Mentornetværk styrker kvinder med minoritetsetnisk baggrund, og det virker

Sprogbarrierer og mangel på selvtillid, netværk og viden om det danske arbejdsmarked gør det svært for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund at få job. Men Danmarks videnscenter for køn og ligestilling, KVINFO, har et mentornetværk, der hjælper.

Kvinder med minoritetsetnisk baggrund er den befolkningsgruppe i Danmark, hvor færrest har et job. I februar 2024 var lidt over halvdelen af kvinderne i arbejde, mens 77 procent af kvinder med dansk oprindelse havde et job. Og det er ikke, fordi kvinderne ikke vil arbejde. 94 procent af dem mener nemlig, at det er vigtigt at have et job. Men det er svært at omsætte til det danske arbejdsmarked.

”Sprogbarrierer får én til at holde sig tilbage. Det samme er tilfældet, hvis man ikke har arbejdserfaring eller meget lidt af det, for så har man ikke en forståelse af arbejdskultur og det at søge arbejde,” fortæller Christian Larsen. Han er programleder for et mentornetværk i KVINFO, der er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling.

Mentorværket er et forløb, der hjælper kvinder med etnisk minoritetsbaggrund ud på det danske arbejdsmarked. Og ofte virker det. En opgørelse fra august 2024 viser, at 66 procent af dem, der færdiggør det, kommer i enten job eller uddannelse.

”Faktisk kommer mange til Danmark med meget arbejdserfaring eller uddannelse,” understreger Christian Larsen. ”Det er bare svært at få omsat, hvis det er lang tid siden, man har haft den erfaring.”

Og det er dér, mentornetværket hjælper:

”Netværk, selvtillid og forbedring af ens sprog er enorm vigtigt for at komme tættere på arbejde og uddannelse. Det er vigtigt, fordi du er nødt til at tro på dig selv, og at du kan lykkes i samfundet,” siger han.

Det handler om forståelse og selvtillid

KVINFOs mentornetværk startede i 2002 og foregår i socialt udsatte boligområder i Slagelse, Svendborg, Aarhus og København. Netværket kobler kvinderne i de udsatte boligområder op med en frivillig mentor, der typisk er født og opvokset i Danmark, og som med Christian Larsens ord er: ”privilegerede og ønsker at omsætte det til noget, der giver mening.”

Mentorerne hjælper kvinderne med alt fra sprog, selvtillid og viden om det danske arbejdsmarked. Hvad forløbet præcist indeholder, hvor ofte mentor og mentee mødes, og hvor længe forløbene varer, afhænger af det enkelte forløb:

”Vi gør meget ud af, at det er kvindernes egne behov, der styrer relationen, og det er dem, der ved, hvilke udfordringer, der skal arbejdes på,” forklarer Christian Larsen.

”En stor del af arbejdet er, at mentor og mentee får forståelse for hinanden. Det handler meget om at stille de rigtige spørgsmål, så de forstår hinandens udgangspunkt. For eksempel at få forståelse for flygtningebaggrund. Hvad betyder det, at man er rejst fra det, man er vant til? Hvem er de her kvinder, hvad kan de faktisk med den rette støtte?”

Mennesker er mere end et arbejde

Mentornetværket fokuserer primært på kvinder med oprindelse fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan, Afghanistan og Tyrkiet, fordi den gruppe har sværest ved at komme ud på arbejdsmarkedet. De seneste år har ikke-vestlige minoritetskvinder dog fået fodfæste på det danske arbejdsmarked, og det skyldes blandt andet, at arbejdsmarkedet er glohedt. I slutningen af 2023 var 180.000 kvinder med ikke-vestlig baggrund i job, hvilket var et rekordhøjt antal.

Siden 2021 har KVINFOs mentornetværk startet 372 forløb, hvor af 259 er afsluttet. Ud af de afsluttede mentorforløb har 31 procent af kvinderne fået job, og 35 procent er endt i uddannelse.

Og det hjælper også på arbejdsmotivationen. Faktisk føler hele 67 procent af dem, der færdiggør mentorforløbet, sig mere motiverede til at arbejde. Tal er selvfølgelig nemme at måle fremgang ud fra, men det handler ifølge Christian Larsen om mere end bare job og uddannelse:

”Grundlæggende handler det om, at vi ser mennesker som mere end et arbejde, og at alle får et tilhørsforhold til det samfund, vi lever i,” fortæller han.