Folkekirken har også et ansvar for at bidrage til den grønne omstilling herhjemme. Det mener de i Favrskov Provsti, der gerne går forrest

Favrskov Provsti vil bruge 20 millioner kroner på grønnere kirker og præstegårde. Det tjener sig hurtigt hjem.

Præstegården i den lille landsby Lyngå i Østjylland blev bygget for mere end 200 år siden. Den fredede bygning er stor og smuk med bindingsværk og røde teglsten, men den er også, ja, både stor og gammel, og så når præstegården skal varmes op, kræver det virkelig fut i fyret.

Faktisk bruger oliefyret i den gamle bygning og den tilhørende konfirmandbygning omkring 8.500 liter fyringsolie om året, hvilket er mere end tre gange så meget som i en dansk gennemsnitsbolig med oliefyr.

Men nu er det snart fortid. Fyret er nemlig i gang med at blive skiftet ud med en varmepumpe. Sådan én kører på strøm – der i Danmark er ganske grøn – og da den ikke skaber varme selv, men hiver varme ud af omgivelserne, i dette tilfælde luften, er den ikke bare billigere end oliefyret, men også meget mere klimavenlig.

”Den sparer en masse olie, så i alt vil varmepumpen skære omkring 19 tons CO2-udledninger om året”, forklarer Rikke Antvorskov, der er klimaprojektleder i Favrskov Provsti, hvor Lyngå Præstegård ligger.

Udskiftningen af fyret er bare et af omkring 100 konkrete energiprojekter, som provstiet enten er i gang med eller har forberedt for de forskellige bygninger, de ejer. Provstiet omfatter 36 kirker, 14 præstegårde og dertil en række konfirmationsbygninger, administrationsbygninger og så videre.

”Vi vil gerne være et klimaprovsti, og vi vil gerne reducere energiforbruget,” forklarer Rikke Antvorskov, ”og strømforbruget og opvarmning fylder meget i vores klimaregnskab”.

Som provstiet skriver:

”At bekymre sig om klimaet er at bekymre sig for sine medmennesker. Det har man indset i Folkekirken for flere år siden. Derfor satte man sig det meget ambitiøse mål i Folkekirken Favrskov at reducere kirkernes CO2-udledning med 70% fra 2020 til 2030”.

Gode investeringer

De 100 forskellige klimaprojekter er i vidt forskellig størrelse – fra udskiftning af glødepærerne i kirkernes lysekroner med LED-versioner til, ja, en stor varmepumpe i en præstegård, eller omfattende renoveringsopgaver i gamle kirker, der kræver, at Nationalmuseet bliver taget med på råd.

Hvis alle energiforbedringerne for bygningerne bliver gennemført, vil det skære CO2-udledningen fra provstiets bygninger fra 328 tons til 120 tons. Nogle koster 0 kroner, andre 500.000 kroner, men for det første har provstiet sat 20 millioner kroner af til de grønne investeringer gennem de sidste år, og for det andet er den samlede tilbagebetalingstid for de 100 projekter kun seks år. Så det er også en god investering rent økonomisk.

”Vi har gennemført omkring 60 procent af klimaprojekterne allerede,” fortæller Rikke Antvorskov. ”Primært af de mindre projekter indtil videre, som udskiftning til LED-pærer eller en CO2-sensor, der automatisk kan styre udluftningen i en sognegård”.

De største projekter, som at renovere gamle præstegårde med dårlige energimærker, er mere besværlige – ikke bare fordi, at det er mere omfattende projekter i sig selv at efterisolere lofter, vægge og gulve, eller skifte døre og vinduer ud, men også fordi mange af bygningerne er fredede, ligesom Lyngå Præstegård.

”Lige så snart vi skal arbejde med fredede bygninger, bliver processen lang. Så skal vi have trække på eksperter og konsulenter udefra, der skal tage stilling til alle dele af arbejdet,” forklarer Rikke Antvorskov.

Lokaldemokratisk krølle

Samtidig er der også en lokaldemokratisk krølle på halen, når det handler om den grønne omstilling af Folkekirken i Favrskov.

