Myremagi: Danske forskere baner vejen for giftfri frugt
Myrer bruges som dansk frugts frygtløse beskyttere. De er nemlig et effektivt, miljøvenligt alternativ til den sprøjtegift, der ellers beklæder halvdelen af al dansk frugt.
En skovmyre er frygtløs. Mange har måske oplevet at blive angrebet af det lille insekt, når man ved et uheld har bevæget sig ind på dets territorium i skoven. Uden tøven kaster den lille myre sig nemlig i kamp mod selv den største modstander – mennesket – som den jo umuligt kan nedlægge. Men hvor mange nok reagerer på et myrebid ved at bande, børste myren af sig og skynde sig videre, er der andre, der ser mulighederne i det stædige og frygtløse væsen.
Myrens territoriale trang kan nemlig være gavnlig, hvis man ved, hvordan man skal bruge den. Og det har Ida C. Jensen, som er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, et bud på. Hun har nemlig stiftet firmaet AgroAnt, hvor de helt lavpraktisk flytter myretuer fra skovbundene ind i frugtplantager. Der har mennesker og myrer nemlig en fælles fjende: Skadedyrene.
Og når frugttræerne er myrernes hjem, sørger myrerne for at skaffe ubudne gæster af vejen. Med dem på patrulje, kan frugtavleren måske med tiden smide de pesticider, der ellers bruges mod skadedyr, på porten. Noget, der kun ville være godt, hvis vi vil forbedre den danske biodiversitet og fortsætte med at kunne drikke af vores grundvand.
Det er ikke nogen ny, fiks idé at bruge myrer i frugtplantager. I Asien har man i over tusind år brugt myrer til at beskytte frugter og gør det faktisk mange steder endnu. I Danmark har det dog aldrig været en del af landbrugsindustrien, men nu mener AgroAnt altså, at tiden er inde. De har nemlig også fundet ud af, at myrernes blotte tilstedeværelse på frugterne gavner mere, end man troede.
”Når de går rundt på en plante, efterlader de små fodspor af bakterier og svampe. Og de her mange bakterier og svampe, som de efterlader, producerer stoffer, der kan slå plantesygdomme ihjel,” forklarer Ida C. Jensen.
Faktisk viser den forskning, hun har lavet med Joachim Offenberg, som er seniorforsker ved Aarhus Universitet, at myrer i frugtplantager kan være med til at nedsætte plantesygdommen æbleskurv med op til 81 procent. Æbleskurv er en form for svamp, som efterlader store mørke pletter på frugterne.
Derfor har AgroAnt nu taget teorien med ud i virkeligheden. Myrerne kravler allerede rundt i to frugtplantager i Jylland, og AgroAnt ser frem til at se resultaterne til næste høst.
Joachim Offenberg, som også er videnskabelig rådgiver i AgroAnt, har gjort myreforskning til sin levevej i over 20 år, og han er meget entusiastisk:
”Der er altså super meget potentiale i de her myrer – med tiden kan de være et alternativ til pesticider,” siger han.
Pesticider som hverdagskost
I dag er der rester af pesticider på 51 procent af den danske frugt. Og udover at det i sig selv måske ikke er så appetitvækkende, så ender pesticiderne også andre steder, når der sprøjtes i plantagerne.
”Pesticider dræber jo alt – også nyttedyr i afgrøder,” siger Joachim Offenberg.
Det koster altså let mange dyr og planter livet, og det skader biodiversiteten. Derudover siver pesticiderne også ned i grundvandet, som vi alle drikker af.
Pesticider er ikke nødvendigvis farlige for mennesker. Den anbefalede grænse er, at der skal være under 0,1 gram pesticid-rester i en liter drikkevand for, at det er forsvarligt at drikke.
I dag finder man dog pesticider i mere end halvdelen af alle drikkevandsboringer i Danmark, og i hver 10. boring er mængderne faktisk for høje. Så det begynder at blive problematisk.
Frugtplantage-industrien er langt fra den største synder i pesticid-regnskabet, men den bidrager dog også med sin del. Derfor er det vigtigt at kigge efter alternativer til de effektive pesticider, og det er her myrerne fra AgroAnt kommer ind i billedet. For selvom myrerne beskytter frugterne en my mindre end pesticiderne, som beskytter mellem 70 og 90 procent, så er myrernes tilgang helt naturlig.
Myrernes muligheder
Myrer i frugttræer er et skridt mod en verden med mindre sprøjtegift. Men det kræver mere end ”bare” at grave en myretue op og placere den i en frugtplantage. Der er nemlig én ulempe ved myrerne: De tager bladlus med. Og de små, grønne insekter øger risikoen for virusinfektioner i frugtplantagerne.
Men for myrerne er de livsnødvendige. De producerer nemlig en meget sukkerholdig væske, som myrerne lever af. Derfor sørger myrerne for altid at have bladlus med.
”Myrer passer bladlus lidt ligesom, vi passer malkekvæg. De går og beskytter dem og flytter dem til friske planter,” siger Ida C. Jensen.
Så hvis myrerne skal patruljere rundt i danske frugtplantager, skal man finde en måde at fodre dem uden bladlus. Derfor har AgroAnt udviklet en sukkerautomat, hvor myrerne selv går ind og henter det sukker, de har brug for. Og der, hvor sukkerautomaterne er placeret, er der ikke længere bladlus.
Så med det værktøj i hånden, har AgroAnt nu kastet sig ind i den danske frugtindustri.
Udover de to frugtplantager, hvor de allerede er i gang, kan man til foråret også se myrerne i aktion ved det nye skovlandbrug hos Gram Slot i Sønderjylland. Der demonstrerer AgroAnt nemlig dets metoder på en lille skala, så alle, der har interesse i myrernes egenskaber, kan komme og se, hvordan det reelt er at have myrer i en frugtplantage.
”Mange har en idé om, at der bare er myrer over det hele – til det niveau, hvor man nærmest ikke kan plukke æblerne,” siger Ida C. Jensen og fortsætter: ”Det er slet ikke sådan, det er.”
Og udover ambitionerne for myrerne i marken, er der også store ting i vente fra laboratorierne.
Ida C. Jensen fortæller, at der bliver eksperimenteret med at vaske myrerne, så man på sigt måske kan bruge vand med myrernes bakterier i, som et alternativ til sprøjtemidler på for eksempel marker.
Der er stadig lang vej, før myrerne overtager pesticidernes tjans fuldstændig. Men indtil videre er det i hvert fald tydeligt, at myrerne har en positiv effekt på afgrøderne, uden at de skader naturen.
Læs ogsåFolketinget skrotter skrappe sprøjtemidler
Godt nyt for grundvandet: Glyphosat bliver forbudt en lang række steder fra 2024.
Læs også
Læs også