Lær om megabyer og bæredygtighed

Lær om megabyer og bæredygtighed

Læs en spændende historie fra en mulig fremtid: Mød den fattige dreng Sam, der bor i fremtidens megaby Lagos. Via historien lærer man om 6 af FN's Verdensmål.

I en nær fremtid bor Sam i slumområdet Makoko sammen med sin mor og lillesøster Nneka. For at tjene penge har han fået indopereret en mikrochip i hånden. Han bruger den til at smugle data fra sted til sted i verdens største by, Lagos. En dag bliver det med livet på spil.

På rejsen bliver han og læseren også opmærksom på de store forskelle, der er mellem land og by og mellem rig og fattig.

Til sidst i bogen er der fakta om 6 Verdensmål.

Undervisningsmaterialet er udarbejdet sammen med Kia Lundsgaard og indeholder et elevark og en lærervejledning.

Undervisningsmaterialet

”Den grå planet” er inddelt i tre dele, og undervisningsmaterialet lægger op til, at der arbejdes med de tilhørende del-opgaver efter den enkelte del er læst, men det er også muligt at læse hele bogen og derefter arbejde med undervisningsmaterialet.
Derudover er der før- og efter læsningsopgaver.

Før-opgaverne har til formål at gøre eleverne opmærksom på de seks udvalgte verdensmål, som bogen bygger på, for derved løbende at kunne perspektivere Sams oplevelser i forhold til de emner, som verdensmålene fokuserer på.

Efter-læsning øvelserne skal skærpe elevernes fokus på de illustrationer, der er skabt til bogen, ligesom de kort skal vurdere bogen.

Opgaverne er en blanding af forståelsesspørgsmål og tolkningsopgaver til tekst og personkarakteristik samt små opgaver omkring adjektiver.

Sidst i materialet er der forslag til besvarelse af opgaverne: 10 ords resumé-digt og bio-digt som læreren kan bruge til inspiration, ligesom der er en liste over de personer Sam møder i bogens første del.

Download materiale