Kig op: Nu skal vi have solcelleparker oven på fabrikker og lagerbygninger
Solceller er en grøn nøgleteknologi, og der kommer mange flere af dem i fremtiden. Men de fylder i landskabet, tager plads fra natur og marker, og det belaster elnettet, hvis strømmen skal transporteres langt. De skal hellere op på tagene i landets industrikvarterer.
Det er ikke noget nyt at se solceller på taget i det danske landskab. I mindst ti år har de været udbredt herhjemme, og i 2020 var der flere end 70.000 husstande med taganlæg.
Men nu er der blevet opsat et taganlæg i en lidt anden størrelsesorden - end et parcelhustag - i Horsens. Der har supermarkedskæden Rema 1000 monteret 19.000 kvadratmeter solceller på taget af en lagerbygning, som gør, at de nu kan blære sig med at have Danmarks største taganlæg.
“Da vi skulle planlægge opførelsen af vores nye distributionscenter, undersøgte vi, hvor vi kunne lave de mest bæredygtige og energirigtige tiltag, og her var solcellerne en oplagt mulighed,” siger Mette Ørgaard Gundersen, som er kommunikationsmedarbejder i Rema 1000.
Det er en rigtig smart løsning for den grønne omstilling at få solcellerne op på store bygninger.
“Det, der er den store fordel ved solcelleanlæg på tage, er, at du stort set vil kunne producere strømmen samtidig med, at du bruger den. Dermed bliver elnettet ikke lige så belastet,” siger Troels Hartung, som er chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne, arbejdsgiver- og erhvervsorganisation for el, vvs og metal.
Lige nu kommer langt den største portion solenergi i Danmark fra marker med solcelleparker. Men med flere solcelleanlæg på tagene af fabriks- og lagerbygninger kan man undgå at belaste elnettet i samme grad, og markerne kan i stedet bruges til at dyrke mad.
Og der er rigeligt med plads at tage af.
Udover at der hvert år bygges mellem 6-9 millioner kvadratmeter tag i Danmark, har de nuværende tagflader rige muligheder for, at vi udnytter pladsen. Danske energiforskere har længe anbefalet, at vi i højere grad skal bruge de store tagflader fra fabrikker, parkeringshuse og lagerbygninger til solcelleparker, præcis som Rema 1000 har gjort i Horsens.
De får dog ikke lov til at beholde rekorden længe. I den sydjyske by Taulov er de netop i gang med at forberede et 45.000 kvadratmeter stort solcelleanlæg på taget af Taulov Dry Port.
Modarbejder flaskehalse
Men mens anlægget i Horsens lige nu er Danmarks største i taghøjde, så har energiselskaberne længe bygget store solcelleparker på landets marker.
Nordeuropas hidtil største park ligger ved Holstebro og er mere end 100 gange så stor som anlægget i Horsens.
Og den er langt fra den eneste.
De kommende år forventer energistyrelsen, at solcellekapaciteten bliver fordoblet frem mod 2025.
Mens det gør den danske strøm grønnere, kan det give udfordringer for elnettet, som flere steder ikke kan følge med. Strømmen skal nemlig flyttes et godt stykke vej fra markerne og ind til byerne, hvor forbruget er. Og allerede nu er der flaskehalse på elnettet, der bremser udbygningen af ny vedvarende energi.
Historien fortsætter under billedet
Landskabet bliver også forvandlet, hvor landbrugsjord, der engang husede korn- raps og kålmarker, nu skal ligge jord til de store solfangere.
Derfor er solceller på tage tæt på forbruget en oplagt mulighed. Energiforskere fra Aalborg Universitet undersøgte i en rapport fra 2017 det danske solcellelandskab og fremhævede lignende problemer ved solcelleparkerne på landjord. Derfor efterspurgte de en strategi for flere solceller på tagfladerne, og for generel mere planlægning af udbygningen af solenergi herhjemme.
Den strategi er nu endelig undervejs.
Den 4.maj blev et flertal i folketinget nemlig enige om at udarbejde en strategi og plan for udbygning af solceller frem mod 2030.
Forslaget i folketinget kommer i kølvandet på, at regeringen med sin nye strategi for at blive uafhængige af russisk gas, ’Danmark kan mere II’, har lagt op til at tidoble solcellekapaciteten frem mod 2030.
Det glæder eksperter som Troels Hartung, som samtidig håber på, at planen både gør det nemmere og mere attraktivt for virksomhederne at investere i solenergi, samt at det bliver mere oplagt at placere solcelleparkerne i højderne.
Tal fra Energinet viser, at solceller i 2021 stod for 3,6 procent af det samlede danske elforbrug. Og selvom det er rekord og en 12-dobling af tallet fra 2012, så er det stadig langt fra potentialet. Solceller kan potentielt dække 70 procent af Danmarks strømforbrug.
Eksempelvis vil en udnyttelse af 53 millioner kvadratmeter frit tagareal gøre, at vi i 2030 kan sikre 12 GW sol på land. Det er strøm nok til at dække samtlige husstande i Danmark og alle elbilers forbrug – vel og mærke, hvis hele den danske befolkning valgte at gå ud og købe sig en el-bil. Og der ville stadig være rigeligt med strøm at tage af. Så tagpladsen er der. Men det er ikke helt nemt at bruge den.
Høje priser spænder ben
Mens opsætning af anlæggene på landjorden har været nemt for energiselskaberne, er solcellerne på taget en anden sag.
Reglerne er nemlig sammensat på en måde, som gør det besværligt for virksomhederne at investere i anlæggene. Monteringen er dyrere, men den største hæmsko er afgifterne, der skal betales, forklarer Troels Hartung.
Og mens energiselskaberne har været vant til at købe sig let ind hos enkelte jordejere ved solceller på markerne, er det en anden sag ved taganlæggene. Et større projekt vil nemlig kræve, at energiselskaberne skal bruge flere bygninger, hvilket er en mere udfordrende, besværlig og dyr mission at administrere.
Troels Hartung vurderer dog, at det snart kan blive mere attraktivt for virksomheder at investere i anlæggene, fordi solceller giver billig energi.
“Jo dyrere strømmen er, jo mere profitabelt er det for virksomhederne at sætte solcelleanlæg op på deres tage. Stigningen i elpriserne gør altså, at det bliver mere attraktivt at producere det selv,” siger han.
Rema 1000 vil ikke fortælle præcist, hvor meget anlægget i Horsens har kostet dem. De regner dog med at have tjent investeringen tilbage i løbet af otte år. Og derefter er strømmen jo gratis for dem.
Læs også