Danske kommuner i ny klima-alliance: Nu skal de fine planer omsættes til handling

Alle danske kommuner er nu færdige eller lige på trapperne med klimahandlingsplaner, der skal sikre, at kommunerne overholder Parisaftalen. Men nu skal planerne omsættes til handling, og det er på høje tid, for Danmark er bagud med vores klimamål.

I 2019 begyndte danske kommuner at samarbejde om projektet DK2020, der har som formål, at alle kommunerne skal lave en såkaldt ’pariskompatibel’ klimahandlingsplan.

At planen skal være pariskompatibel betyder, at den skal følge Parisaftalens målsætninger om at nedbringe CO2-udslippet for at begrænse de globale temperaturstigninger.

Klimahandlingsplanerne er baseret på fælles standarder udviklet af netværket C40, der består af næsten 100 af verdens største byer og hovedstæder. Heriblandt New York, Mumbai, Nairobi, Beijing og København.

Klimaalliance skal sætte handling bag ordene

Som følge af projektet har alle danske kommuner nu enten lavet en klimahandlingsplan eller er godt i gang med det. Men det er ikke nok at lægge planer. De skal også føres ud i livet.

Derfor har kommunerne nu indgået en ny ’klimaalliance’, sammen med Kommunernes Landsforening og de fem danske regioner.

Klimaalliancen skal hjælpe kommunerne med at omsætte deres planer til reel klimahandling. Det handler både om reducere udledningen af drivhusgasser og om at gøre kommunerne og deres borgere mere modstandsdygtige over for klimaforandringer i Danmark – for eksempel i forbindelse med skybrud, der bliver hyppigere og voldsommere i takt med temperaturstigningerne.

”Vi glæder os over den enorme indsats, der bliver gjort i både kommuner og regioner for at reducere drivhusgasudledningen og tilpasse sig til klimaforandringerne,” siger Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank CONCITO, der er videnspartner og sekretariat for projektet.

Samtidig med, at kommuner og regioner skal udvikle konkrete løsninger på konkrete klimaproblemer, skal alliancen også evaluere og rapportere løbende, så det bliver klart, om der rent faktisk sker noget. Alle kommuner i DK2020-samarbejdet har forpligtet sig til at revidere deres klimaplaner efter 4-5 år for at sikre, at de fortsat stemmer overens med ambitionerne i Parisaftalen.

Tidligere initiativer har ikke været en stor succes

Opfølgningen er vigtig, for der er ikke sikkerhed for, at kommunerne vil overholde aftalen. Det er nemlig ikke første gang, danske kommuner skriver under på klimamål. Det gjorde 40 danske kommuner allerede tilbage i 2009, da der var klimatopmøde i København.

Dengang skrev mange kommuner under på ”Borgmesterpagten” – et internationalt initiativ, hvor borgmestre fra mange lande skrev under på at de ville nedbringe CO2-udslippet. I de følgende år viste det sig dog, at langt fra alle danske kommuner levede op til det, de havde skrevet under på.

Hele 8 af de 40 kommuner indsendte aldrig deres CO2-regnskaber til sekretariatet for Borgmesterpagten, og undskyldningerne var mange. Nogle kommuner havde lavet klimaregnskaber, men ikke sendt dem ind. Andre henviste til tekniske problemer, eller at de ikke fik den hjælp og støtte, de regnede med. Til sidst var der en gruppe af kommuner, som senere nedprioriterede klimaindsatsen i forhold til det, som de havde skrevet under på. Det skrev TV2 i 2021.

Danmark er bagud

Overordnet set udgør kommuner og regioners CO2-udledninger kun en del af de samlede danske udledninger, der ligger meget højt. Både bl.a. industrien, landbruget og ikke mindst privatforbruget er med til at gøre Danmarks udledninger til nogle af de højeste i verden, når vi måler antal CO2 pr. indbygger.

En ny opgørelse fra CONCITO viser, at vi i Danmark er bagud med at nedbringe vores udledninger for at nå klimalovens målsætning om over 50 procents reduktion inden 2025. Men opgørelsen viser også, at det stadig er muligt at nå målet. Tænketanken anbefaler blandt andet, at vi gør diesel dyrere og sætter højere krav til landbruget.