Håndværkere på udveksling: Når lærlinge saver og pudser sammen, bliver kulturelle forskelle visket væk
11 tømrerlærlinge tog fra Kenya til København for at se, hvordan den danske byggeindustri fungerer – og en dansk ekspert mener, at de udvekslinger, der har håndværk i fokus, er ekstra gode.
”Jeg kommer jo til at kunne fortælle mine børn historier om den her tur – 'det her så jeg, dengang jeg var i Danmark,'” siger Evans, en ung kenyansk tømrerlærling mens han går langs Nyhavn i den hårde januar-vind.
Han er en del af en gruppe på 11 kenyanske tømrerlærlinge, som er i København på udveksling.
De er kommet til Danmark for at se, hvordan vi bygger på vores breddegrader, inden syv tømrere og seks murere fra Danmark tager til Kenya for at bygge med dem.
Som ved enhver anden udveksling er der både en historisk, faglig og kulturel side af deres tur. Så med to vanter på hver hånd har de set traditionelle bindingsværkshuse i den gamle bydel og lyttet til foredrag om nye bæredygtige byggematerialer på Refshaleøen. De har set vagtskifte på Amalienborg og vandret forbi vinterbadere.
Men det er ikke så ofte, at vi får udvekslingsstuderende fra det globale syd, og da slet ikke håndværkerstuderende. Gruppeudvekslinger er noget, man typisk ser på gymnasier og store efterskoler, men måske er det faktisk lidt en skam. For når der er udveksling med håndværkere, kan de helt lavpraktisk skabe noget sammen og vise hinanden, hvad man kan, fremfor at det hele skal foregå i teorien.
Det er i hvert fald noget, som Niels Larsen, der har en Ph.d. i undervisning og udvikling af pensum og har arbejdet med læring på tværs af kulturer i Afrika i mere end 20 år, tror på, er vejen frem. Han har derfor et særligt fokus på at skabe udvekslingsture for håndværkerlærlinge og har også været med til at arrangere turen for den kenyanske tømrergruppe, der i midten af januar besøgte København.
”Erhvervsskoler er ofte ikke særligt prioriteret, når det drejer sig om samarbejde med det globale syd, men erhvervsskolernes elever er dem, der står midt imellem det uddannelsesmæssige og det produktionsgivende samfund. Derfor synes jeg, det er vigtigt at arbejde netop med denne skoleform og klæde erhvervsskoleeleverne på til det kommende bæredygtige samfund,” forklarer Niels Larsen.
Og den holdning er han ikke alene om. Iben Jensen, som er lektor ved Aalborg Universitets Institut for Kultur og Læring, har været involveret i mange udvekslinger og også har udgivet en bog om, hvordan man bedst afvikler dem, ser også store muligheder i mere udveksling indenfor håndværkerfagene.
”Det kan fungere virkelig godt med udveksling med håndværkere, da man har et fælles tredje at snakke om,” siger hun.
Noget at samles om
Udveksling har længe været en del af dannelse. Selv for hundrede år siden tog unge mennesker på dannelsesrejser til udlandet. Men på én eller anden måde er det med tiden blevet en ting, der er reserveret til gymnasieelever. En udvikling, som ikke nødvendigvis er for det bedste. For ifølge Iben Jensen, gør det kun en udveksling bedre, hvis man har et fælles projekt at samles om.
Og det har man på håndværkerudvekslinger. Der behøver man i princippet ikke engang at kunne snakke sammen for at bygge sammen. Man kan helt lavpraktisk vise, hvad man mener, i stedet for at sidde og snakke om det. Og det fællesskab, som et projekt skaber, kan hjælpe med at minimere de misforståelser, som kulturforskelle nogle gange kan skabe.
Og det er vigtigt, for manglende forståelse for kultur kan skabe gnidninger, hvis ikke det bliver italesat. For eksempel kan den danske studerende let komme til at træde deres nye udenlandske venner over tæerne med deres bramfrihed, forklarer Iben Jensen.
Niels Larsen fortæller også, at de tidligere har oplevet, at danskerne kan komme til at dominere lidt for meget, når de er i Kenya. Derfor var det ekstra vigtigt for arrangørerne, at kenyanerne også fik set den danske måde at gøre tingene på, så de kunne få en bedre forståelse for, hvad danskerne er vant til.
Frustrationer og problemer med at forstå hinanden går dog begge veje, fortæller Iben Jensen. Hun har flere gange oplevet, at danske studerende også kan blive frustrerede, når de ikke forstår kulturen.
”I Danmark kan vi for eksempel ikke så godt lide, at folk griner af os. Men det kan man jo godt lide andre steder. Der griner man sammen af folk på en helt anden måde,” siger hun
Det kan let føre til, at de danske elever føler, at der bliver gjort grin af dem, og der er det derfor vigtigt, at lærerne husker at gribe eleverne og forklare, at det handler om kulturforskelle. Det kan man kalde en kulturel debriefing.
Debriefing kan handle om alt fra mad og øgenavne til kulturforskelle og andre sociale normer. Det er vigtigt, at de ting bliver snakket om, så eleverne ikke ender med at blive indebrændte over misforståelser og forskellige kulturer.
”Det er nemlig den der indebrændthed, der gør, at folk begynder at generalisere,” siger Iben Jensen.
En del af hele verden
Det kan være svært at sige præcis, hvordan udvekslingsophold gavner uddannelse. Men ifølge Iben Jensen lærer man altid af at tage på udveksling, for man får lov til både at blive fagligt inspireret og mærke en anderledes kultur på egen krop.
”Nogle gange kan jeg høre, at folk taler anderledes om deres erhverv, når de har været afsted – så er det jo meget tydeligt, at det har gjort en forskel,” siger hun.
For Niels Larsen og resten af arrangørerne af udvekslingsprojektet handler det især om at skabe følelsen af globalt medborgerskab hos de kommende håndværkere. De håber, eleverne vil ende med at se sig selv som globale borgere, hvor deres handlinger har indflydelse på jordens fremtid.
Læs ogsåUnge i byggebranchen vil stoppe med at… bygge!
Håndværkere og aktivister drømmer om en byggeindustri, der ikke skader klimaet så meget som i…
Læs også
Læs også