CO2-syndige marker får klima-makeover
600 millioner kroner skal forvandle CO2-udledende marker om til ny klimavenlig natur. Det er første etape af en klimaplan på to milliarder kroner
En ny politisk aftale skal over de næste tre år omdanne dansk CO2-udledende landbrugsjord tilbage til vild natur. Målet er at omlægge omkring 15.000 hektar jord, hvilket svarer til et område på størrelse med Samsø. Det estimeres at kunne reducere udledningen af CO2 med 270.000 tons årligt.
Aftalen er første etape af en politisk plan for to milliarder kroner, som skal bruges til at omlægge marker, som udleder store mængder drivhusgasser, om til natur inden 2029. De første 600 millioner kroner skal både gå til de landmænd, som dropper at dyrke deres marker og til forskning i både klimagevinsten, og hvordan man bedst forvandler markerne til vild natur.
Aftalen er indgået af regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, er et skridt i regeringens ambition om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
Læs også: Mange danskere ønsker mere vild natur
Naturen holder på drivhusgasserne
Markerne, der skal omlægges til natur, er er såkaldte tørvemarker, som ligger lavt og derfor var under vand. Vandet i jorden betød, at planteresterne i mulden ikke fik ilt og derfor blev opbevaret uden at gå i forrådnelse – og fangede derfor kulstoffet i jorden. Men markerne blev drænet for vand til at lave landbrug og udleder i dag store mængder drivhusgasser.
”Når man pumper vandet væk fra tørvemarker, bliver en masse organisk materiale eksponeret. Det er planterester som mos, urter og blade, som er blevet oplagret under vandet gennem mange tusinde år. Når det organiske materiale får luft, begynder forrådnelsesprocessen, og store mængder af CO2 bliver udledt,” forklarer Thyge Nygaard, som er landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.
Læs også: Danske skove skal hurtigere tilbage til naturen
En enkelt hektar tørvemark kan udlede op til 50 tons CO2 om året, og i Danmark dækker markerne et område på godt og vel 170.000 hektar. Der er derfor stort potentiale i at stoppe dyrkningen af markerne og få dem tilbage til deres oprindelige natur.
”Der er store mængder af CO2 at spare i disse områder. Og det er ofte faktisk ret simpelt og billigt. Alt man skal gøre, er at dække drænekanaler og slukke vandpumperne, således at området bliver, som det var engang. Derefter bliver marken levested for en masse små dyr og planter, og området kan måske bruges til græsning af kvæg” siger Thyge Nygaard.
Og når en landmand opgiver sin tørvemark, kommer han samtidig af med et af de mest besværlige steder at dyrke, da de konstant skal drænes for vand. Markerne har desuden en begrænset levetid, da de gradvist synker. Derfor er tørvemarker en smart byttehandel, forklarer Thyge Nygaard, som håber på, at endnu flere af markerne bliver omlagt.
”Det er en god start, og det er meget vigtigt, at vi kommer i gang med omlægningen af endnu flere tørvemarker om til natur. Der findes nemlig ikke nogen billigere måde at spare CO2”.