Vi skal nu en tur tilbage til 2006, hvor I skal møde Merete. Hun er uddannet sygeplejerske. Til daglig arbejder hun i Tivoli i København, hvor hun er førstehjælper og behandler parkens gæster, hvis de kommer til skade, bliver dårlige eller lignende. Men Merete er også sygeplejerske hos Læger Uden Grænser. Derfor er hun også ude i verdens fattigste lande, hvor hun under helt andre og primitive forhold sammen med sine kolleger forsøger at hjælpe de lokale, som ellers ikke ville have mulighed for at få lægehjælp.
Det menneskelige behov for omsorg er dog fælles, uanset om man er barn, der er kommet til skade i en forlystelsespark i Danmark, eller om man lever sit liv i Uganda, hvor der er begrænset adgang til sundhedsfaglig behandling og hjælp. I filmen følger vi Merete på job, både i Tivoli og under en udsendelse til Uganda.
Mens I ser filmen
Mens I ser filmen, kan I med fordel udfylde et notatark. Det kan hjælpe jer til at holde styr på indholdet i filmen
I notatarket kan I notere:
Tidskoden
Overskrift - ord eller en kort sætning, der beskriver emnet.
Forklaring - kort forklaring, der hjælper til forståelse
Spørgsmål - noget, der skal afklares eller undersøges