Flere kvinder bag knapperne: DSB vil have mere kønsbalance

Der er langt til et arbejdsmarked i kønsbalance. Men DSB har valgt at svinge førerstokken. De vil nemlig have 40 procent kvindelige ansatte både på gulvet og i toppen, og det er næsten lykkedes i lederstillingerne.

Hvad er det første du tænker på, hvis du hører jobtitler som håndværker eller ingeniør?

Du forestiller dig sikkert jobs, der er varetaget af mænd, og med god grund. For netop i bygge- og anlægsbranchen er mænd overrepræsenterede. Omvendt er kvinder overrepræsenterede i sundhed, offentlig administration og undervisning.

DSB har derfor valgt at sætte standarden for kønsbalance på arbejdspladsen. Som så mange andre kæmper de med en skæv kønsfordeling, især blandt deres lokomotivfører, håndværkere og IT-personale, hvor hovedparten er mænd.

Men nu vil DSB gå forrest for at sikre flere kvindelige medarbejder, både på gulvet og i toppen. Det er et led i en større diversitetspolitik, hvor der bliver arbejdet for mere lighed på arbejdspladsen.

”Vi vil gerne afspejle det danske arbejdsmarked, og hvis man afspejler det danske arbejdsmarked, så er der cirka 50-50 mænd og kvinder i alle aldre og af forskellig etnicitet”, siger HR-direktør Tine Moe Svendsen.

Der er nemlig stadig forskel på mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. I 2023 var kun 21 procent kvinder i danske bestyrelser og 16 procent direktører. 12,2 procent kvinder tjener mindre end mænd. Det på trods af, at flere kvinder end mænd har lange videregående uddannelser.

Siden 2021 har DSB haft som mål at tiltrække flere kvindelige medarbejdere, og det er lykkedes i lederstillingerne, hvor virksomheden siden 2021 er gået fra 30 til 38 procent kvinder.

Det er også gået fremad med at få flere kvindelige lokomotivførere, som er et af de fag, der typisk har overvægt af mænd. I 2024 ansatte DSB 70 nye S-baneførere. Ud af de 70 var 28 kvinder, og ved sidste ansættelsesrunde til førere af fjernregionaltogene var 18 procent af ansøgerne kvinder, hvor det tidligere kun var 8 procent.

”Der er noget, der flytter sig. Vi er ikke i mål, men vi er rigtig godt på vej, og vi arbejder fortsat på sagen,” siger Tine Moe Svendsen.

Åben tilgang

Så hvordan arbejder DSB på sagen, hvis der er mangel på kvinder til lige præcis den branche, de søger til?

I første omgang handler det om at sætte et mål og arbejde aktivt for det, siger Tine Moe Svendsen: 40 procent kvindelige medarbejdere i hele virksomheden i 2030. Så langt, så godt.

Herefter skal der tilpasses, så kvinder både har lyst til at søge men også har muligheden for det. Det har nemlig tidligere krævet en håndværksmæssig baggrund at blive lokomotivfører, både til S-togene og fjern- og regionaltogene, og her er kvinder underrepræsenterede. Der har derfor ikke været mange kvindelige ansøgere.

Men nu er der blevet lavet en ny uddannelse, hvis man ønsker at blive S-banefører (dem der kører S-togene). Her er der ikke krav om en bestemt uddannelsesbaggrund, og det har åbnet muligheden for, at få flere kvindelige ansøgere til pladserne.

Udover en ny uddannelse har DSB også en række andre tiltag for at tiltrække flere kvinder.
De lægger blandt andet vægt på at fremstille kvindelige lokomotivfører i deres kommunikation, der er altid både en kvinde og en mand til stede ved ansættelsessamtaler, og alle ledere er trænet i være bevidste om fordomme.

Det er nogle af de samme ting, der går igen, når der skal vælges ny leder. Det handler nemlig om at have en åben rekrutteringsproces, som Tine Moe Svenden kalder det. Det betyder helt kort, at der er et blandet felt af kvalificerede, og at DSB ikke forsøger at erstatte den nuværende leder med en kopi.

Og det har haft succes.

”Det er faktisk helt nyt,” siger Tine Moe Svendsen begejstret. DSB har nemlig for ganske nyligt ramt 38 procent kvindelige ledere og har dermed næsten ramt et af deres mål.

Det lyder måske som en relativ lille procentstigning på fire år, men når man kigger på, hvor mange kvinder der overordnet har en lederstilling i Danmark, så overstiger de 38 procent gennemsnittet. I 2022 havde 69 procent mænd ledelsesarbejde, hvor det kun var 31 procent af kvinder.

”Det handler om, at man faktisk har øjnene åbne for, at den nye chef kan godt være en anden end den tidligere, både yngre eller ældre, kvinde eller mand,” siger Tine Moe Svendsen.