Overhalet af Sverige: Danmark nu nede på tredjeplads over indsats for Verdensmålene

Vi er generelt ret gode til Verdensmålene her i Danmark, men vi er ikke i mål endnu, viser ny rapport, der også viser, at verden som helhed er bagud i forhold til at nå målene inden 2030.

”Lille Danmark gør det generelt godt, men det kan blive meget bedre. Sidekammeraterne er faktisk foran”. Sådan kunne en skole-hjem-samtale lyde, hvis Danmark var en skoleelev, der skulle bedømmes for sin indsats for at nå Verdensmålene.

Godt nok har vi stadig en flot placering tæt på toppen af feltet, men i år er Danmark rykket ned på en tredjeplads, når vi kigger på listen over, hvor langt verdens lande er nået med at gøre Verdensmålene til virkelighed.

Sidste år lå vi på en andenplads, men vores svenske klassekammerat har overhalet os i år, og helt i toppen ligger flittige Finland som sædvanlig. Vi kan dog glæde os over, at vi stadig er lidt foran tyske Fritz, der ligger på fjerdepladsen.

Det viser den seneste årlige rapport, der vurderer og bedømmer alle landes indsats for at nå de globale Verdensmål for bæredygtig udvikling, alle verdens lande vedtog i 2015. Rapporten udgives af FN’s Sustainable Developments Solutions Network, der blev oprettet i 2012 og var med til at formulere de ambitioner for verdens udvikling, der i 2015 blev til Verdensmålene. Siden har netværket hvert år udgivet en rapport, der gør status på, hvordan det går med opfyldelsen af målene.

Grønne og røde streger i karakterbogen

I seneste rapport får Danmark blandt andet gode karakterer for vores omstilling til vedvarende energi og for ligestilling mellem kønnene. For eksempel er lønforskellen mellem mænd og kvinder mere end halveret siden 2009, og der er kommet lidt flere kvinder i Folketinget.

Omvendt er der en del røde streger i karakterbogen, når vi ser på vores forbrug af naturens ressourcer og mængden af affald, vi ikke genanvender. Mængden af husholdningsaffald pr. person er faktisk steget del under coronapandemien, og som et af de rige børn i klassen, der altid har de nyeste gadgets, efterlader vi også alt for meget elektronikskrald.

Blandt kritikpunkterne er også, at vi fanger for mange fisk i vores farvande, og selvom vi har skruet en del ned for vores CO2-udledninger herhjemme, betyder vores høje forbrug til gengæld, at udledningerne er steget i de lande, der producerer vores varer. For eksempel i Kina.

Kineserne får ofte kritik for deres høje klimabelastning, men en stor del af de kinesiske udledninger skyldes produktion af varer, vi bruger herhjemme i Danmark og de andre rigere vestlige lande. Derfor skal de negative point tælles med i vores regnskab.