Unge fra udsatte boligområder uddanner sig i uset omfang
Stigningen er især markant for kvinder med anden etnisk baggrund. Hjælp til fritidsjob og lektier er en del af forklaringen.
Hvis du tidligere har tænkt på berygtede boligområder som Mjølnerparken på Nørrebro, Vollsmose i Odense og Bispehaven i Århus, har du måske især forbundet det med kriminalitet og høj arbejdsløshed. Men de gamle ghettoer har også historier om fremskridt.
Unge fra udsatte boligområder uddanner sig nemlig som aldrig før. Siden år 2000 er andelen af 29-årige kvinder med baggrund i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet, som har en videregående uddannelse, steget fra ni til 42 procent. Det er en stigning, som gør, at de nu er på niveau med kvinder i samme aldersgruppe i resten af landet. For mænd på samme alder er stigningen fra ti til 25 procent, og de nærmer sig derfor også gennemsnittet for etnisk danske mænd. Det viser en ny rapport fra det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).
Det skyldes især, at beboerne i områderne fra en ung alder har fået hjælp fra en boligsocial helhedsplan til blandt andet at finde et fritidsjob, lave lektier og bearbejde familieproblemer.
Helhedsplanen er et praktisk samarbejde mellem boligsociale medarbejdere og kommunale aktører, som blandt andet har fokus på, at børn og unge fra udsatte områder tager sig en uddannelse, der i sidste ende kan være med til at give dem et bedre liv.
Og selvom fritidsjob og lektiehjælp ikke kan snuppe al æren for fremgangen, så mener projektchef i Vive og forfatter til rapporten, Gunvor Christensen, at især fritidsjob kan være med til at gøre en klar forskel:
“Det er rigtig godt for de unge at komme ind og få et fritidsjob, fordi det til dels kan forstærke deres kompetencer og selvværd, og dels være med til at skubbe dem i en retning af en uddannelse,” siger hun.
“Det har givet mig sindssygt meget almen dannelse”
22-årige Halia Rahimi er vokset op i Finlandsparken i Vejle. Et boligområde som frem til december 2020 var på listen over udsatte boligområder.
I 2014 fik Halia Rahimi ved hjælp af en kommunal indsats tilbudt et fritidsjob i en bogbus, som senere åbnede døren for et fritidsjob som fodboldtræner og konsulent i en lokal fodboldklub.
“Det, at jeg har været med i den her forening og fået løn for at være træner og kunnet vise, at jeg som kvinde kan stille op og være leder, har givet mig sindssygt meget almen dannelse. Jeg er meget mere forstående og åben for andre kulturer og mennesker. Så det har på en eller anden måde været en personlighedsudvikling,” siger Halia Rahimi, som i dag bor i Aarhus og læser statskundskab.
Det er en følelse som den københavnske socialrådgiver Nicmo Nur også kan genkende. Hun er selv vokset op i et udsat boligområde, og har i en årrække arbejdet som boligsocial unge-medarbejder i det udsatte Aldersrogade-kvarter i København.
“Fritidsjob gør, at de unge får et fokuspunkt og en motivation til at tjene deres egne penge og lære, hvordan det er at begå sig på en arbejdsplads. Og så får de også en form for fornemmelse af ansvar. Så det er på en måde med til at klæde dem på til fremtiden,” siger hun.
Et venskabeligt forhold skal sikre bedre resultater
Hjælp til at få et fritidsjob er ikke det eneste, handlingsplanerne indeholder. De boligsociale medarbejdere som Nicmo Nur og hendes kollegaer arrangerer også udflugter til små danske øer og kulturhuse.
Desuden får de unge beboere også lov til at prøve kræfter med madlavning og sportsaktiviteter, ligesom de også har mulighed for at lære førstehjælp og diskutere emner som demokrati og kultur.
Ifølge Gunvor Christensen er medarbejderne, som tager hånd om unge i udsatte områder, essentielle for deres udvikling. De har ifølge forskeren en betydning for de unges involvering i aktiviteterne, hvor de skal føle sig set, hørt og anerkendt.
Nicmo Nur er også særlig opmærksom på at opbygge en god relation, når hun møder de unge. Det er ifølge socialrådgiveren vigtigt, at de ser hende som en ven først.
“Når jeg først har opbygget et godt forhold til den enkelte, kan jeg bedre vurdere, hvad personen har behov for,” fortæller hun.
Samme chancer i livet
Trods fremgangen i uddannelser, er de udsatte boligområder stadig overrepræsenteret i statistikkerne over kriminalitet og arbejdsløshed i Danmark.
Men ifølge Gunvor Christensen kan problemerne i områderne forklares i sammenhæng med, at de unge beboere måske ikke har de samme chancer i livet, som andre danskere har.
“Deres forældre har måske ikke fået taget sig en uddannelse eller haft et arbejde, og de lykkedes ikke altid med at hjælpe deres børn bedst muligt videre. Det er ikke ensbetydende med, at de ikke elsker og holder af deres børn, men de har måske bare ikke den indsigt og viden i systemet til at kunne hjælpe dem,” siger hun.
Men når flere unge i områderne tager sig en uddannelse, kan det netop være med til at bryde den negative sociale arv.
“Det er vigtigt for samfundet, at hvert enkelte menneske udnytter dets potentiale. Det er et problem, hvis der er mennesker, som ikke får det fulde udbytte af sine kompetencer på grund af sin sociale baggrund. Samfundet har derfor et ansvar til at hjælpe alle frem til, at de får lige gode chancer i livet,” siger hun.
Tilbage i Aarhus har den statskundskabsstuderende Halia Rahimi også været opsat på at hjælpe andre unge på samme måde, som hun selv fik, da hun var yngre. Sideløbende med sine studier har hun de seneste år blandt andet hjulpet unge gennem en helhedsplan i Vejle, ligesom hun den dag i dag arbejder med unge i Bispehaven i Aarhus. Hun er samtidig overbevist om, at hun også vil give de ting, hun lærte gennem sine forløb i Vejle, videre til sine egne børn:
“Når jeg en dag selv skal have børn, så har jeg nogle erfaringer, jeg kan trække på, fordi jeg netop kender de ting, der har foregået,” siger hun.