Et provsti er en administrativ enhed for en række sogne – Favrskov Provsti består af 34 sogne. I sognene er det de lokale menighedsråd, der bestemmer. Det er menighedsrådene, der ansætter præsten eller organisten, det er menighedsrådet, der bestemmer, om der skal ny kunst på kirkevæggen, eller om graveren skal stoppe med at bruge sprøjtemidler på kirkegården og alle mulige andre praktiske ting.

Så det er Favrskovs i alt 18 menighedsråd, der skal bestemme, hvilke klimaprojekter, der skal samles op. De 100 projekter, som provstiet har kortlagt, er altså en slags liste med gode og gennemregnede forslag, som menighedsrådene kan plukke i, hvis de har lyst.

”Et menighedsråd er en suveræn institution, der træffer sine egne beslutninger. Så vi kan bare guide dem og forklare, hvad det indebærer,” forklarer Rikke Antvorskov.

”Og menighedsrådsmedlemmerne er helt almindelige mennesker, der er valgt ind af kirkens medlemmer for at styre sognet. De er skolelærere, landmænd og sygeplejersker”.

Det betyder også, at nogle menighedsrådsmedlemmer synes, at klimatiltag er en god idé – og at andre ikke synes det.

”Alle mulige stemmer er repræsenteret i menighedsrådene. Nogle synes, at det er en vigtig opgave for Folkekirken af arbejde for den grønne omstilling, andre synes, at det er noget pjat. De er præcis lige så forskellige som resten af landet,” siger Rikke Antvorskov.

Derfor er det ikke til at sige præcist, hvor mange, hvornår og hvilke af de mulige energiprojekter, der bliver gennemført i fremtiden.

Bryster sig af blomsterne

Alligevel spreder velvilligheden sig i forhold til isolering, varmepumper, LED-pærer og så videre, vurderer Rikke Antvorskov.

”Jeg kan se, at mange bryster sig af, at Farvskov gerne vil være et klimaprovsti,” siger hun.

Hun peger på et lille, grønt tiltag som eksempel.

Sammen med alle de lokale blomsterhandlere i kommunen har provstiet lavet sin eget lille mærkningsordning for blomsterbuketter til kirkegårdene, der sørger for, at de kan blive komposteret. Mange gamle blomster, buketter og kranse fra gravene ryger nemlig ikke i kompostbunken, når de falmer og skal fjernes – de er måske bundet sammen med ståltråd, omviklet med cellofan eller har nylonbånd med hilsner og navne.

”Og graveren har ikke tid til at skille hver enkelt krans eller buket ad og affaldssortere de forskellige materialer,” siger Rikke Antvorskov. ”Så normalt ryger de alle bare i skraldespanden med restaffald”.

Men med den lokale mærkningsordning bliver buketterne bundet uden plastik, ståltråd og så videre, og en lille lap på viser graveren, at her er en blomsterbuket, der kan komme i komposten.

”Det er noget, som menighedsrådene er stolte af og kan se meningen med. Og det spreder sig. Syv andre provstier er begyndt at bruge den samme ordning”.

En solidarisk pligt

De 100 energitiltag handler alle om at skære udledningerne fra provstiets bygninger. Men kirker og præstegårde er jo ikke de eneste ting, der udleder drivhusgas.

Den samlede CO2-udledning, både direkte og indirekte, fra kirkegårde, aktiviteter og bygninger i Folkekirken Favrskov i 2020 var på 856 tons CO2, hvor de 328 tons kommer fra bygningerne. Målet er at reducere drivhusgasudledningen med 70 procent i 2030, fra 856 til 257 tons CO2 – så der er også planer om andre ting end LED-pærer, varmepumper og isolering.

”Vi skal også se på jorden, som Folkekirken ejer, som i stor grad bliver forpagtet ud til landmænd. Så vi undersøger muligheden for at rejse skov eller måske sætte vedvarende energi op,” forklarer Rikke Antvorskov.

”Folkekirken er den tredjestørste jordbesidder i Danmark, så vi har en solidarisk pligt til også at se på vores eget aftryk”.