Forsker: Ulven er en gevinst for dansk natur
”Ulven kommer” refererer ikke længere bare til et gammelt eventyr eller en dansk TV-serie, men virkeligheden. Siden ulven vandrede tilbage til Danmark i 2012, er der kun blevet flere og flere.
Før 2012 havde ulvene været fraværende i Danmark i knap 200 år. I dag er der 16 voksne ulve i Danmark. Der er heriblandt tre ulvepar, hvoraf to af parrene har fået hvalpe i år. Med et nyopdaget kuld på cirka otte hvalpe i området ved Borris Skydeterræn øst for Skjern i Vestjylland er der nu mindst 13 hvalpe i landet.
Den største grund til, at ulven er tilbage er, fordi EU totalfredede den i 1992. Og siden det første ulvepar ynglede på jysk grund i 2017, har Danmark været forpligtet til at overvåge ulven og til at dokumentere, at der ikke er noget, der forringer dens evne til at slå sig permanent ned i Danmark.
”Som konsekvens af fredningen, så vil der igen komme ulve i de dele af Europa, hvorfra den har være forsvundet på grund af udryddelse. I Danmark var den helt forsvundet, men igennem de sidste 10 år har den været på vej tilbage,” forklarer Kent Olsen, der er forsknings- og samlingschef på Naturhistorisk Museum i Aarhus og leder af den nationale ulveovervågning.
Sammen med sine kollegaer overvåger han bestanden. Han kalder det selv ”detektivarbejde”, hvor de opsamler DNA-spor som afføring, blod, hår og spyt. Ud fra de spor danner forskerne genetiske fingeraftryk, så de kan skelne hver enkelt ulv fra hinanden uanset, hvor de optræder.
Gavner dansk natur
Det kan lyde mærkeligt, at et toprovdyr, der æder andre dyr, skulle øge biodiversiteten i Danmark. Men ulvene lever primært af krondyr og æder sjældent hele byttet, og det er en gave for biodiversiteten.
”Ved at ulvene efterlader dele af deres nedlagte byttedyr, så kan de mellemstore rovdyr, der lever af ådsler, få mad. Derudover er en række af de insektarter, der lever af kadavere, sjældne, blandt andet fordi vi er så gode til at rydde op. Vi lader sjældent et dødt dyr ligge længe,” siger Kent Olsen.
”Flere ulve betyder, at der bliver flere døde krondyr som insektfauna, der lever af at nedbryde dyr, kan nyde godt af. Ulven understøtter altså livsgrundlaget for andre organismer”.
Han forklarer også, at evolutionært har ulvens byttedyrene, såsom krondyr, tilpasset antallet af kalve til, at ikke alle overlever, og ulvens madvaner truer dermed ikke bestandene af byttedyr.
Rødhætte ville skræmme ulven væk
Rent biologisk er der ingen ulemper ved flere ulve, men samlivet mellem mennesker og det pelsede dyr kan være svært.
”Ulven er et stort rovdyr, men som udgangspunkt ikke farlig for mennesker, fordi den gør alt for at undgå os. Den kan godt stoppe op og kigge på én og også, hvis man går med sin hund. Fælles for alle møder er, at de ender med, at ulven går sin vej, hvis man selv stopper op eller går imod den,” siger Kent Olsen.
Han forklarer, at der er intet, der tyder på, at det ændrer sig. Selv i områder, hvor ulve har været der i mange år og ikke er blevet jaget, er de ikke blevet mere opsøgende. De bliver ved med at holde afstand.
”Nogle mennesker vil sikkert føle sig usikre lige meget, hvad vi siger, eller hvilken faglig information vi præsenterer. I et af de områder, hvor ulvene har etablerede sig, turde nogle borgere hverken at cykle, samle svampe, gå med deres hund eller løbe i skoven. Men nu er flere af dem begyndt at genoptage det de plejede at gøre, før ulven kom,” siger han.
”Erkendelsen af, at der i de år, der er gået, ikke har været nogen, der har været tæt på en ubehagelig eller farlig oplevelse, har været med til at normalisere sameksistensen. Så vent, se tiden an og få dine egne erfaringer”.