Fra gaden til Grundtvig: Lærke tog på højskole og det blev vendepunktet i hendes liv

Højskoler hjælper unge ind i voksenlivet

I år udkom Trivselskommissionen med 35 anbefalinger, til hvordan vi som samfund understøtter børn og unges trivsel. En af anbefalingerne er at: ”styrke muligheden for, at flere unge tager et højskoleophold.”

Men et højskoleophold er dyrt, og det kan være svært at få råd til, hvis man knapt nok har et sted at bo, og det efterlader de mest udsatte unge som Lærke blafrende i ingenting.

Projektet Udsatte Unge på Højskole startede derfor i 2021 med det formål at hjælpe lige præcis denne gruppe unge videre i livet. Det er især unge, der enten kommer fra hjem med alkohol, er hjemløse, og dem der selv har haft et misbrug.

”Grundlæggende er der jo rigtig mange unge, der kommer ud efter anbringelse eller fra udsathed og mistrivsel, som har svagt netværk og optræder rigtig skidt i statistikken i forhold til job og uddannelse,” siger Trine Kruse Friis og forsætter:

”Så det var egentlig der, vi startede med at kigge på, hvad vi kan gøre med de her unge, som bare har brug for at komme bedre ind i voksenlivet.”

Svaret blev højskole, der med sin intense kostskoleform sætter de unge i situationer, hvor de ikke bare skal tage ansvar for sig selv, men også er nødt til aktivt at bidrage til fællesskabet.

”Nogen kommer fra at have ligget på sofaen derhjemme og egentlig følt et hul i deres liv. På højskolen får de øvet at være deltagende i et program, være en del af et fællesskab, bidrage med noget. Altså simpelthen at komme ind i en rytme igen,” siger Trine Kruse Friis.

Og nu kan endnu flere unge få glæde af et højskoleophold. 43.000 unge står nemlig uden job og uddannelse, men et højskoleophold skal hjælpe nogle af de unge videre. Som led i den politisk aftale Ungeløftet er der derfor afsat 40 millioner kroner over de næste fire år til at hjælpe denne gruppe af unge med at komme på højskole.

Projektet Udsatte Unge på Højskole har været inspiration for netop den aftale.Siden projektets start, har de nemlig sendt 17 udsatte unge på højskole, og en del af dem er efterfølgende startet i uddannelse eller job.

Frihed under ansvar

Da Lærke blev tilbudt et højskoleophold, var hun en del af et af KFUM’s sociale arbejdes aktiveringstilbud. Hun var allerede på vej ud af det gademiljø, hun havde været i i to et halvt år, men valgte alligevel at takke ja til et højskoleophold.

Lærkes mor havde nemlig gennem hendes opvækst fortalt historier om sit eget højskoleophold og opfordret hende til selv at tage imod tilbuddet, hvis det nogensinde bød sig.

”Det var det bedste, der var sket i min mors liv. Og den opfordring har jeg taget med mig,” siger Lærke.

Og netop motivationen er en vigtig faktor for om højskoleopholdet lykkes. Forud for at de unge bliver optaget på en højskole, skal de nemlig igennem en form for rekrutteringsproces, der foregår mellem pædagoger på institutionerne, højskolen og de unge. Det skal sikre, at de unge er klar til springet.

”Højskoler er ikke behandlingshjem. Man skal have en vis selvstændighed, og man skal kunne have en deltagelse, som er stabil nok til, at vi ikke skal mandsopdække og vække om morgenen,” siger Jan Hamborg Lundum og fortsætter:

”Til gengæld indgår vi på højskolen et tæt samarbejde med den enkelte elev om at få højskoleopholdet til at lykkes.”

Det kræver noget af alle parter, men når det lykkes, bliver de unge mere motiverede til at tage ansvar for sig selv og fællesskabet.

Lærke havde svært ved at skabe et fællesskab i starten. Hun følte sig anderledes i højskolemiljøet, og vidste ikke hvordan hun skulle snakke med de andre.

Men hver dag gik hun forbi et kunstværk på højskolen, hvor der står ”your comfort zone will kill you” og ganske langsomt udviklede hun sig og begyndte at indse, at hun faktisk er lige så normal som alle de andre, og også har plads i fællesskabet.

”Når man er i systemet, så er der nogle bokse, som gør, at man ikke helt føler at man passer ind i det virkelige samfund. Men jeg fandt ud af på højskolen, at der faktisk ikke er noget galt med mig. Jeg kommer bare fra et belastet miljø,” siger hun.

I dag er Lærke 26 år og bor med sin kæreste i Århus. Hun har forladt det miljø hun kom fra og er tilkendt fleksjob. I sin fritid bruger hun sine erfaringer fra sin belastede ungdom til at holde oplæg på højskoler og hjælpe med bryde nogle af de tabuer, der måtte være om misbrug og hjemløshed.

”Højskolen har givet mig selvtillid til, at turde stille mig op foran 130 unge mennesker, der går på højskole og fortælle, hvordan man kan være højskoleelev og komme fra et andet miljø. Jeg får lov til at være med til at bryde tabuer, og bruge min baggrund til positivitet,” siger Lærke.