Professor angriber tre myter om hjernen, der leder til forsimplede forestillinger om kvinder
Britisk professor i neurovidenskab Gina Rippon tiltrak sig stor opmærksomhed, da hun besøgte Danmark i anledning af Bloom Festival. Idéen om en særlig 'kvindelig hjerne' er direkte skadelig, fortalte hun.
“Jeg hørte dig i går. Det var så inspirerende og håbefuldt!” siger en ung kvindelig gæst på Bloom Festivalen, idet Gina Rippon passerer på en sti, der leder mod et lille backstage-telt i Søndermarken.
Rippon er ikke en rockstjerne, selvom det kunne lyde sådan. Hun er en 71-årig feminist og professor emeritus udi neurovidenskab, som har har brugt store dele af sit forskerliv på at aflive stereotype forestillinger om kvindehjernen.
“Man bliver aldrig træt af den slags ros,” siger Rippon smilende, da hun iført purpurrød dynejakke sætter sig ved et lille campingbord i teltet.
Dagen forinden mødte flere hundrede gæster op i Søndermarken for at høre talken "Den kønnede hjerne" - et ret imponerende fremmøde til et akademisk tungt oplæg om hjernen på en fredag aften.
Hendes seneste bog “Gendered Brain: The New Neuroscience that Shatters the Myth of the Female Brain” (2019) er på denne dag også udsolgt i festivalens merchandisebutik.
Rippon lader til at ramme en nerve i tiden.
"Stereotyper skader samfundet"
Hvorfor vækker din talk om "den kønnede hjerne" så stor interesse?
“Emnet interesserer alle. Alle har et køn af en art. Et køn, som måske er af større eller mindre vigtighed for dem. Og alle har en holdning til emnet. Alle føler, at de har oplevet, at mænd er sådan, kvinder er sådan. For sådan har de levet deres liv. Derfor kan mit arbejde ofte være ret udfordrende.”
Lever vi i en tid, hvor en række myter eller stereotype forestillinger om særligt kvindehjernen bryder ned?
“Ja, det vil jeg sige. Og den største myte af dem alle er, at der findes en kvindelig og en mandlig hjerne. Det er dét, min bog handler om. Bogen siger grundlæggende: 'Der er en påstand om, at mænd har en særlig hjerne, og kvinder har en særlig hjerne. Men hvis man tror på det, så vil det betyde, at mænd og kvinder har forskellige evner, hvilket betyder at de passer ind forskellige steder i samfundet. Men data understøtter ikke den holdning. Vi skal stoppe med at tale om 'den kvindelige hjerne', for der findes ikke sådan en ting.”
Kan stereotyper omkring kvinde- og mandehjerner være direkte skadefulde for samfundet?
“Ja, i høj grad. For hvis du har en idé om, at opdelingen findes, så mener du også, at forskellene er indkodet i os, muligvis prædeterminerede fra fødslen. Det betyder, at de egenskaber som du har fra start af er de eneste egenskaber, som du kan tilegne dig, for du har lige præcis denne type hjerne. I 1800-tallet mente man, at kvindehjernen var ret skrøbelig, den burde ikke udsættes for farlige ting som uddannelse. I dag kan du vælge at grine af det og sige: ‘Jaja, vi har bevæget os videre fra det’. Men der er stadig en idé om, at kvinder har et unikt sæt egenskaber, f.eks. at kvinder er mere empatiske end mænd, hvilket selvfølgelig ikke er tilfældet.”
Spændende, jeg tænkte på, om vi sammen kan gennemgå tre myter om mænd, kvinder og deres hjerner, som du mener bliver udfordret i eller bryder sammen i disse år, hvis man ser på videnskabelige beviser?
“Ja, det kan vi godt.”
Myte 1: "Der findes en særlig mande- og kvindehjerne"
Hvad er problemet med denne forestilling?
“Du hører nogle gange, at Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus. Men der er ikke data til at understøtte det. Vi ved fra at kigge på data i hjernestudier og data i adfærdsstudier, at der et kæmpe overlap mellem egenskaberne hos mænd og kvinder. Lighederne mellem de to grupper er langt større end forskellene. Men videnskaben fokuserer altid på de bittesmå forskelle. Når folk taler om, at mænd eller kvinder gennemsnitligt er bedre til særlige typer af opgaver, så glemmer de det enorme overlap: Der er masser af kvinder, der er bedre end mænd til selvsamme særlige opgave. Der findes for eksempel en stereotyp forestilling om, at hvis du vil have “empati” i din organisation, så skal du hyre en kvinde. Men data understøtter det slet ikke. Der er masser af mænd, der er mere empatiske end kvinder og omvendt.”
