25 nyuddannede dykkerinstruktører: nu kan problemet med efterladte fiskenet hurtigere dokumenteres
Ildsjæle kæmper for at gøre danske farvande fri for efterladte fiskenet. Dykkerinstruktører kan nu hjælpe med at dokumentere problemet, så politikerne løser det.
En pinefuld død. Det er, hvad havdyr som fisk, skaldyr og sæler får, når mennesker efterlader fiskenet i havene. De stakkels dyr risikerer at sidde fast i nettene, der udleder mikroplast, og som det tager naturen hundredvis af år at nedbryde. Det er måske derfor, vi kalder de efterladte fiskenet for spøgelsesnet- eller garn – fordi de skader vores havmiljø. DTU-Aqua har estimeret, at der er 49.000 fiskenet eller stykker af net i de danske farvande. Men nu kan dykkerinstruktører hjælpe med at løse problemet.
Over sommeren har 25 dykkerinstruktører uddannet sig til at undervise andre dykkere i, hvordan de registrerer spøgelsesnet, når de finder dem.
”Vi havde regnet med at uddanne fem. Men vi har allerede uddannet 25,” fortæller Jesper Appel Jensen, der har lavet uddannelsen og sammen med 40-50 andre frivillige har fjernet 1.300 spøgelsesnet fra Limfjorden.
”Og der er kæmpe efterspørgsel. Der er venteliste!” fortsætter han.
Han er selv gammel dykker og har med de frivillige registreret omkring 1.000 steder i Danmark med spøgelsesnet.
Men det hele begyndte tilbage i 2019. Her vurderede dykkere, at der var 1.000 spøgelsesnet i Limfjorden.
I 2019 stiftede Jesper Appel Jensen også North Nature – en forening, der kæmpede for at fjerne spøgelsesnet fra Limfjorden og i dag arbejder for at gøre hele Danmark fri for efterladte fiskenet.
North Natures nyeste initiativ er at uddanne dykkerinstruktører, så de kan undervise dykkere i, hvordan de registrerer spøgelsesnet i alle danske farvande. Det gør de via en app, der kortlægger alle spøgelsesnet i Danmark. Målet er at samle data og bevise, at spøgelsesnet er et reelt problem i Danmark.
Ildsjæle brændte for at redde dybet
Man ved ikke præcis, hvor de tusindvis af spøgelsesnet- og garn befinder sig, men ifølge DTU Aqua er det værst i Limfjorden og vest for Bornholm. Men det er vurderinger, og det er derfor North Nature arbejder for at samle konkrete beviser på problemet. Ligesom de gjorde i Limfjorden.
Da North Nature i 2019 påstod, at efterladte fiskenet i Limfjorden var et problem, troede mange ikke på dem.
”Folk grinte, fordi vi sagde, der var 1.000 spøgelsesnet i Limfjorden,” fortæller Jesper Appel Jensen.
Men det skulle vise sig, at der ikke var meget at grine af.
”Vi har fjernet 1.300 spøgelsesnet fra Limfjorden, siden vi startede,” fortsætter han. North Nature har anslået, at der er 5000 fiskegarn- og net i Limfjorden. Det var også korrekt.
I dag samarbejder North Nature med 100-vis af andre ildsjæle for at befri hele Danmark for disse skadelige net, så havdyr kan svømme uden frygten for at dø i menneskeskabte mikroplastnet.
North Nature samarbejder med dykkerskoler- og klubber om at uddanne dykkere og nu altså også dykkerinstruktører.
Dokumentation på problemet
Med de 25 nyuddannede dykkerinstruktører er vi ét skridt tættere på at oplære flere dykkere og få flere på det gode hold, så North Nature kan skabe et samlet overblik over, hvor stort problemet med spøgelsesnet i Danmark er.
Men én ting er at vide, hvor nettene er. En anden er at fjerne dem, og det er nogle gange fysisk umuligt.
”Nogle gange kan trawl garn veje 3-4 tons,” fortæller Jesper Appel Jensen og uddyber:
”I Limfjorden kunne vi fjerne garn, fordi det det var en mindre type garn. Dykkerne kan ikke indsamle alt det net, de har fundet i internationalt farvand. Det er erhvervsdykkere, der skal til.”
Det er også farligt. Dykkerne risikerer blandt andet at sidde fast i garnene eller komme til skade på andre måder.
Og så er der noget med loven. Der er nemlig nogle lovgivningsbarrierer, som gør, at dykkerne ikke må hive nettene op uden tilladelse fra Fiskeristyrelsen, som de ellers kunne i Limfjorden.
Og selv hvis de fik tilladelse, kræver det mennesker, tid og penge – alt sammen noget de har brug for mere af for selv at fjerne nettene. Indtil videre er North Nature kun blevet støttet af Velux-fonden, der støtter almennyttige projekter. Men der er brug for mere finansiering.
”Og det er dét, vi skal bruge vores uddannelser til,” fortæller Jesper. ”At indsamle data om spøgelsesnettene. Regeringen skal se, at der er et problem, så de kan sætte midler af til at fikse det.”
I 2023 og 2024 fik private eller organisationer, der arbejder for at fjerne fiskenet fra havene, faktisk 12 millioner kroner fra primært EU-midler, skriver DR. Men det er en lille pose penge til så stort et problem, siger fiskeriminister Jacob Jensen fra Venstre, der mener at omfanget af spøgelsesnet- og garn skal undersøges yderligere. Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten mener også, at Danmark skal gøre som Norge, hvor det er lovpligtigt for fiskere at indrapportere tabt fiskerudstyr. Det skriver DR.
”I Danmark er det faktisk også lovpligtigt. Det bliver bare ikke gjort,” fortæller Jesper Appel Jensen.
Og det er her de nyuddannede dykkerinstruktører er en hjælp – fordi de er med til at dokumentere problemet om spøgelsesnet, så politikerne én gang for alle løser problemet.