Danske kommuner sparer på strømmen i rådhuse og skoler
Rundt omkring i landets kommuner bliver der arbejdet for at skære på energien i de offentlige bygninger. Over vinteren sparede de, hvad der svarer til tusindvis af husstandes forbrug. Men potentialet er meget større endnu.
Nu viser nye tal, at danske kommuner har formået at skære på energien over vinteren i de offentlige bygninger som rådhuse, skoler og plejehjem, eller ved fx gadebelysning på parkeringspladser og lignende. Det skriver Momentum, nyhedsbrevet for Kommunernes Landsforening.
Det viser en ny omfattende undersøgelse blandt 74 kommuner. Her sænkede kommunerne nemlig deres elforbrug med 12,5 procent i forhold til det estimerede forbrug fra oktober og til og med februar..
Læs ogsåRabat på elregningen får virksomheder til at spare på strømmen
Med et tilskud til elregningen fra Energistyrelsen i lommen investerer energiintensive selskaber i…
Undersøgelsen er lavet på baggrund af data fra 9.047 lokationer i 74 kommuner, og den viser, at kommunerne der har sparet, hvad der svarer til 7.500 husstandes årlige elforbrug.
Det er blandt andet sket ved at være bedre til at slukke for lyset og elektriske apparater uden for bygningernes brugstid, ved at skrue ned på ventilationen, når bygningerne er tomme, skrue ned for varmen, og nogle steder har man reduceret gadebelysning på parkeringspladser eller veje.
Stor indsats men større potentiale
På Aalborg Universitet mener professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer Brian Vad Mathiesen, at en reduktion i elforbruget på 12,5 procent er ”rigtig godt klaret”.
”Det er rigtigt flot, så stor ros til alle de kommuner, der virkelig har gjort en stor indsats for, at det lykkedes,” siger Brian Vad Mathiesen til Momentum.
Læs ogsåCO2-skat sparer Aarhus Kommune 513 tons CO2 i 2022: ”Det vil glæde os, hvis andre tager idéen til sig”
Ved hjælp af interne CO2-afgifter på udvalgte fødevarer, flyrejser og fossilt brændstof har den…
Han pointerer, at potentialet sandsynligvis er endnu større. Eksempelvis hersker der i mange bygninger stadigvæk store elforbrug på tidspunkter, hvor der ikke er medarbejdere, siger han.
Og der er stadig meget energi at spare på opvarmningen af bygningerne, hvis de kommunale bygninger blev bedre isoleret og fik mere intelligent temperaturstyring, der kan regulere varmen efter behovet og sikre, at tomme bygninger ikke bliver varmet op efter arbejdstid.
”Så jeg er helt sikker på, at der er større potentialer end det, man har opnået. Det er bare ikke ensbetydende med, at resultatet ikke er flot. For det er det. Og jeg tror, det er vigtigt, at vi holder det fokus – også når energikrisen er slut,” siger professoren.