Ny lov redder genbrugsguld fra skraldespanden
Det er blevet lettere for landets mange genbrugsstationer at lave bytteområder, så ting og sager kan få længere liv i danskernes hjem. Der er nemlig blevet rodet ud i genbrugsforvirring med nye regler.
Formiddagssolen er skarp, og vinterkulden, der følger med en klar himmel i januar, mærkes tydeligt i mine frosne fødder. Klokken er 11, det er søndag, og på genbrugsstationen Kulbanevej i Valby har flere trodset kulden og aflæsser trailere blandt de mange containere. Træ. Pap. Metal.
Jeg går målrettet mod det område, jeg er her for. De 250 kvadratmeter på genbrugsstationen, hvor man kan stille ting og møbler, som ikke skal bruges mere, men som heller ikke er helt klar til skraldespanden. De store carport-lignende lokaler er fyldt med alt fra store lænestole til snapseglas, og her er der mange mennesker, som graver efter en ny skat at tage med hjem – helt gratis.
Og der er masser at finde.
“Vi får tit så meget ind, at vi må sende det videre til andre genbrugsstationer,” siger Tomas Marquardsen, der er genbrugsvejleder på pladsen. “Men det gør vi også gladeligt. Der kommer nemlig ofte gode møbler ind, hvor det ville være en skam at smide dem ud.”
Direkte genbrug – som det hedder, når den ene mands skrald bliver en anden mands guld – er ikke en ny idé. Man har længe kunnet finde gamle ting og sager på flere af landets mange genbrugsstationer.
Det er dog ikke alle kommuner og genbrugsstationer, som har turdet at dedikere områder til direkte genbrug de seneste år. En af grundende til det er, at lovgivningen om det har været lidt svær at forstå. Men nu har politikerne på Christiansborg skåret reglerne ud i pap.
Det er ikke en pligt for genbrugsstationerne at have et område til direkte genbrug, men det er en mulighed. Og hvis man vil have sådan et område, kan oprettelsen og driften finansieres med borgernes affaldsgebyr – en slags skat, som både du og jeg betaler for at få hentet og håndteret affald. Det er altså noget nyt, at finansieringen står skrevet ind i loven, og det er Lina Katan fra Brancheforeningen Cirkulær, som repræsenterer kommuner og kommunale affaldsselskaber, glad for.
”Den nye lovgivning gør, at de steder, hvor de har været i tvivl om finansieringen, nu kan føle sig trygge ved at prøve det af,” siger hun.
Og det gavner også klimaet. For når stole, ski og skruer får et længere liv, er der færre ting, der bliver brændt eller nedbrudt.
Unødvendig klimabelastning
Blandt bøger og gamle DVD’er på genbrugspladsen i Valby tuller en kvinde rundt med en blå mulepose hængende over armen. Hendes pose rummer intet mindre end en elguitar.
”Jeg er skolelærer, og jeg tænkte, at de måske kunne bruge den her i musikundervisningen,” forklarer kvinden, som hedder Rebecca Hansen.
Hun bruger ofte direkte genbrug til både at give og finde ting.
”Jeg syntes bare, det er så vigtigt, at vi vænner os til, at man ikke altid behøver at købe ting fra ny af,” siger Rebecca Hansen.
Den guitar, hun har fundet, er lidt ridset – men har alle sine strenge. Den er et eksempel på, at mange ting på genbrugspladsen egentlig stadig virker. Og ifølge Lina Katan bliver der ofte afleveret ting på genbrugspladserne, som ikke er affald endnu.
”Mange ting kan sagtens stadig bruges, som de er – de skal ikke sendes til genanvendelse,” siger hun.
Når noget bliver genanvendt, betyder det nemlig, at produktet bliver brudt ned til råmaterialer, så det kan bruges i nye møbler, glas eller elektronik. Det er ikke en dårlig skæbne for affald, men det giver bare ikke mening for ting, som stadig kan bruges.
Og selvom genanvendelse udleder meget mindre CO2 til luften, end når noget skal produceres fra ny, udleder det stadig CO2. Det gør genbrug ikke.
”Derfor er områderne for direkte genbrug virkelig vigtige,” forklarer Lina Katan.
Købeglæde i fuldt flor
På genbrugsstationen i Valby kører et barn rundt på en løbecykel fra legetøjsafdelingen, en ung studerende leder målrettet efter en sofa til sin nye lejlighed, og en ældre mand står og nærstuderer de forskellige møtrikker, der ligger sorteret i forskellige kasser.
Mange ting bliver puttet i lommerne og slæbt op på trailere. Danskerne er glade for ting, både nye og genbrugte. Og det er ikke kun på genbrugspladsen, at entusiasmen for genbrug er tydelig. Det kan Den Blå Avis, DBA, også se i deres årlige rapport. Her vurderer selskabet, at mere end fire ud af fem danskere har købt eller solgt genbrug indenfor de seneste 12 måneder.
Miljøstyrelsen har også fundet frem til, at der alene i 2021, hvor seneste data er fra, blev genbrugt intet mindre end 91.000 tons forskellige materialer i Danmark. Det inkluderer alt fra det tøj, man kan købe i den lokale Røde Kors-genbrugsbutik til det byggemateriale, som bliver genbrugt fra byggepladser.
Så der bliver genbrugt. Men der bliver også købt nyt.
”Forskning viser desværre, at danskerne har en tendens til at putte genbrug ovenpå resten af deres forbrug,” siger Lina Katan.
Og danskernes kærlighed for nye produkter er ikke lille. Faktisk viser tal fra EU, at Danmark har det andet højeste materielle aftryk per indbygger i EU. Kun overgået af Østrig.
Så når det handler om at mindske danskernes forbrug, er det ikke sikkert, at genbrug er den endegyldige løsning.
Men det direkte genbrug redder stadig blendere og kurve fra at blive nedbrudt og ædt af flammer.
Og en ting er sikker: Mange ting forlader Valby Genbrugsstation med nye ejere. Jeg fik da også selv afleveret den bog, jeg ankom med, og forlader nu pladsen med et par nye DVD’er under armen.
Læs ogsåAffald kan meget mere end bare at stinke
Danmark kan spare tusindvis af tons CO2, hvis affaldssektoren blev mere grøn, og det er ikke umuligt.…
Læs også
Læs også