Odderne kæmper sig tilbage i hele Danmark
Efter årtiers kamp er odderen igen ved at være fast inventar i den danske natur. Sjælland halter en smule, men kampen kæmpes stadig. Vejdirektoratet sætter derfor ind, så de hurtige biler ikke bliver det sidste, odderne ser.
I et fordums Danmark plaskede odderne talrigt rundt i vandløbene. De er siden da blevet jagtet, kørt ned af biler og er druknet i komplicerede fiskenet. Det gik faktisk så vidt, at der i 1984 kun var 200 oddere tilbage i hele Danmark.
Men heldigvis fik det da også naturelskerne op af stolene. Der skulle nemlig gøres noget, hvis odderen skulle eksistere andre steder i Danmark end i historiebøgerne.
Der blev derfor sat massivt ind af både Miljøministeriet, naturbeskyttelsesorganisationer, og af regeringen. Der blev lavet lovgivning, bygget odder-stier, skabt oplysningskampagner, og forureningen af vandløb og søer blev begrænset. Og det store arbejde har gjort en kæmpe forskel for odderene. I hvert fald i Jylland og på Fyn, hvor der nu er sunde bestande. Sjælland har været lidt sværere at greje.
“Vi ved ikke rigtig hvorfor, men odder-bestanden på Sjælland gik bare ikke frem på samme måde,” siger Morten Elmeros, som er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
Da der i 2021 pludselig blev fundet to nedkørte oddere, var det første gang man fandt oddere på Sjælland siden 1960'erne. Ellers havde man nemlig kun fundet afføring som afslørede oddernes eksistens på Sjælland.
”Vi var alle sammen meget overraskede,” siger Morten Elmeros.
De to påkørte oddere fik pustet nyt håb i drømmen om en sund bestand af oddere på Sjælland. Det betød, at Nationalpark Kongernes Nordsjælland gjorde de nordsjællandske kommuner og Vejdirektoratet bevidste om, hvor farlig trafikken kan være for odderne, og at der skulle gøres noget. Det resulterede i, at de nordsjællandske kommuner og Vejdirektoratet sammen satte sig for at gøre det lettere for odderne at passere de store danske veje.
Og i september i år har Vejdirektoratet og Fredensborg Kommune derfor åbnet en ny odder-sti ved Nivå. Det er den samme å, som man fandt én af de døde oddere i 2021.
Den danske odders historik
”Den er en del af naturen, så selvfølgelig skal vi forsøge at hjælpe den,” siger Morten Elmeros.
Danmark er nemlig oddernes hjem. I hvert fald den europæiske odder-art Lutra lutra, som man mener, har været i Danmark i mere end 11.000 år.
Tidligere var odderen en fast del af den danske natur, men især jagt har sat odder-bestanden voldsomt tilbage. De blev jaget for deres smukke pels. Heldigvis blev jagten allerede stoppet i 1967, men bestanden skrumpede stadig ind til et par hundrede på landsplan i 1984. For selvom odderen blev fredet, var der stadig livstruende ting for odderen i det danske landskab.
Det blev for eksempel opdaget, at odderne i 1980’erne ofte druknede i fiskernes ruser (et kegleformet net ofte brugt til at fange ål og krebs). Odderne kunne simpelthen ikke finde ud af de komplicerede net, så de endte ofte med at lide druknedøden i dybet. Derfor gjorde regeringen den lovpligtigt, at fiskerne skulle have rister over indgangen til deres ruser. Det gør nemlig, at odderne ikke længere forvilder sig derind.
En stor trussel for odderen var, og er, trafikken. Veje er generelt set lidt af en dyredræber. Ifølge Vejdirektoratet bliver der stadig påkørt mere end 10.000 hjorte årligt på de danske motorveje. Og det er alene hjortene. Derudover er det ræve, grævlinger og ja oddere. Mange dyr ender deres dage på asfalten.
Det er en af de store begrundelser for, at man begyndte at bygge de såkaldte faunapassager. Der skal nemlig ikke særlig meget til for at bygge en odder-sti, og det gør en forskel, da man kan se, at odderne bruger dem.
”Det er et lille tiltag, som vi ved virker,” forklarer Morten Elmeros.
Uheldige skæbner for de sjællandske oddere
Hvor der før blot var en bro over Nivå, så åen kunne strømme igennem, er der nu blevet lagt sten langs åen under broen. De er blevet placeret der for oddernes skyld. For selvom oddere trives i vand, kan de godt blive lidt bange for vandet, i hvert fald når det er mørkt, og de skal bevæge sig ind under en mørk bro, forklarer Morten Elmeros. Derfor søger de mod bredden og op over vejene, og der kan de nemt ende foran en hurtig bil.
Vejdirektoratet er ved at undersøge muligheden for endnu flere faunapassager på Sjælland. Og det er ikke kun godt nyt for odderne, for med en reel å-bred, vil andre dyr også kunne bevæge sig under motorvejen og undgå den pludselige død på motorvejen.
”Jo større bredder man laver, jo flere dyr hjælper man,” siger Morten Elmeros.