Nu høster naturen resultatet af plastiklågs-frustration

Der er en god grund til, at låget ikke længere kan pilles af sodavandsflasken. Nu bliver flere tomme plastflasker nemlig pantet med låget på, og det er godt for naturen.

Har man købt mælk eller sodavand indenfor de sidste seks måneder, har man formentlig opdaget, at låget bliver siddende på emballagen. Det gør det, fordi EU i 2024 indførte et krav om at plastiklåg kun må sælges, hvis de er fastgjort til beholderen.

Når låget pilles af flaskerne, havner de ofte i naturen. En opgørelse viser, at plastik udgør 80-85 procent af alt affald i havet. Ud af det er 50 procent, det man kalder for engangsplastik som for eksempel plastiklåg.

Og det er ikke uden betydning, hvis plastik havner i havet. Det går nemlig ud over dyr som fisk, fugle og havpattedyr, som risikerer at dø, hvis de bliver viklet ind i plastikposer eller sluger plastiklåg.

Men når plastlåget sidder fast, bliver der på årsplan genanvendt 60 millioner låg, og det svarer til 126 tons plastik, som ender i pantautomaten i stedet for i naturen.

Det fastsiddende låg har dog også skabt en del frustration. Da Arla indførte låget til deres mælkekartoner, blev de bombarderet på Facebook af vrede og frustrerede forbrugere, der syntes, at det nye låg var noget baks, skrev TV2 i 2023.
Det lader dog ikke til at være så galt, at det ikke har været godt for noget, for nu har Dansk Retursystem opgjort, at 99 procent af lågene ryger retur med flaskerne, når de skal pantes. Det er en stigning på ni procent, siden EU-kravet blev indført, og det sparer naturen for rigtig meget plast.

”Vi er imponerede over, at danskerne i så stor stil har taget de nye låg til sig og lader dem sidde på flasken, når den pantes. Det betyder, at lågene indsamles hos os, og vi kan sikre, at plasten fra lågene bliver genanvendt,” siger Dansk Retursystems direktør for Cirkulær Økonomi, Heidi Schütt Larsen i en pressemeddelelse.