Flere og flere kommuner arbejder med Verdensmålene

Hver fjerde bruger ikke målene

Knap halvdelen af de adspurgte kommuner siger, at de bruger Verdensmålene til at nytænke kommunens indsatser.

”Nogle kommuner er gået til Verdensmålene med et ønske om at lave noget helt nyt, de nok ellers ikke havde givet sig i kast med,” siger Laila Kildesgaard.

Hun peger eksempelvis på Gladsaxe Kommune, der har lavet den såkaldte Gladsaxestrategi, hvor Verdensmålene kommer helt ind i kommunestrategien, og Sønderborg Kommune, der har sat en lang række projekter i søen, som deres Center for Verdensmål og en strategi for CO2-neutralitet. Det er kommuner, der ikke bare har taget Verdensmålenes fokus på bæredygtighed til sig, men også grebet tanken om, at de repræsenterer en forandringsdagsorden.

Omvendt er der næsten en fjerdedel af de danske kommuner, der slet ikke arbejder med målene.

”For nogle er Verdensmålene meget langt væk. De synes, at det er nogle mål og en dagsorden, der hører til FN-systemet, og der er altså noget afstand fra det til deres hverdag med kommunalt arbejde,” siger Laila Kildesgaard.

Men 42 procent af kommunerne bruger målene til at beskrive deres eksisterende arbejde. For det er en måde at få et fælles sprog til fx borgere, virksomheder eller civilsamfundsorganisationerne, der måske ikke er vant til den kommunale embedsmandsjargon. Og samtidig er der en stor del af det kommunale arbejde, der går fint i spænd med målenes bæredygtighedsfokus, som man som borger ikke nødvendigvis tænker på, forklarer Laila Kildesgaard.

”Der er meget af kommunernes arbejde med infrastruktur og forsyning, der egentligt er usynligt for borgeren i hverdagen,” siger hun, ”og der kan man bruge målene til at fortælle og forklare om sit arbejde”.

”Vi kan ikke løse opgaven alene”

Gladsaxe Kommune er som sagt en af de kommuner, der virkelig har taget Verdensmålene til sig. Som den første kommune i Danmark har de integreret verdensmålene i deres   kommunestrategi, Gladsaxestrategien, forklarer Line Vind, der er chefkonsulent og tovholder på arbejdet med at udvikle og forankre strategien i Gladsaxe Kommune.

Det betyder for det første, at arbejdet med bæredygtighed er forankret politisk - ”hvis de politiske udvalg kommer med et ønske til budgettet, skal de argumentere for, hvordan det understøtter Gladsaxestrategiens målsætninger,” siger Line Vind. For det andet er den forankret hos embedsmændene i organisationen, der eksempelvis hver måned skal følge op på deres arbejde ud fra en række indikatorer for bæredygtighed.

Derudover er strategien også forankret på en tredje måde: Gennem partnerskaber. Undersøgelsen fra Kommunernes Landsforening viser, at kun omkring en tredjedel af kommunerne har indgået nye partnerskaber for at løse verdensmålsopgaven, men det er en central del af strategien i Gladsaxe, forklarer Line Vind.

”Det er blevet et dogme hos os, at vi ikke kan løse opgaverne alene, det kræver simpelthen partnerskaber og fællesskaber,” siger hun. ”Sådan er det med bæredygtighedsarbejdet i en kommune. Vi kan stille nogle rammer op, men det kræver også borgerne og virksomhedernes engagement for at kunne gøre en forskel”.

Små og store partnerskaber

Så Gladsaxe Kommune er gået ind i, eller har selv startet, en lang række partnerskaber – med andre kommuner om grønne indkøb, med det lokale erhvervsliv, med borgerorganisationer og universiteter. De behøver ikke være store formelle partnerskaber, for mindre projekter gør også en forskel.

Eksempelvis nævner Line Vind et partnerskab mellem kommunen, den store, lokale elektrikervirksomhed SIF Gruppen og Den Sociale Kapitalfond om at skaffe jobs eller småopgaver til langtidsledige i Gladsaxe. Hver morgen sætter to af medarbejderne fra kommunens jobcenter sig i SIF Gruppens lokaler i et par timer, og afdelingsledere fra elektrikervirksomheden kan så komme med opgaver, der skal løses inden for et par dage, som jobkonsulenterne formidler videre til de ledige i kommunen. Det drejer sig om jobs som lager- og chaufførhjælp, servicemedarbejder eller handyman og opgaver inden for markedsføring og administration, og indtil videre har fem borgere fået ordinært job, heraf en i fleksjob, ni borgere har været i praktik og én i løntilskud. Forløbet er stadig nyt, men erfaringerne viser, at det er langt nemmere at finde et match mellem ledige og virksomhed med det tætte samarbejde.

Et andet eksempel er projektet Børnevenlig By, hvor Gladsaxe Kommune har indgået partnerskab med UNICEF for at give børnene mere indflydelse på fx deres skoler og deres nærmiljø. Et af tiltagene i Børnevenlig By handler om at sikre bedre forhold for de anbragte børn i kommunen. Derfor startede Gladsaxe et samarbejde med organisationen De Anbragtes Vilkår, hvor to frivillige, der selv har anbringelsesbaggrund, har interviewet 15 anbragte børn og unge i Gladsaxe for at lære, hvordan børnene har oplevet deres forløbet med kommunen, sagsbehandleren og deres anbringelseshjem.

Det skal være med til at sikre forholdene for sårbare børn. Lige nu arbejder De Anbragtes Vilkår og kommunen sammen for at sikre, at børnenes erfaringer bliver brugt af kommunens medarbejdere, når børn i fremtiden skal anbringes uden for hjemmet.

Begge projekter er fine eksempler på partnerskaber, som er afledt af arbejdet med Verdensmålene, synes Line Vind.

”Samarbejder som en del af løsningen på konkrete problemer bliver en fast arbejdsform hos os, og det styrker vores handlekraft at gøre ting sammen med andre,” siger hun.