Det kan være svært at starte med klimahandling alene. Ny mærkedag vil samle danskerne om det
De fleste danskere synes, vi skal gøre mere for at ændre vores levevis for klimaet. Men hvordan gør man lige det? Og med hvem? Tusindvis af danskere var med på den første Klimahandledag for at prøve at finde ud af det i fællesskab.
En ny, fast mærkedag for klimaet.
Det er håbet, at Danmarks første nationale Klimahandledag, der løb af stablen over hele landet torsdag d. 27. april, bliver til en årlig begivenhed i fremtiden. Til den første handledag lavede tusindvis af danskere store og små handlinger for at mindske deres klimaaftryk.
Der blev serveret plantemad i stedet for de normale kødretter i kantiner på store arbejdspladser, gået på havevandring med naboerne, holdt grønne fællesmiddage, plantet træer og sået vilde blomster, sorteret skrald, holdt oplæg og cyklet på arbejde, forklarer Marina Janell, der er chefkonsulent hos den erhvervsdrivende, almennyttige fond DeltagerDanmark-Teknologirådet, der er en af organisationerne bag Klimahandledagen.
”Vi arbejder for et folkeligt engagement for klimaet hos danskerne, og handledagen er en måde at gøre det konkret på,” siger Marina Janell.
Handledagen skal altså blive en fast ”mærkedag” – næste års dato er allerede i kalenderen – men handlingen skal række meget længere frem end bare en enkelt dag, forklarer hun, for deltagerne blev opfordret til at aflægge klimaløfter for det næste år, som de forpligter sig til at arbejde efter.
Læs ogsåKampskrift, nødråb, og håbefuld vision: Unge vil ændre hele samfundet for klimaet
Klimakrisens alvor er ikke gået op for magthaverne, der blot tror, at vi kan nøjes justere en…
Et lejlighedsbofællesskab i Ballerup har lovet af lave en reparationscafé, hvor man kan få fikset elektronik og tøj. Institut for Statskundskab på Københavns Universitet vil kun servere vegetarisk mad til møder og arrangementer (og i øvrigt skære ned på engangsemballage). En kvinde vil organisere kollektiv skraldesorteringsordning i sit sommerhusområde. I Nørre Snede i Midtjylland vil medlemmerne af den lokale grønne naboforening have kødfrie dage, droppe bilen indenfor bygrænsen og lade halvdelen af græsplænerne gro vildt, så haveaffaldet kan binde CO2. Crown Princess Mary Centeret på Københavns Universitet dropper flyrejser for ansatte til konferencer og lignende, hvis de kan nå frem på max 12 timer med andre transportmidler. Og så videre og så videre.
Dansk indsats går for langsomt
Der er hårdt brug for handling.
Klimarådet, den uafhængige klimavagthund, der skal vurdere, ”om regeringens klimaindsats anskueliggør, at 2030-målet nås”, vendte tommelfingeren nedad i deres årlige statusrapport i februar – igen. I samme rapport slår Klimarådet fast, at vi heller ikke gør nok i forhold til klimalovens mål for 2025. Danmark er heller ikke klar til at nå EU-Kommissionens Fit for 55-forslag til, hvordan EU når sit skærpede klimamål, siger Klimarådet.
Og Energistyrelsen, der hvert år laver en årlig opgørelse over Danmarks klimaindsats, har netop offentliggjort den nyeste status. Den viser, at det går fremad, men ikke hurtigt nok. Vi er ikke på rette vej mod målet om at skære udledningerne med 70 procent i 2030 (og det selv efter, at det er blevet afsløret, at der har været politisk pres på Energistyrelsen for at få visse områder af den danske klimaindsats til at se bedre ud end embedsmændenes bedste bud).
Enorm interesse
Det store spørgsmål er selvfølgelig, om individuel handling batter noget. Klimakrisen kræver strukturelle ændringer og en hel masse forskellige ”tunge” knapper, som almindelige mennesker ikke kan dreje på: Love, afgifter, tilskud, forbud, krav, tekniske standarder, investeringer i milliard- og billionstørrelsen.
Det kræver kort sagt politisk handling. Så er det god idé at bruge kræfterne på at mobilisere mere borgerhandling?
”Vi tror på, at klimakrisen kræver begge dele,” siger Marina Janell. ”Der skal være et folkeligt og engageret fællesskab, der skubber på. Det politiske system kræver input fra engagerede borgere”.
Læs ogsåBorgernes idéer om bæredygtighed lander snart på politikernes bord
En gruppe danske borgere er blevet udvalgt til at fortælle deres lokalpolitikere, hvordan vi…
Hun forklarer, at det er DeltagerDanmark-Teknologirådets erfaring, at negative stemmer overfor klimahandling ofte fylder meget i den offentlige debat – lokalgrupper mod opstilling af vindmøller eller solcelleparker, modstand mod grøn mad i offentlige kantiner eller på folks arbejdspladser, eller mod at klimaskadelige varer som fx kød bliver dyrere.
”Men samtidig oplever vi, at der er rigtig mange, der gerne vil gøre noget, som vil have hurtigere omstilling, og som gerne vil organisere sig. Så Klimahandledagen er til for at give dem et sted at være,” siger Marina Janell.
Og efterspørgslen var overraskende stor i forhold til, at det var første gang, der var handledag. Organisationerne bag handledagen havde håbet på 5.000 deltagere – men 10.000 danskere var med. De regner med, at det vil vokse i fremtiden og blive en fast markering af danskernes vilje til at skrue op for klimaindsatsen, siger Marina Janell.
”Vi vil vise, at der en bevægelse herhjemme”.