Lavere fart på motorvejene har sparet os 41.000 tons CO2

Vi har aldrig kørt langsommere på de danske motorveje end i 2022. Det har ikke kun sparet danske bilister penge, men også klimaet for store mængder CO2.

Når der er inflation, må man spare, hvor man kan, og mange danskere har fået øjnene op for, at brændstoffet rækker længere, hvis man sænker farten på motorvejene.

Det fremgår at vejdirektoratets hastighedsbarometer, som viser den rekordlaveste hastighed målt på danske motorveje nogensinde.

Det har resulteret i, at danskerne har udledt 41.000 tons mindre CO2, ved at køre 2-3 km/t langsommere, sammenlignet med året før corona.

Det er altså tydeligt at bilerne udleder mindre CO2, når vi kører langsomt. Spørgsmålet er, om bilisterne bliver ved med at køre langsomt, når prisen på brændstof falder igen, eller om hastighedsgrænsen burde reguleres ved lov?

Når vi spørger Harry Lahrmann, der er lektor ved forskningsgruppen for trafik på Aalborg Universitet, tror han ikke, at danskerens kørevaner for alvor er ændret. ”Bilisterne vil helt sikkert begynde at køre hurtigt igen, når krisestemningen har lagt sig,” siger han.

”Hvis man vil være sikker på, at bilisterne ikke begynder at køre hurtigt igen, skal man lave en hastighedssænkning,” svarer Søren Have, der er programchef for fremtidens grønne mobilitet hos den grønne tænketank Concito. ”På den måde vil man ikke kunne betale sig fra at brænde mere brændstof af,” forklarer han, men peger på en anden løsning.

Rejsetiden er den samme

”Den bedste løsning vil i vores optik være at gøre brændstoffet dyrere, for man kan sige, det er det, der har gjort, at bilisterne har fået et lille skub,” siger Søren Have.

Så at sætte hastigheden ned på motorvejene, kan være en del af løsningen, men altså ikke den mest effektive, forklarer han. Og når bilerne kører langsommere på motorvejen, har det også nogle andre omkostninger.

”Rejsetiden bliver lidt længere,” siger Harry Lahrmann. ”Men tidsbesparelsen ved at køre hurtigt er marginaler, da der i de fleste tilfælde vil være mange bilister på vejene,” forklarer han. Det resulterer nemlig i, at farten alligevel bliver afbrudt, og bilen gasser op og ned.

Og rejsetiden er den væsentligste årsag til, at hastighedsgrænsen er på 130 km/t på mange strækninger, ifølge Harry Lahrmann.

”Nogle peger på, det koster ekstra tid, og samfundet taber velfærd og så videre. Men vi kan jo se på bilisters adfærd nu, at det har de ikke så meget imod. Så er tabet måske ikke så stort alligevel,” siger Søren Have.

Kør langsomt for klimaet

Farten på motorvejene bliver også debatteret i andre lande. Både i forbindelse med at forbruge mindre brændstof, men også for at udlede mindre CO2. Eksempelvis er debatten om hastigheden på motorvejene igen blusset op i Tyskland, hvor der ikke er nogen hastighedsbegrænsning på motorvejene.

Det tyske miljøministerium har nemlig udgivet en ny rapport, der viser, at ved at sænke hastigheden på deres motorveje, kan der spares 6,7 millioner tonsCO2 årligt. Det er tre gange mere CO2, end de tidligere beregninger har vist i Tyskland.

Hvis hastigheden på de tyske motorveje blev sænket til 120 km/t, ville man undgå at udlede, hvad der svarer til 15 procent af Danmark årlige udledning, hvert år. Men der er fortsat ingen politiske planer om at indføre fartbegrænsning på motorvejene i nabolandet, selvom en hastighedssænkning ville føre flere fordele med sig.

Som et kinderæg

For det er ikke kun klimaet der vinder på lavere hastighed. ”Når du sætter hastigheden ned på motorvejene, giver det mindre energiforbrug, færre uheld og mindre støj. Det er et helt kinder æg,” siger Harry Lahrmann, fra Aalborg Universitet.

Når hastighedsgrænserne sættes op, er der flere uheld på vejene, forklarer han, og derudover har støjpåvirkningen fra motorvejene nogle meget kraftige sundhedsskadelige effekter. Og hvis man sænker hastigheden, så sænkes støjen også.

”For klimaet er det måske ikke den mest effektive løsning,” siger Søren Have fra Concito. ”Men problemet med udledning af CO2 løses af mange bække små”.