En allergi-epidemi er slut

Hvert år blev mindst 1.000 danskere ramt af svær MI-allergi, men nu har den stigende kurve fået én over nakken – i hvert fald i Danmark og resten af Europa.

Huden i ansigtet er rød, hævet og fyldt med knopper og væskende blærer, der klør, så det svier, og med tiden hærger udslættet andre dele af kroppen.

Det er nogle af symptomerne på allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone, der også er kendt under navnet MI. En form for kontaktallergi, der tidligere var et voksende problem i hele Europa, og som i værste tilfælde kan føre til udbredt kronisk eksem, tabt arbejdsevne og nedsat livskvalitet.

Men i 2015 valgte EU at sætte en stopper for den stigende allergikurve ved at indføre et forbud mod MI i en række produkter – og det har givet pote, viser en ny, stor europæisk undersøgelse.

”MI-epidemien er ovre i Europa,” fastslår læge og professor i kontaktallergi Jeanne Duus Johansen fra Videnscenter for Allergi, som også har bidraget til den store europæiske undersøgelse.

Antallet af personer med MI-allergi er nemlig halveret i perioden 2015 til 2022 – både i Danmark og resten af Europa. Ifølge de europæiske tal havde seks procent af alle allergipatienter MI-allergi før forbuddet. I dag er det kun tre procent – og det er et kæmpe fremskridt, mener Jeanne Duus Johansen.

"Det er et betydeligt fald, og situationen er også blevet bedre for dem, der allerede har allergien, idet de nu har mindre risiko for at få allergiske udslæt i hverdagen,” forklarer Jeanne Duus Johansen og tilføjer:

”Før blev også mange mindre børn allergiske for eksempel via vådservietter og fik svære udslæt. Det ser vi ikke mere. Tidligere så vi også mange patienter med udslæt efter ophold i nymalede rum, da MI var i de fleste vandbaserede malinger og kan afdampe til indeluften. Det kunne betyde, at man ikke kunne være i sin bolig eller på sin arbejdsplads i månedsvis. Det ser vi også meget sjældnere nu.”

Aldrig set noget lignende

I Danmark var MI-allergien ikke bare en bagatel. Før forbuddet i 2015 blev mindst 1.000 danskere årligt ramt af svær MI-allergi.

”Det var kun toppen af isbjerget,” fastslår Jeanne Duus Johansen og fortsætter:

”Stigningen var exceptionel. Den havde en helt anden fart og udtryk, end vi var vant til. Det var sådan, at forskere, der havde arbejdet med allergier i mange år, sagde, at de aldrig havde set noget lignende.”

Og MI-allergien er ikke bare en lille rød knop, som klør en gang imellem. For nogle personer kan den få alvorlige konsekvenser. Ifølge Jeanne Duus Johansen kan allergien blive en kronisk tilstand, hvor eksemet i for eksempel ansigtet eller på hænderne og fødderne ikke går væk.

”Og det betyder noget at have kronisk eksem i ansigtet. Det betyder noget for, hvordan man møder andre. Det betyder noget for livskvaliteten. Og hvis man for eksempel har eksem på hænderne, så kan eksemet være så slemt, at man ikke kan arbejde. Så allergien kan have en masse afledte konsekvenser,” forklarer hun.

Alt det førte til, at EU-politikerne tog skeen i den anden hånd og smed MI på forbudslisten. Fra 2015 blev det dermed forbudt at smække konserveringsmidlet i produkter, man ikke skyller af huden, som cremer, vådservietter og make-up.

Tre år senere blev forbuddet udvidet, så produkter, man så skyller af huden, for eksempel shampoo, balsam og andre sæber, kun må indeholde små mængder af konserveringsmidlet.

Mirakelmidlet MI

MI kom på markedet i omkring år 2000, og derfra tog det fart med at proppe det i alverdens ting såsom maling, skæreolie og lim. I 2005 blev konserveringsmidlet tilladt i kosmetik. Det førte til, at MI blev en fast ingrediens på indholdsetikken i blandt andet cremer, vådservietter og sæber.

MI er nemlig virkelig effektivt til at holde svampe, bakterier og vira væk fra produkter, forklarer Jeanne Duus Johansen, og den flittige brug af midlet resulterede i, at de fleste dagligt blev udsat for det stærke allergifremkaldende stof.

I dag findes MI stadig i industrielle produkter som for eksempel maling, lak og lim, men altså også i eksempelvis shampoo, balsam og sæbe – dog kun i små mængder.

Selvom MI-kurven er knækket i de europæiske lande, gør det sig ikke gældende i andre lande. I USA for eksempel er antallet af allergitilfælde kun gået én vej, nemlig opad. I dag har op mod 15 procent af alle amerikanske allergi-patienter MI-allergi, og ifølge Jeanne Duus Johansen skyldes det, at USA ikke har nogle restriktioner for midlet.

Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at det er forbuddet, der har ført til det store fald i Danmark og resten af Europa.

”Faldet kommer i sammenhæng med, at man laver et forbud. Og der er heller ikke nogen rigtig andre grunde til at få MI allergi. Kontaktallergi er jo ikke noget, man er født med. Det er kun noget, man får, når man er i kontakt med allergifremkaldende kemiske stoffer. Så hvis man fjerner dem, så er man ikke længere i kontakt med det, og så kan den allergi ikke opstå.”