- Tidsforbrug
- 1-3 lektioner
- Målgruppe
- Udskoling
- Produceret af
- Salaam Film & Dialog
Palmeolie i orangutangernes land
Filmen ’Palmeolie i orangutangernes land’ kan hjælpe jer med at starte en samtale om biodiversitet, miljø og overudnyttelse af naturen.
Palmeolieindustrien har længe været udskældt for at fælde regnskov og true dyrelivet. Dette har haft store konsekvenser for Palmeolieplantage i Bilit på den malaysiske del af Borneo.
Undervisningsmaterialet her har til formål at sikre, at I og jeres elever føler jer godt klædt på til at arbejde med miljø og biodiversitet i Borneo samt initiativer for at beskytte den.
Undervisningsmaterialet er tilrettelagt, så der er opgaver til før og efter filmen. Indledningsvist lægges der op til en sammenligning af Borneos og Danmarks økosystemer, samt hvilken betydning udviklingen af monokulturer i landbruget har haft i de to områder.
Dernæst tager filmen jer med et eventyr og viser, hvordan det på sin vis kan lade sig gøre at værne om naturen og samtidig imødekomme verdens stadigt stigende behov for råvarer.
Afslutningsvist arbejdes der indgående med formidling naturfaglige indhold, som giver eleverne mulighed for at reflektere over kildekritik og kvaliteten af den naturfaglige argumentation. Tilsammen vil behandlingen af filmenes temaer øge elevernes indsigt i verdens kulturer og FNs Verdensmål, med fokus på Verdensmål 12 og 15.
Se filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=pvlbSodsdvQ