Spøgelsesnet fanger fisk længe efter, de er tabt: Nu skal fritidsfiskere også melde mistet fiskeudstyr
Det er ikke længere kun erhvervsfiskerne, der skal melde det ind til myndighederne, hvis de mister fiskeudstyr – nu gælder det også fritidsfiskere. De såkaldte spøgelsesnet er et problem for både fisk, fugle og andre dyr i havet, og så er de ofte lavet af plastik, der forurener i havene.
Hvis man mister et fiskegarn til søs, skal myndighederne have det at vide. Det har længe været et krav for erhvervsfiskere, men fra den 1. august blev det også et krav til fritidsfiskere.
Det er godt nyt, mener man i organisationen Plastic Change, som arbejder for at stoppe plastikforurening. For mistet fiskeudstyr i havene er et problem.
”Når noget er så stort som et fiskenet, så skulle man tro, det var en selvfølge at indberette det, når det blev væk. Det er positivt, at det nu ikke kun er erhvervsfiskere, men også fritidsfiskere, der skal indberette tabt fiskeudstyr,” lyder det fra Henrik Beha Pedersen, som er bestyrelsesformand og stifter af Plastic Change og uddannet miljøbiolog. ”Det er jo rigtig fint, fordi fiskenet fisker længe efter, man har tabt dem, og de er lavet af plastik, som holder længe, men som også nedbrydes og bliver til mikroplastik.”
Spøgelsesnet hjemsøger havene
Efterladte fiskeredskaber kaldes også for spøgelsesnet. Det dækker over alle typer af fiskeredskaber, som nogen enten har mistet i havet eller efterladt med vilje. Det kan være garn, ruser og trawl, men også liner, blink, pirke og gummidyr.
Spøgelsesnet er både dårligt for dyrelivet i havene og for selve havmiljøet. De bliver nemlig ved med at fiske, selv efter de er tabt, og de kan både fange fisk, havfugle, havpattedyr og skaldyr – det kaldes for spøgelsesfiskeri – som kan ende med at dø i nettene uden nogensinde at blive samlet ind. Samtidig er de fleste fiskeredskaber lavet af plastik, og fordi det langsomt bliver nedbrudt over tid, vil det også udskille mikroplast. Det er altså affald, som ikke hører hjemme i naturen.
Læs ogsåOvervågningskamera på fiskerbåde skal være med til at redde truede torsk
I Kattegat er torskebestanden i kritisk tilstand. Nyt kontroversielt tiltag skal standse tilbagegangen. …
I 2021 udgav et hold forskere fra DTU Aqua en kortlægning over, hvor stort problemet egentlig er i Danmark. De vurderer, at der er 46.000 spøgelsesnet eller dele af net i de danske farvande.
Ifølge rapporten er det hovedsageligt et problem i den vestlige del af Limfjorden. Her bliver der fisket efter hummere og taskekrabber, og forskerne fandt mange spøgelsesnet, som det tyder på, er blevet efterladt med vilje.
På verdensplan er det et endnu større problem. EU vurderer, at der årligt bliver mistet cirka 11.000 tons fiskeudstyr i Europas have, og ifølge et studie fra 2022 bliver der på globalt plan mistet over 25 millioner fiskefælder i havet om året. Ovenikøbet bliver der hvert år mistet mere fiskelinje, end hvad der svarer til afstanden fra Jorden til månen og tilbage igen.
Mistet udstyr skal samles ind
Fordi spøgelsesnettene både er et problem for miljøet og for dyreliv, er det vigtigt, at mistet fiskeudstyr bliver samlet ind, lyder det fra Henrik Beha Pedersen.
”Vi synes, der skal være en konsekvens,” siger han. ”Det ser jo godt ud, at man nu skal indberette det, men det er jo kun en god nyhed, hvis det, der bliver indberettet, også bliver fjernet.”
”Hvis man vil have det registeret, så skal der også være en konsekvens. Ellers mister vi også motivationen for at indberette de her net. Det er vigtigt, der følger handling.”
I foråret åbnede Fiskeristyrelsen en pulje på 9 millioner kroner til at fjerne fiskeudstyr fra de danske have og til at forebygge at spøgelsesnettene ender i det blå dyb. Organisationer, myndigheder, virksomheder og forskere, der vil rense havet for spøgelsesnet, har altså kunne søge om et tilskud til arbejdet og få dækket udgifterne. Ifølge Fiskeristyrelsen har to ansøgere indtil videre fået penge fra puljen.
Læs ogsåDanskerne er på havets side: Vil have meget mere beskyttelse af hav
Både EU og danskerne ønsker bedre beskyttelse af havet i Danmark.
Fiskeristyrelsen oplyser desuden, at de i alt fik 26 indberetninger om tabt fiskeudstyr fra erhvervsfiskere i 2022, men at Fiskeristyrelsens kontrol i alt bjærgede 1.137 redskaber. 26 af dem kom fra erhvervsfiskere, 750 var ikke mærket med en ejer og 361 kom fra fritidsfiskere.
Der skal pant på fiskenet
Henrik Beha Pedersen fra Plastic Change mener, det ikke er nok at indberette og fjerne spøgelsesnet – der skal også forebyggelse til.
”Problemet er, at især mindre fiskenet næsten ingenting koster, derfor er det også let at sige farvel til det, hvis man taber det. Vi vil gerne have, at man prøver at passe på dem og finde dem igen,” siger han og præsenterer et klart forslag: Der skal pant på fiskenettene.
”Det er for billigt som det er nu – plastik er jo et billigt materiale. Vi har det samme problem med plastik, der ender i vores skove og grøftekanter. Hvis der ikke var pant på vores plastikflasker herhjemme, ville det også ende i naturen,” siger Henrik Beha Pedersen. ”En pant ville skulle gælde for alle – og så er det klart, at et stort trawlernet ville give en ordentlig pant. Det ville give én interesse i at indberette og få ens net igen.”
Læs også