Faktaboks Filmens længde: 10:14 min.
Årstal: 2007
Land: Nepal
Produceret af: Mission Media / Horizon / Dialog Film
Fag: Dansk, samfundsfag og SSF
Verdensmål: Verdensmål 1 - Afskaf fattigdom, Verdensmål 5 - Ligestilling mellem kønnene, Verdensmål 16 - Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Indledning Vi skal nu en tur tilbage til 2007, hvor vi skal besøge Nepal og pigen Chakkali. Hun blev kidnappet som 10-årig og solgt til prostitution i Mumbai i Indien. Hun slap først fri, da hun som 14-årig blev befriet efter en stor indsats fra en børnerettighedsorganisation. Chakkali deler skæbne med mange andre teenagepiger fra Indien og Nepal, som bliver lovet væk til ægteskab som helt unge, men ender med at blive solgt som sexslaver.
Mens I ser filmen Mens I ser filmen, kan I med fordel udfylde et notatark. Det kan hjælpe jer til at holde styr på indholdet i filmen
I notatarket kan I notere:
Tidskoden Overskrift - ord eller en kort sætning, der beskriver emnet. Forklaring - kort forklaring, der hjælper til forståelse Spørgsmål - noget, der skal afklares eller undersøges Link til notatark findes her .
Opgaver til filmen Analyse af dokumentarfilm Lav en analyse af dokumentarfilmen. I analysen kan I blandt andet beskæftige jer med faktuelle detaljer om filmen, genretræk og virkemidler.
I kan eventuelt benytte analysemodellen, som I finder her .
Globalis - Verdens udvikling i tal Nu er det tid til at se nærmere på udviklingen i Nepal. Til det skal I bruge hjemmesiden Globalis, der er drevet af FN Forbundet.
Hos Globalis finder I tal og statistik om alle verdens lande. I kan blandt andet finde data om alle indikatorer for FN’s Verdensmål. Under hver indikator findes en forklarende tekst, som kan hjælpe jer med at forstå statistikken.
Klik på linket og undersøg følgende:
Hvordan har udviklingen været i Nepal fra 2007, hvor filmen er fra, og frem til i dag, når man ser på levevilkårene for nepaleserne? Undersøg i den forbindelse graferne under verdensmål 1 - Afskaf fattigdom.Download relevante grafer til opsamlingen i klassen. Hvordan har den generelle udvikling været i Nepal siden filmen blev lavet i 2007, når man ser på andre indikatorer. Find tre indikatorer fra andre områder, der beskriver udviklingen.Download relevante grafer til opsamlingen i klassen. Hvordan forventer I, fremtiden bliver for Nepal, og især piger/unge kvinder, baseret på det I ser i opgørelsen? Besøg Globalis her.
FN’s Børnekonvention FN's Børnekonvention er en international aftale, som blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling i 1989. Konventionen fastlægger grundlæggende rettigheder for alle børn under 18 år og har til formål at beskytte børn mod diskrimination og forskelsbehandling på alle områder.
Børnekonventionen fastlægger 54 artikler, som dækker en lang række emner, herunder retten til liv, sundhed, uddannelse, beskyttelse mod vold og udnyttelse, og ret til at give sin mening til kende og blive hørt. Konventionen anerkender også vigtigheden af børns familie- og kulturliv og deres ret til at opretholde kontakt med begge forældre, hvis disse er adskilt.
Børnekonventionen er ratificeret af næsten alle lande i verden, og det er et vigtigt redskab i kampen for at beskytte børns rettigheder og sikre deres trivsel og udvikling. Lande, der har ratificeret konventionen, forpligter sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte børns rettigheder, herunder at oprette nationale lovgivninger og politikker, der er i overensstemmelse med konventionens principper.
Link til Børnekonventionen
Hvilke artikler fra Børnekonventionen er relevante i forhold til denne film?
Debatindlæg I skal på baggrund af jeres arbejde skrive et debatindlæg. Et debatindlæg er en argumenterende tekst, hvor man giver udtryk for sin mening om et emne eller en problemstilling. Fx ‘Straffen for røveri er for lav i Danmark’.
Et debatindlæg har til formål at overbevise andre om ens holdninger i forhold til et givent emne.
I kan eventuelt benytte skabelonen, som I finder her.