Skal jeg forstå det sådan, så hvis du hele dit liv bliver kaldt “empatisk” eller “moderlig” som kvinde, så begrænser det din fantasi i forhold til at se alt det andet, du kunne være?
“Ja, det er en fantastisk måde at karakterisere det. Vi vil forhåbentligt som civilisation gerne sikre, at alle udlever deres potentiale. Så hvis piger tænker, at de ikke kan uddanne sig i videnskab, fordi matematik er en drengeting, og drenge tænker at de ikke kan gå ind i omsorgsfag, fordi det er en pigeting, så taber alle.”
Myte 2: "Mænd har meget højere rumlig intelligens"
Hvad er problematisk ved denne myte?
"Den bliver ofte beskrevet som den mest robuste forskel mellem mande- og kvindehjerner, fordi der er meget research, der har vist, at mænd har højere rumlig intelligens. Men hvis du virkelig kigger grundigt på data, så holder det ikke. Myten er problematisk, fordi rumlig intelligens ofte ses som en nøgleegenskab i forhold til videnskabelig tænkning. Derfor er mænd bedre til videnskab, fordi de har den rigtige slags hjerne. Hvis du hører det som kvinde, så kan det være, at du tænker: Jeg gider ikke studere fysik, fordi jeg tror ikke, at jeg har den rigtige slags hjerne. Det er en meget begrænsende stereotyp. Det er blevet demonstreret, at vores hjerner er plastiske (eller formbare, red.) og vil ændre sig livet igennem. Hjernen responderer på træning. Så du kan for eksempel demonstrere, at folk som ikke har leget med konstruktionslegetøj som f.eks. Lego, og som ikke har spillet computerspil som for eksempel Super Mario (undersøgelser viser, at computerspil som Super Mario er gode til at udvikle rumlig intelligens, red.), de finder særlige typer af opgaver sværere på et senere tidspunkt i skolen. Det kan lede dem til at tænke: Jeg vil ikke studere videnskabelige fag, for det er jeg ikke god til. Men i dag ved vi, at du kan tilegne dig disse egenskaber, selvom du ikke legede med særlige typer legetøj eller spillede særlige computerspil som yngre. Hjernen kan ændre sig livet igennem på ret enestående måder"
Så helt groft sagt: Hvis piger legede med Lego i stedet for Barbie, så ville vi ikke se de her forskelligheder i de undersøgelser, du snakker om?
"Ja. For nyligt lancerede Mattel, firmaet bag Barbiedukken, et studie, hvori de studerede hjernerne hos børn, der leger med dukker. De kunne se, at den sociale del af hjernen lyste op. Det vil sige, at det der ligner sjov, blot leg med et stykke legetøj, faktisk er ret vigtigt. Det kan ændre individer. En af de vigtige budskaber i min bog er, at en kønnet verden producerer en kønnet hjerne. Så hvis verden derude har så stor indflydelse på vores hjerner, så er det noget, som vi kan ændre. Vi går ikke rundt med et genetisk programmeret organ, som er umuligt at ændre. Vi har derimod et genetisk programmeret organ, som er modtagelig overfor en masse informationer."
Myte 3: "Højre og venstre hjernehalvdel er gode til forskellige ting"
Hvorfor er ideen om en todelt hjerne problematisk?
"Før i tiden kunne vi ikke lave hjernescanninger, som vi kan i dag. Vi vidste ikke nok om hjernen. Derfor brugte vi ofte metaforen om, at der er to hjernehalvdele, som er gode til forskellige ting. Den højre hjernehalvdel var god til det emotionelle, mens den venstre hjernehalvdel var god til logik, sprog og rationalitet. Den opdeling matchede godt de forestillinger, man havde om mænd og kvinder: Så mænd måtte være orienteret mere mod den venstre hjernehalvdel, for de er meget logiske og rationelle. Og kvinder er orienteret mere mod den højre, for de er gode til følelser. Myten dukker stadig op, men den tager igen ikke højde for, at mænd og kvinder er mere ens, end de er forskellige. Så den myte håber jeg også snart uddør. For hjernen er et dynamisk system, det er slet ikke sådan, den fungerer."
Du er også blevet kaldt en "aktivist" - skærper du dine pointer en smule for få dine budskaber klart igennem... eller er alle dine holdning dybt funderede i videnskabelig evidens?
"Det sidste. Grunden til, at jeg skrev bogen var, at folk bliver nødt til at høre om evidensen. Alle har en holdning til de her emner. Det her handler virkelig om at sige til folk: Videnskaben plejede at sige det her, men nu har vi bedre teknikker og spørgsmålet har forandret sig en smule, så det her er, hvad videnskaben tænker nu."