Vores tøj skader klimaet: Nu skal flere tekstiler genanvendes

”Rigtig meget af det tekstil, vi smider ud, er stadig brugbart, derfor håber vi, der kommer mere genanvendelse,” siger han.

Vi skal købe mindre tøj

Når man snakker om tekstilaffald, er det svært ikke også at snakke om selve produktionen af tekstiler. Tøjproduktion er nemlig en kæmpe klimasynder. Derfor er det en god tommelfingerregel, at tøj bør bruges, repareres og genbruges, før det ender i tekstilaffald. Det er der flere grunde til.

”Det er vigtigt at huske, at det at sortere tekstilaffald ikke fjerner den påvirkning, der er, når vi køber nye tekstiler,” lyder det fra Anders Damgaard. ”Bare fordi vi genanvender, skal vi passe på med at sige, at det er OK at blive ved med at forbruge tekstiler, som vi gør i dag. Det er vigtigt, at vi fokuserer på at købe mindre og at reparere og genbruge, før vi smider ud.”

Først og fremmest er danskernes tøjforbrug nemlig højt. Ifølge Miljøstyrelsen køber danskere i gennemsnit 13,2 kg. tøj og tekstiler om året. Det er et problem, fordi tøjindustrien samtidig er en af de mest forurenende produktioner på verdensplan. Modeindustrien udleder mere CO2 end den globale fly- og skibstrafik tilsammen, udskiller mikroplast i verdenshavene og bruger årligt 93 milliarder kubikmeter vand.

Samtidig er der også andre problemer ved tøjproduktion. Der er nemlig meget tøj, som bliver produceret af mennesker, der har dårlige arbejdsforhold og bliver betalt for lidt. Alligevel bliver et stykke tøj i gennemsnit kun brugt syv gange.

Et alternativ til at blive ved med at gå i sit tøj er at give det videre, så andre kan gå i det – men der er også problemer ved vores genbrugskultur. Vi smider nemlig mere tøj til genbrug, end vi kan bruge, og andelen af brugte tekstiler, som EU eksporterer til andre verdensdele, er tredoblet i løbet af 20 år. Samtidig hører vi om, hvordan tøjet ender i lavindkomstlande, hvor det heller ikke er efterspurgt.

”Vi er vi oppe imod en skarp modeindustri, som jo gerne vil have, vi bliver ved med at købe noget. Vi skal i virkeligheden bruge den samme mængde penge på tøj, men købe færre stykker tøj af bedre kvalitet, og så bruge flere penge på at vedligeholde og sætte i stand,” siger Anders Damgaard.

Men for at vende tilbage til tekstilaffald: Hvis danskerne bliver bedre til at bruge det tøj, de allerede har i skabet, køber brugt fremfor nyt og reparerer ødelagt kluns i stedet for at smide det ud – er det så ikke godt for miljøet, at slidte tekstiler ryger til genanvendelse fremfor afbrænding? Jo, lyder det fra Anders Damgaard.

”Så er det helt klart, alt andet lige, bedre at få det indsamlet og genanvendt,” siger han.

Genanvendelse har også en omkostning

Men selve genanvendelsen af tekstiler er ikke ligetil.

”Tekstiler er ikke så lette at genanvende,” fortæller Anders Damgaard. ”Det er produkter, som er lavet af ikke bare én type materiale, men mange forskellige, som for eksempel bomuld blandt med nylon eller elastan, og det er meget lidt, der består af 100 procent ét materiale.”

Anders Damgaard fortæller, at producenterne af tøj ikke er forpligtet at skrive det på, hvis der er under fem procent af et slags materiale i et stykke tøj. Det er nemlig ikke vigtigt i forhold til, hvordan man for eksempel vasker sit tøj, om der er en lille smule nylon i ens bomuldstrøje – men når det kommer til at genanvende trøjen, så er det vigtigt.

Der er forskellige måder at genanvende tekstiler på. Den mekaniske genanvendelse fungerer blandt andet ved, at man klipper tekstilerne i stykker og fjerner knapper og andre materialer mekanisk. En anden måde er kemisk genanvendelse. Her bruger man enzymer eller kemikalier til at skille de forskellige materialer fra hinanden. Og det lyder jo heller ikke særlig miljøvenligt.

”Det koster netop også noget, fordi der skal bruges enzymer, som skal produceres, der skal bruges vand og så videre. Det bruger jo også en masse energi at genspinde tråde. Derfor skal man huske, at det også har en omkostning,” siger Anders Damgaard.

Endnu en benspænd er, at Danmark egentlig slet ikke har kapaciteten til at genanvende al det tekstilaffald, vi nu vil få. Tal fra Miljøstyrelsen viser, at der i 2021 blev brændt 53.200 ton tekstilaffald af i Danmark – samtidig med at kun 400 ton blev genanvendt.

Der vil altså gå noget tid fra, at danskerne begynder at samle tekstilaffald systematisk ind, til at det meste overhovedet kan blive genanvendt. Anders Damgaard kalder det en ”hønen eller ægget, hvad kom først?”-situation.

”Markedet er egentlig ikke klar til at genanvende det hele – derfor vil der i starten blive taget de tekstiler, der er lettest at genanvende, og så vil der blive udviklet teknologier til alt det andet. Men for at de teknologier bliver udviklet af industrien, skal der mængder af tekstilaffald til, som de kan lave en strategi ud fra,” siger han.

Første skridt er til at genavnede de mange tons tekstiler er med andre ord altså at få det sorteret og samlet ind.

Producenter skal betale for affald

Sammenlignet med andre lande er Danmark generelt langt fremme, når det kommer til, hvor meget affald, der bliver genanvendt, fortæller Anders Damgaard. En af årsagerne er, at alle danskere sorterer deres skrald i de samme kategorier.

”Tidligere har det været op til hver kommune, hvordan man vil gøre, men man har så lavet et nationalt fokus med de 10 fraktioner,” siger Anders Damgaard. ”Det har helt klart været et godt første skridt på vejen.”

Når man spørger ham, hvad der skal til for, at vores skraldesortering i Danmark bliver endnu bedre, peger Anders Damgaard på en beslutning fra EU om et såkaldt udvidet producentansvar, der skal gælde fra 2025 for virksomheder, som laver emballager.

”Producenterne får ansvaret for de omkostninger, der er i forhold til at bortskaffe og genanvende deres produkter,” fortæller han.

Han forklarer det med et eksempel: Hvis man som producent sender en plastikflaske på markedet lavet af ét enkelt materiale, som er let at genanvende – for eksempel en sodavandsflaske – så skal man betale en lav afgift. Men hvis man som producent sender et produkt på markedet, som er lavet af mange forskellige materialer – her nævner Anders Damgaard en chipspose, som er svær at genanvende – så skal producenten betale en høj afgift.

”Idéen er at skubbe på hos producenterne for at få flere produkter på markedet, der er lettere at genanvende. Det skal både være en gulerod, hvis man går i den rigtige retning, men man bliver også straffet, hvis man ikke gør,” siger Anders Damgaard.

I begyndelsen af juli foreslog EU-Kommissionen, at den samme ordning skal gælde tekstilproducenter, så tøj også bliver lettere at genanvende. Det er der flere, der efterspørger, blandt andet Dansk Affaldsforening og brancheorganisationen Dansk Mode og Textil.

Måske vil det betyde, at sokkerne på både mine og alle andre europæeres fødder i fremtiden vil være lavet af genanvendte tekstiler.