Grå marker bliver til grøn mose: “Der er allerede viber, gæs og traner”
Et stort område i Store Vildmose er gjort til våd mose igen efter 100 år som landbrugsjord. Det er positivt for biodiversiteten, og det er et lille skridt i retning af regeringsplanen om at tage 100.000 hektar lavbundsjorde ud af drift i klimaets navn.
For mere end 100 år siden bar Store Vildmose sit navn med rette – det var nemlig en vildmose, som udstrakte sig vidt i det nordjyske. I mosen valfartede mennesker til for at skyde ænder, plukke bær og holde picnic med øller og håndmadder.
I 1920 blev mosen drænet for vand, så området kunne blive til landbrug. De næste 103 år var der marker i stedet for mose, men området hed stadig Store Vildmose.
Men nu passer navnet igen.
“Det lignede bare en monoton græsmark da vi startede,” forklarer Martin Nissen Nørgård, der er chefkonsulent og landinspektør i Naturstyrelsen. Han leder et større mosegenopretningsprojekt i Store Vildmose.
For tre måneder siden blev markerne til mose igen, fortæller han. Alle grøfter, der drænede mosen, er nu blevet lukket, og en plastmembran er blevet gravet ned hele vejen rundt om området for at holde på regnvandet.
Det drejer sig i alt om tre fjerdedele af Store Vildmose, som Naturstyrelsen ejer. I alt er 345 hektar genoprettet som mose.
Området var livløst og gråt for blot tre måneder siden, men allerede nu er der levende, grønt og ikke mindst vådt. “Så snart der kommer mere vand, kommer der mere botanik og vadefugle”, siger Martin Nissen Nørgård, som har arbejdet med naturgenopretningsprojekter i 30 år.
“Der er allerede viber, gæs og traner”.
Mindre CO2-udledning
I Store Vildmose er der i jorden tørv, som lagrer kulstof. Hvis man dræner vandet væk fra mosen, kommer der for meget ilt til tørven, og det lagrede kulstof begynder at blive nedbrudt og udledt som CO2.
“Og det er jo det, vi ikke ønsker,” siger Martin Nissen Nørgård.
Læs ogsåElge og vilde heste tramper løs på invasive arter
Flere invasive arter volder problemer for den danske biodiversitet, som allerede er i knæ. Men…
Derfor er det vandet, der bliver redningen. Når tørven er under vand, udleder det ikke CO2.
Historisk set, forklarer Martin Nissen Nørgård, har der været seks meter tørv i mosen, og det betyder, at Store Vildmose er det sted, hvor der har været mest tørv i hele Danmark.
I dag er der kun en til tre meter tørv tilbage, hvilket dog stadig er mere end de fleste steder, forklarer han.
“Der er mange steder, hvor vi render rundt og laver lavbundsprojekter og indser, at der slet ikke er noget tørv tilbage,” siger Martin Nissen Nørgård, “og så er det for sent”.
Den altødelæggende gødning
Martin Nissen Nørgård forklarer, at mosen bærer præg af, at landmænd har gødet den i mange år, mens området var marker.
“Det er det, området lider mest af,” siger han.
Det faktum, at der har været drevet konventionelt landbrug i området i 100 år, har stor betydning for, hvilken natur der senere kan opstå.
Intensivt landbrug gør i sidste ende, at jorden bliver mindre frugtbar, da alle mineraler fra jorden bliver opbrugt. Det kan godt tage lang tid at få den frugtbare jord tilbage.
“Det sker nok ikke i vores generation, at man for alvor ser de helt store ændringer i jorden,” siger Martin Nissen Nørgård.
Mere biodiversitet og måske en stork
Målet med projektet er at skabe mere biodiversitet, siger Martin Nissen Nørgård.
”Men,” siger han, “vi genskaber ikke mosen præcis som den var engang, det kan man ikke. Men vi kan få noget andet. Nogle bevoksninger, hvor der kommer svampe og fuglearter ind, og de steder, hvor det gror meget til, kommer der flere traner, gæs og edderfugle”.
Området vil forhåbentlig også blive hjem for mere sjældne arter “Det bliver i hvert fald et sted, hvor storken kan finde mad,” siger Martin Nissen Nørgård, “ hvis den kommer forbi”.
“Biodiversiteten er under pres, og naturen mangler plads,” siger Martin Nissen Nørgård, “det er også noget, som udtagningen af lavbundsarealer bidrager positivt med”.
Naturen skal have frie rammer, siger han, og så må den have lov at være vild og vokse frit. ”Der er jo ikke nogen facitliste på hvordan naturen skal se ud”.
Læs ogsåHer er de planter, der kan hjælpe biodiversiteten på vej i din have
Sommeren er over os, og de danske haver er i fuldt flor - men er der sommerfugle, myg og bier? Hvis…
En bøvlet, men super, plan?
Mosen er en lille del af de i alt 100.000 hektar lavbundsjorde, der bliver drevet landbrug på, som Folketinget for to år siden vedtog, skulle tages ud af drift inden 2030 for at mindske udledning af CO2. Ud af de 100.000 hektar lavbundsjord skulle 50.500 af dem lægges under vand. Det går meget langsomt.
Indtil videre er der kun færdiggjort 187 hektar ud af de 100.000. Her er ikke medregnet de 345 hektar fra Store Vildmose, fordi projektet på papiret ikke er afsluttet - men praktisk er det, siger Martin Nissen Nørgård. “Projektet er udført og bidrager til CO2 reduktion allerede nu,” forklarer han.
“Det er en super plan at udtage de mange hektar lavbundsarealer”, understreger Martin Nissen Nørgård. “Men projekterne er dog oftest komplicerede, de involverer mange lodsejere og interessenter, og de kan ikke gennemføres på kort tid”.
Han forklarer, at ét lavbundsprojekt tager mellem tre til seks år at fuldende, “hvilket ikke passer ind i forventningerne fra de bevilgende myndigheder, hvor der forventes hurtige resultater”.
Landbruget i Danmark står for knap en tredjedel af den samlede CO2 udledning. Derfor er det vigtigt at reducere udledningerne, for eksempel igennem projekter som dette, hvor man nedlægger CO2-belastende landbrugsjord. Dog er der flere forskere, der peger på, at det alene ikke vil være nok. Selvom det måske ikke er nok, så er området her altså forbedret allerede, og mosen bliver mere og mere vild de næste år:
“I fremtiden vil området være et blandet og diverse landskab, der er groet til med planter,” siger Martin Nissen Nørgård, “Der vil gro både birk, pil og tagrør, og være mange fugle og dyr”.
Læs også