Det ringer ind til Verdenstime: ”Jeg besøger ikke en skole, hvor Verdensmålene ikke er på dagsordenen”
Verdenstimen udbreder hvert år kendskabet til Verdensmålene på grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark. Vi tog med, da Verdenstimen blev afholdt på Rådhuset i København.
Mere end hundrede elever fra forskellige skoler og klassetrin træder ind i Rådhuset i København ved middagstid. Deres stemmer og grin ekkoer på Rådhusets gange, og deres trin lyder højt på de blanke marmorgulve. En håndfuld lærere forsøger at holde styr på de rygsækbærende tropper og puffer dem venligt i den rigtige retning. Eleverne træder ind i rådhusets festsal, hvor der er store lysekroner i loftet og smukke dekorationer på væggene. De sætter sig ned og venter på, hvad der nu skal ske.
Thomas Ravn-Pedersen, der er direktør på Verdens Bedste Nyheder, træder op på scenen og byder velkommen. Elevernes småsnakken forstummer, og det er kun et kameras ”knips, knips”, og Thomas’ rolige stemme gennem mikrofonen, der kan høres.
Verdenstimen er sat i gang.
Det er et super vigtigt formål
Thomas Ravn-Pedersen introducerer et band, som hedder Martin Keller & Verdensmålsorkesteret. De synger sangen ”Sustainable City”. Publikum vipper deres små fødder i takt med rytmen under stolen. Sangen slutter, og bandet bliver klappet af scenen.
Københavns børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen fortæller, hvorfor han er her i dag:
”Det er et super vigtigt formål. Jeg besøger ikke en skole, hvor Verdensmålene ikke er på dagsordenen. Især trivsel og bæredygtighed er vigtige emner for unge mennesker,” siger han.
Flere korte videoer bliver afspillet på en storskærm. Nogle af videoerne er af de børn og aktører, der befinder sig i salen. En syvende klasse fra skolen på Islands Brygge fniser og gemmer sig i hænderne, da deres video ”helt vildt” bliver vist. De har været ude og undersøge de planter og insekter, der vokser og summer tæt på deres skole. De har også tegnet deres drømme om biodiversitet i området på et stort stykke papir.
”Dér skulle der være oddere,” siger en dreng i videoen og peger på en sø på sin tegning. Da videoen slutter går læreren på scenen, og fortæller, at han er sikker på, at elevernes drømme og idéer sagtens kan blive til virkelighed en dag.
Tættere forbundet
Thomas Ravn-Pedersen giver ordet videre til Majken Gilmartin fra organisationen Global Goals World Cup, der sætter fokus på Verdensmålene gennem fodbold.
”Når man rører et andet menneske i bare seks sekunder, så føler man sig allerede tættere forbundet med vedkommende. Når man taler med et andet menneske i to minutter, så ser man allerede den person som en ven. Der skal virkelig ikke mere til,” fortæller hun.
Majken beder alle om at lukke øjnene og vælge et Verdensmål, de vil vinde en fodboldkamp for. Nu skal tilskuerne spille fodbold, men uden en fysisk bold og uden en grøn fodboldbane. Der bliver piftet, og så er ”kampen” i gang. Folk løber på stedet og sparker i luften.
”Vi spiller sammen. Skyd! Ja sådan, vi scorede,” råber hun i den skrattende mikrofon. Alle jubler og åbner øjnene igen. Der går dog ikke langtid før en ægte bold finder vej til tilskuerrækkerne.
En lille bold med Verdensmålene printet på bliver kastet rundt mellem børnene, og de vifter voldsomt med armene og råber ”her til mig” for at få den. Der er bliver tysset på de skrigende elever, og der falder langsomt ro over salen igen.
Det er udemokratisk at blive ignoreret
19-årige Anton Walker fra Ungerådet er næste mand på scenen. Ungerådet er et talerør for Københavns ungdom til byens politikere. Han mener, at unge mennesker skal lyttes til og tages seriøst af beslutningstagere.
”Det er udemokratisk, når politikerne ignorerer os. Vi skal blive ved, selvom noget mislykkes og stadig tro på, at vi kan ændre noget. Langt fra alt, Ungerådet har kæmpet for, er blevet en realitet, men i år har vi fået bevilliget penge til mere og bedre undervisning i bæredygtighed og seksualundervisning af Københavns Kommune. Så man skal bare blive ved,” fortæller han og fortsætter:
”Vi unge er sværere at ignorere, når vi råber op”. Thomas takker for en flot tale og inviterer Mikkel Keller op på scenen endnu en gang.
Mikkel Keller går ikke op på scenen alene. Han tager nogle elever fra tredje klasse med sig. Johan, Meline, Liva, August, Ingmar og Helga forklarer ved hjælp af en tøjsnor, hvor lidt tøj vi egentlig bruger fra vores skab, og hvor lidt, der er økologisk. En elev på tilskuerrækkerne kigger forbløffet på sin sidemand og siger ”så lidt?”.
En af drengene på scenen fortæller, at grunden til, at vi køber så meget tøj, er fordi det føles godt for vores hjerne, men at det altså ikke er godt for planeten.
Nogle minutter senere skal alle kigge deres sidemand i nakken for at se, hvor i verden deres tøj er produceret. Alle hjælper hinanden, og der bliver hevet i trøjer og kjoler for at finde mærkerne.
Den sidste aktivitet er, at tilskuerne bliver stillet nogle spørgsmål, hvor de skal stille sig i en side af salen, hvis de vil svare ”ja” til spørgsmålet, og en anden side, hvis svaret er ”nej”. Næsten alle stiller sig i ”ja”-siden, da de bliver spurgt om, de havde kendskab til Verdensmålene, før de kom her.
Mikkel Keller & Band synger endnu en sang, hvor alle skal synge med på ”yeah yeah” og løfte armene over hovedet. Det gør børnene med entusiasme. Men de sprinter også op fra deres plads, da sangen er slut og duften af pandekager rammer dem.
Thomas Ravn-Pedersen siger tak for i dag og lover, at pandekagerne er de samme som de danske landshold får, når de har vundet mesterskaber.