Danskere bytter store parcelhuse ud med små hjem – det er en vigtig brik i klimapuslespillet

Små hjem, stor klimaeffekt

En af dem, der er flyttet i en mikrobolig, er altså Rasmus Feldingbjerg Drabe. Han bor i et transportabelt hus på 30 kvadratmeter tæt på Svendborg.

Ifølge Rasmus er livet med mindre plads en naturlig vej til at forbruge mindre. Han har skruet gevaldigt ned for sit forbrug, og det gør både pengepungen og planeten lidt gladere.

”Jeg har kun to køkkenskabe, så jeg kan ikke fylde dem med ting, jeg ikke bruger. Når jeg overvejer at købe noget, som for eksempel en airfryer, spørger jeg mig selv: ’Vil det her virkelig forbedre min livskvalitet?’ Det tvinger mig til at være mere bevidst om, hvad jeg bringer ind i mit liv.”

Ideen med hans lille hus bygger på en ambition om at bygge ”verdens mindste parcelhus” og vise, at komfort ikke afhænger af kvadratmeter.

Resultatet er et funktionelt hjem med et minimalt klimaaftryk. Bygget af miljøvenlige materialer som træ og træfiberisolering og forsynet med regnvand til bad og toilet er huset et eksempel på en mere klimavenlig bolig.

De såkaldte mikroboliger er under 50 kvadratmeter store, men er ofte helt ned til 15-20 m2. Typisk består boligen kun af ét værelse.

Der findes omkring 203.000 mikroboliger i Danmark, hvoraf 169.000 er beboede, ifølge rapporten fra Aalborg Universitet. Langt størstedelen, 135.000, er mikrolejligheder i etageejendomme, mens 2.200 består af parcelhuse, også kendt som ”tiny houses”. De er små, ofte transportable og selvbyggede boliger ligesom Rasmus Feldingbjerg Drabes hus. Mikroboliger rummer altså en verden af variation – fra klassiske små lejligheder til kreative og alternative selvbyggede hjem.

En ny måde at tænke bolig på

Mikroboliger markerer et skift i, hvordan vi forestiller os et godt hjem, fortæller Mette Mechlenborg.

”I mange år har der været en udbredt forestilling om, at et godt liv kræver mange kvadratmeter og separate rum til hverdagens aktiviteter. Men det billede er ved at ændre sig,” forklarer hun.

Ifølge Mette Mechlenborg er mikroboliger ikke blot en praktisk løsning, men også en ny fortælling, der vinder frem i Danmark.

”De små boliger gør det både attraktivt og moderne at leve på færre kvadratmeter. Samtidig adresserer de flere af nutidens store udfordringer – lige fra klimakrisen til social isolation.”

Lykken findes ikke i mange kvadratmeter

Udover at skære på klimapåvirkningen har mikroboliger også tre andre fordele, som har indflydelse på boligernes stigende popularitet, forklarer Mette Mechlenborg.

Det er en boligform, som blandt andet tiltrækker personer, der ønsker at forenkle deres livsstil og savner fællesskaber. Flere byer har allerede mikroboligprojekter, hvor beboerne bor i hver deres lille bolig, men samtidig deler faciliteter som fællesstuer og arbejdsområder – Et koncept der styrker sociale netværk og modvirker ensomhed, forklarer hun.

Mange finder også mikroboliger økonomisk attraktive, fordi færre kvadratmeter er lig med lavere pris.

”Med boligpriser, der gør det svært at komme ind på markedet, opdager mange, at lykken ikke nødvendigvis findes i mange kvadratmeter. Små boliger giver både økonomisk og personlig frihed – det bliver lettere at skifte job, tage orlov eller håndtere livsforandringer som for eksempel en skilsmisse,” forklarer Mette Mechlenborg.

Det kan Rasmus Feldingbjerg Drabe nikke genkendende til. Livet som mikrobolig-ejer har vendt op og ned på hans tilværelse. Fra en hektisk hverdag med 60 timers arbejdsuge har han skåret arbejdstiden ned til 20 timer. De sparede udgifter ved at bo småt har givet ham noget langt vigtigere: Tid til at være en nærværende far for sine to sønner.

Som foredragsholder og medlem af Svendborg Kommunes kommunalbestyrelse værdsætter han nu balancen mellem arbejde og fritid – det giver mere tid til at fiske og spille fodbold og Fifa med sine drenge.

”Jeg har arbejdet alt for meget og har ikke været den far, jeg gerne ville være. Ved at skære ned på arbejdstimer og boligstørrelse har jeg fået mere tid med mine børn uden at gå på kompromis med levestandarden,” siger han og tilføjer:

”Livet er mere end arbejde.”

En ny fortælling om det gode liv

Selvom mikroboliger er på fremmarch, er der flere faktorer, der har begrænset udviklingen. Ifølge Mette Mechlenborg spiller danskernes boligkultur en afgørende rolle.

”Danskere har traditionelt set større boliger som et symbol på succes og et godt liv, hvilket gør det svært for nye boligformer som mikroboliger at få bred accept. Desuden kræver det tid at vænne sig til tanken om små boliger, der skal tilpasses vores forventninger om privatliv og funktionalitet,” siger hun.

Men at ændre den danske boligkultur er langt fra den eneste udfordring. Hvis vi for alvor skal høste klimagevinsterne ved mikroboliger, skal reglerne opdateres, påpeger Mette Mechlenborg. De små boliger rejser spørgsmål om boligkrav, byggetilladelser og infrastruktur, som den nuværende lovgivning slet ikke er gearet til.

I lande som USA, hvor tiny houses har været populære i længere tid, er lovgivningen tilpasset, så det er muligt både at bygge og bo i disse boliger. I Danmark er der derimod stadig mange begrænsninger. Reglerne gør det vanskeligt at bruge bæredygtige materialer, bo off-grid eller skabe små, mobile hjem. Selv campingvogne er underlagt krav om at blive flyttet efter seks måneder.

”Vi har brug for lovgivning, der giver plads til innovation og eksperimenter med bæredygtige materialer og delefunktioner. Det er nødvendigt for at kunne udvikle små, bæredygtige boliger, som vi kender fra tiny houses-bevægelsen. Desuden skal vi fjerne de juridiske barrierer, der hæmmer opførelsen af mikroboliger i Danmark,” siger hun.

Trods udfordringerne kan mikrobolig-trenden betragtes som et tydeligt tegn på, at danskernes opfattelse af det gode liv og boligstørrelsens rolle er under forandring. Vi befinder os ved starten af et paradigmeskifte, der kan udfordre og redefinere normerne for, hvordan vi bor, mener Mette Mechlenborg.

Og det kan kun blive en gevinst for klimaet.

”Der er ingen tvivl: Mindre boliger er en langt mere bæredygtig løsning,” fastslår hun.