Svanemærkede boliger 11-doblet på fem år
Det stigende fokus på bæredygtighed i samfundet lægger et grønt pres på byggebranchen. Og selvom byggeriet i Danmark stadig er ekstremt klimatungt, kommer der nu flere og flere boliger med fokus på miljø og klima.
I Danmark er der en voksende interesse for at bygge mere bæredygtigt, og flere og flere svanemærkede bygninger bliver opført rundt i hele landet. Svanemærkede bygninger har fokus på miljøet, klimaet og beboeren, og der er en lang række krav, ikke blot til ressourceforbruget og byggeprocessen, men også til når bygningerne tages i brug.
I 2018 var kun 388 færdigbyggede boliger certificeret med Svanemærket i Danmark. Nye tal fra Nordisk Miljømærkning viser, at der nu er 4.293 svanemærkede boliger, samt 2.413 svanemærkede boliger under opførsel.
"Der er et solidt fokus på klima og grøn omstilling i hele samfundet. Både på politisk niveau, men også på samfundsniveau. Det er et vigtigt emne for mange, og derfor oplever byggebranchen også et stigende pres fra omverdenen. Vores oplevelse er, at det er alle dele af byggebranchen, der nu kommer med på vognen,” fortæller Rina Ronja Kari, marketing- og kommunikationschef i Miljømærkning Danmark, der er den uafhængige kontrolinstans, som har ansvaret for Svanemærket i Danmark.
Mere miljørigtigt byggeri
I Gladsaxe Kommune står svanemærket byggeri højt på dagsordenen. Kommunen har opført fem svanemærkede daginstitutioner og har besluttet, at alle børnehuse skal certificeres med Svanemærket.
"Som kommune vil vi gerne skabe optimale rammer for både børn og voksne, og her har vi opnået gode resultater med Svanemærket til bl.a. at opnå et godt indeklima. De erfaringer vil vi bygge videre på og også dele med andre kommuner, der gerne vil gøre en forskel med mere miljørigtigt byggeri,” siger Trine Græse, borgmester i Gladsaxe Kommune, til Miljømærkning Danmark.
Herudover har Gladsaxe Kommune opført Nordens første cirkulære og svanemærkede byggeri, nemlig Børnehuset Svanen. Det er ikke ”bare” Svanemærket, men har endnu mere fokus på bæredygtighed og genbrug. Ved opførelsen blev 6.000 ton beton og 60.000 mursten genanvendt og genbrugt fra en tidligere skole, der skulle rives ned.
Svanemærket renovering
Gladsaxe Kommune har også foretaget en svanemærket renovering af et andet børnehus, og netop svanemærkede renoveringer håber Miljømærkning Danmark, at der vil komme mange flere af.
”I mange tilfælde er det bedre for miljøet at renovere end at rive ned og bygge nyt, og der ligger der et stort potentiale i at få sin renovering svanemærket,” fortæller Rina Ronja Kari.
En tiendedel af Danmarks CO2-udledninger stammer netop fra landets byggepladser og især produktionen af byggematerialer. Alt den cement, mursten, stål og stenuld, vi bygger huse med, udleder enorme mængder drivhusgasser. For at lave eksempelvis cement, skal man bruge temperaturer på over 1300 grader. Det gøres især ved at brænde ufattelige mængder kul og andre fossile brændstoffer af (og råmaterialerne udleder også selv CO2 i processen til at blive til cement).
Derfor er det oplagt at renovere så meget som muligt i stedet for at blive ved med at bygge nyt, der kræver nye byggematerialer. Ligesom ved nybyggeri er der også større krav, hvis en renovering skal kunne svanemærkes: Eksempelvis krav om en større tilstandsanalyse og miljøkortlægning, end man normalt ser ved renoveringer, og en lang række andre krav til blandt andet lav energianvendelse og godt indeklima.
Genanvendelse af byggematerialer er noget, som Miljømærkning Danmark har store forhåbninger til.
”En af udfordringerne er dog, hvad byggematerialerne har været udsat for tidligere. Vi er meget opmærksomme på, hvad materialet fx er malet og behandlet med, hvis det er 20 år gammelt. Vi skal være sikre på, at genbrugsmaterialet ikke er fyldt med skadelig kemi. Forhåbentligt bliver det i fremtiden nemmere og nemmere at genanvende materialer. Dette er en løbende proces i samfundet, og ved svanemærkede bygninger er der stort fokus på, at materialerne skal kunne genanvendes fremadrettet. Derfor stiller Svanemærket bl.a. skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i byggematerialer og krav om, at man udarbejder en logbog, der sikrer, at byggematerialerne vil kunne genanvendes fremadrettet,” fortæller Rina Ronja Kari.