I Limfjorden bliver hårde sten forvandlet til fisk

Hurtigere end forventet

I Nordjylland har lokale frivillige samlet sten i deres haver og slæbt dem hen på nærmeste genbrugsstation, hvor andre frivillige har stået klar til at sortere brugbare sten fra beton. En proces der kan tage flere timer.

Sådan opstod fire små stenrev i Limfjorden. De blev nemlig til som en del af projektet Kysthjælper – et projekt, der har involveret lokale frivillige i at forbedre det kystnære havmiljø. Uden dem havde der ikke været nogle stenrev, siger Erik Haar Nielsen.

”Hele idéen med Kysthjælper-projektet er at finde ud af, hvordan vi kan inddrage de frivillige i Danmark i at gennemføre marin naturgenopretning.”

Og det er gået overraskende godt for de nordjyske stenrev. Fra de første sten blev smidt i fjorden i juni 2024, til den første tangplante svajede i bølgerne, gik der ikke mere end fire-fem måneder.

Normalt kan der ellers gå flere år, før så meget liv viser sig på og omkring stenrev. Og selvom Erik Haar Nielsen havde forventet et par havkarusser – som fra naturens side er en ret nysgerrig fisk –, havde han regnet med, at der i hvert fald ville gå en sæson.

”Der var kommet en stor diversitet inden for det, vi kalder makroalger – altså tangplanter –, og der var også flere fisk på og omkring revet. Der var sågar søanemoner, der havde fundet vej til vores nyudlagte stenrev. Så det var jo utroligt hurtigt i forhold til, hvad vi havde regnet med,” siger Erik Haar Nielsen.

Kæmpe torsk

Det er ikke kun glade haventusiaster, der bygger stenrev. I 2023 vedtog Miljøstyrelsen, at tre gamle stenrev skulle genskabes. Det ene i Kattegat ved Gilleleje, det andet i Øresund ved Taarbæk og det tredje i Roskilde Fjord.

I dag er den sidste sten lagt på værket, og selvom det endnu er for tidligt at sige, hvordan det vil gå med livet ved de tre stenrev, så er Rune Kaltoft Nielsen, ingeniør i havnatur og vandkemi i Miljøstyrelsen, ikke i tvivl om, at der vil være en udvikling i biodiversiteten omkring stenrevene.

”Når krebsdyr og andre smådyr flytter til, så kommer de andre dyr fra øverst i fødekæden også – blandt andet torsken, som vi ved har det hårdt. Den vil vi gerne hjælpe tilbage. Vi ved, at torsken søger mod lavt vand for at finde føde, og hvis den er der, så er der også andet liv,” siger Rune Kaltoft Nielsen.

Og netop torsk og stenrev er en genial kombination. Et af de steder, hvor torsken stortrives, er ved Hunderevet i Hundested. Formanden bag revet er naturformidler og naturfagslærer, Frank Eske-Lund. Ham og Hunderevet har vi før skrevet en artikel om.

I 2023 gik foreningen i gang med at etablere det gamle stenrev i Hundested, og i dag er der fyldt med liv. Blandt andet torsk, som før Hunderevet kom til, var ganske små – men i dag har vokset sig til store basser og tilpasset sig farven på stenrevet.

”De her torsk var i starten helt lyse, men nu er de blevet mørke. Man kan fornemme, at de har tilpasset farve, så de falder ind i stenrevet og ikke bliver spist af sæler, marsvin eller hvad der ellers kommer forbi. Og så bevæger de sig også på en anden måde,” siger Frank Eske-Lund.

Som Rune Kaltoft Nielsen siger: Hvis torsken er der, så er der også andre dyr. Det er også tilfældet med Hunderevet, hvor fladfisk, krebsdyr – ja, selv makreller, som man ellers ikke så tit ser – boltrer sig lystigt i havets oase.

”Der kommer alle mulige fisk forbi. Det er ikke kun de helt små krebsdyr eller de helt små fisk, som der er tusindvis af rundt om i revet. Det er også de lidt større fisk. Så alle led i fødekæden er der, og det synes jeg er fantastisk,” siger Frank Eske-Lund.