Den store kobbersneppe yngler her: Stort sønderjysk marskområde hjælper sårbare fugle
De sidste 40 år har der været et dramatisk fald i de danske engfugle, men nu råder Naturstyrelsen over 300 hektar jord i Danmarks største marskområde, hvor engfuglene yngler.
Engfugle lever og yngler i eng- og marskområder, og netop derfor er Tøndermarsken i Sønderjylland et afgørende naturområde, hvis bestanden af engfugle igen skal op. De seneste mange år er dele af marsken nemlig blevet drænet og målrettet det bedste græs til dyrehold, og bestanden af rovdyr i området er steget.
”Det betyder, at vi har oplevet et dramatisk fald i engfugle de sidste 40 år,” siger Martin Brink, der er landskabsforvalter hos Naturstyrelsen Vadehavet.
Derfor arbejder Naturstyrelsen målrettet med naturforvaltning i området, for at gøre vilkårene bedre, så fuglene igen kan yngle. ”Tøndermarsken er et vigtigt område for engfuglene, og det kan blive endnu vigtigere,” siger han.
Allerede nu er nogle fuglearter vendt tilbage som ynglefugle efter års fravær. Det gælder eksempelvis den meget sjældne engfugl brushane, men også vibe, rødben og stor kobbersneppe har fået mange unger på vingerne.
Naturstyrelsen har også set mange ynglende andefugle, som atlingand og knarand, vende tilbage til området, fortæller Martin Brink.
Genopretning af yngleområder
Naturstyrelsen har fire grundlæggende planer for naturforvaltningen. ”Først og fremmest skal der være en mosaik af vand,” fortæller Martin Brink. Nogle af områderne i Tøndermasken er nemlig blevet drænet over tid, og derfor arbejder Naturstyrelsen på at fordele vådområderne. De skaber liv i form af smådyr og insekter, som fugleungerne lever af.
”Der skal være vand i ynglesæsonen, så der er mange larver og insekter, for vadefugle fodrer ikke deres unger, de skal selv finde deres føde,” siger han.
Dernæst skal rovdyr, som eksempelvis ræv og mårhund, skydes i området for at holde bestanden nede, for rovdyrene spiser nemlig æg og unger af engfuglene, forklarer Martin Brink, og tilføjer, at det varetages professionelt af Naturstyrelsen.
Og det tredje vigtige trin drejer sig om kvæg. For på Tøndermarsken græsser der i perioder kvæg, så området ikke vokser til. ”Kvægene skal senere ud på engene i marsken end førhen, for de træder simpelthen på æggene hvis der er for mange,” forklarer Martin Brink.
Den sidste faktor er, at Naturstyrelsen holder øje med, hvor mange ynglepar der er i Tøndermarksen, og hvor meget succes de har. De følger årligt op på, hvor mange engfugle der er i området, så de kan justere indsatsen undervejs. ”Det er lykkedes godt de sidste par år,” siger Martin Brink. ”Der er allerede en stigning i antallet af engfugle på statens arealer i Tøndermarsken”.