Væk med bureaukratisk bøvl! Nu bliver det lettere at rejse vindmøller og solceller i det danske land
Effektive miljøvurderinger og bedre rammer for klagesager vil forkorte ventetiden for vindmølle- og solcelleprojekter - og det skal sætte turbo på udbygningen af sol og vind på land.
11 vindmøller. Det er antallet af vindmøller, der er blevet sat op i løbet af det sidste år – og selvom vi er vilde med vindmøller herhjemme og har cirka 5.000 styks i forvejen, så er 11 nye vindmøller på et år slet ikke nok. For skal vi nå vores klimamål i 2030, skal tallet snarere være 100 vindmøller om året.
Og det er ikke, fordi energiselskaberne ikke er klar til at sætte flere vindmøller op.
De har nemlig et stort antal planlagte vindmølleprojekter – eller hvad der svarer til cirka 1.000 vindmøller – der bare venter på blive godkendt, så de kan blive bygget, sat op og levere grøn strøm.
Og hvis vi skal nå det danske klimamål om at firdoble grøn energi på land, så er det er virkelig vigtigt, at vindmøller og solcellerne popper hurtigere op på danmarkskortet.
Projekterne bliver blandt andet bremset på grund af lange sagsbehandlingstider præget af komplekse miljøvurderinger, bureaukratisk bøvl og klagesager. Det gør, at det i gennemsnit tager mellem halvandet til fire år at godkende et solcelle- eller vindmølleprojekt - i de værste tilfælde tager det syv år.
Men nu er der sket et skridt i den rigtige retning.
Folketinget har nemlig lavet tre love, der fra 1. juli 2024 fjernede bureaukratiske tidsrøvere, så det nu er nemmere at opstille flere vindmøller og solceller i det danske land.
”Det er helt afgørende for, at vi kan komme videre med den grønne omstilling og få opsat den vedvarende energi, vi har brug for. Vi er lige nu langt bagud i opsætningen af mere vedvarende energi i forhold til fremskrivningen af forbruget,” forklarer Nana Bule.
Hun er forperson for arbejdsgruppen ’Mere sol og vind på land’ hos NEKST – regeringens nationale energikrisestab – der hjælper regeringen med at sætte fart på den grønne omstilling.
Kortere ventetid
Selvom det er svært at spå om, hvor meget de nye love præcist vil forkorte ventetiden, så vil det sætte fart på godkendelserne.
Nana Bule håber på, at det fremover vil gå mellem et til to år hurtigere at give grønt lys til vindmølle- og solcelleprojekter på land.
Og vender vi blikket over på vores tyske naboer, som allerede har indført nogle af de samme tiltag, så er der sat fut i antallet af godkendelser for sol- og vindenergiprojekter.
Niveauet af nye godkendelser var nemlig 61 procent højere i første kvartal af 2023 i forhold til året før.
Effektive miljøvurderinger
Et af de store knaster for en hurtigere udbygning af vindmøller og solceller er miljøvurderinger.
Og miljøvurderinger er vigtige. De sikrer fx, at vindmøllerne ikke larmer for meget eller forstyrrer dyre- og plantelivet. Selvom klimaindsatsen er vigtig, må de byggeprojekterne ikke skade naboernes sundhed eller smadre lokalmiljøet.
Før den nye lovgivning skulle hvert eneste vindmølle- og solcelleprojekt have sin helt egen fulde miljøvurdering, og det kan tage ufattelig lang tid.
”Som det er i dag (før lovningen træder i kraft, red.), er hvert enkelt projekt en isoleret enhed. Så hvis jeg for eksempel gerne vil opstille en vindmøllepark i Roskilde, så laver jeg et projekt, jeg modner projektet, jeg taler med kommunen, og jeg laver en fuld miljøvurdering. Og hvis der i forvejen var lavet en anden miljøvurdering i samme område, så ville jeg ikke kunne få fordel af oplysninger derfra,” forklarer Nana Bule.
Men nu har Folketinget brugt et nyt EU-direktiv, som speeder den danske proces op. Det bliver nemlig muligt at udpege såkaldte fremskyndelsesområder, hvor der bliver lavet en samlet miljøvurdering for et stort område, og når energiselskaber vil bygge solceller og vindmøller på steder inden i det udpegede området, behøver de ikke at lave en ny miljøvurdering helt fra bunden.
Kort sagt betyder det, at de projekter, der ligger i et fremskyndelsesområde, ikke længere skal lave sin helt egen fulde miljøvurdering, men at de i stedet kan bruge viden fra miljøvurderingen for hele fremskyndelsesområdet – og det sparer tid.
Det betyder ikke, at der ikke skal laves en miljøvurdering, blot at processen bliver simplere, så projekterne kan komme hurtigere fra skrivebordet og ud i virkeligheden.
Selvom miljøvurderingerne nu vil gå hurtigere, vurderer Nana Bule ikke, at det vil slække på hensynet til miljøet og naturen.
”Det mener jeg ikke, det kommer til. Ikke på den måde, som vi implementerer det i Danmark.”
Danmark er nemlig underlagt både EU-regler og national lovgivning for natur- og miljøbeskyttelse. Det betyder for eksempel, at der vil være støjgrænser, og at solceller og vindmøller ikke må stå i Natura 2000-områder, som er steder, der er udpeget for at beskytte truede, sjældne og særlige plante- og dyrearter.
Bedre rammer for klagesager
Det er ikke kun miljøvurderingerne, der gør, at godkendelserne til at bygge vindmøller og solceller går alt for langsomt. Nogle klagesager kan også trække blåstemplingen i langdrag.
Det handler blandt andet om, at der ikke har været nogen frist for, hvornår man senest kan tilføje noget til en klage – og det har ført til, at nogle klagesager fortsætter i årevis, fordi der kan komme nye detaljer til dem i en lind strøm.
Men nu er det muligt at sætte en deadline for, hvornår den sidste tilføjelse kan komme på klagen. Det betyder ikke, at borgerne, miljøorganisationer og andre ikke længere vil kunne klage. Der vil blot være en frist på den endelige klage, så sagerne ikke ender med at tage flere år.
Derudover kommer der også fokus på selve klagen og ikke sagen. Så hvis der fx bliver klaget over, at vindmølleprojektet går ud over en flagermusart, der bor i området, så behøver man ikke længere at åbne hele sagen, men i stedet kun fokusere på flagermusen.
”Så pointen med den her lov er simpelthen, at man kun forholder sig til det, der er klaget over. Ligesom man gør på andre områder i dansk lovgivning,” siger Nana Bule.
Alt i alt sætter lovene fart på godkendelserne, så vi kan få endnu flere solceller og vindmøller i det danske land. Og det er virkelig vigtigt for Danmarks klimaindsats.