- Fag
- Spansk
- Tidsforbrug
- 7 moduler af 90 minutter. Derudover er der mulighed for at udføre en eksamenscase med Delprøve 1 (1 time) og Delprøve 2 (3 timer)
- Målgruppe
- Ungdomsuddannelse
- Produceret af
- Operation Dagsværk
Lær om ligestilling og unges identitet i Peru
Få et indblik i aktuelle og centrale samfunds- og kulturforhold i Sydamerika herunder ligestilling, uddannelse, religion og rettigheder gennem interviews af unge peruvianere og medarbejdere i Amnistía Perú!
Kom helt tæt på de unge i Peru! Gennem personlige beretninger, interviews og billeder gives et indblik i, hvilke udfordringer der kan være ved at være vokset op i et mandsdomineret og religiøst samfund samt hvordan det påvirker de unges identitet og livssyn. Få et indblik i, hvad machismo og feminicidios er gennem undersøgelse af den latinamerikanske historie, hvor I blandt andet vil komme ind på traditioner, religion, normer og perus politiske situation.
Efter forløbet vil eleverne selv kunne diskutere forskellige problematikker, der er i det peruvianske samfund, reflektere over hvor de stammer fra, samt hvordan de unge påvirkes af Perus samfunds- og kulturforhold. Derudover vil de være i stand til at perspektivere problematikkerne til relevante verdensmål fra FN og snakke om hvad der har ført til overtrædelsen af disse. Der er også mulighed for at afslutte forløbet med et eksamenssæt (Delprøve 1 og 2), der handler om ligestilling og som følger den nye reform.
Forløbet har fokus på kernestof og læringsmål inden for spanskfaget, herunder eksempelvis:
- Viden om centrale og aktuelle samfunds- og kulturforhold i et spansksproget område
- At forstå, analysere og fortolke hovedpointerne i et tydeligt talt spansk gennem forskellige medier
- At få et specifikt ordforråd i tilknytning til de valgte emner
- At præsentere, redegøre og diskutere relevante kendte problemstillinger på et klart og nogenlunde flydende mundtligt og skriftligt spansk