Overraskende tal: Måske har samtykkeloven knækket klamydiakurven

Antallet af klamydiatilfælde er på det laveste niveau i ti år. Den fire år gamle samtykkelov kan være mulig forklaring, mener to eksperter.

Udflåd fra urinrøret og en følelse af at tisse glasskår.

Det er nogle af symptomerne på sexsygdommen klamydia. En sygdom, der kan blive videreført under en omgang lagengymnastik uden gummi.

I Danmark er klamydia den mest udbredte sexsygdom. År efter år har danskerne slået deres egen rekord i antallet af smittetilfælde med den lumske sexsygdom, der i de fleste tilfælde ikke giver nogle symptomer.

Men nu er udviklingen vendt, skriver Jyllands-Posten.

Tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at antallet af klamydiatilfælde var højest i 2022. Her var der 41.595 positive klamydiatests. I 2024 var tallet faldet til 29.165 smittetilfælde, som er det er laveste niveau i ti år.

Men hvorfor er kønssygdommen på retræte?

Der er ikke nogen entydig forklaring på det pludselige fald. Men to eksperter kommer med et par mulige bud til Jyllands-Posten.

Generalsekretær i Sex & Samfund, Majbritt Berlau, og sektionsleder i SSI, Maria Wessmann, nævner begge samtykkeloven fra 2021 som en mulig forklaring på klamydiakurvens knæk.

”Kravet om samtykke gør, at man pludselig får en samtale med sin partner, inden man har sex. Som noget nyt er der de seneste par år kommet en dialog forud for sex, hvor præventionsspørgsmålet også kan italesættes. Det kan være det, der nu afspejler sig i statistikkerne over sexsygdomme,” siger Majbrit Berlau til avisen.

Gratis gummi og gode råd knækker kurven for unge mødre i nordsjællandsk kommune Læs også
Udgivet

Gratis gummi og gode råd knækker kurven for unge mødre i nordsjællandsk kommune

Hos Ungdomsmodtagelsen i Halsnæs Kommune kan de unge kvit og frit få rådgivning, kondomer, p-piller,…

De unge er blevet hørt: Seksualundervisning bliver obligatorisk på alle gymnasier Læs også
Udgivet

De unge er blevet hørt: Seksualundervisning bliver obligatorisk på alle gymnasier

I februar nedlagde 2000 gymnasieelever undervisningen en dag i protest over manglende seksualundervisning på…

”Samtykke er ikke længere noget, man laver sjov med. Det er blevet mainstream” Læs også
Udgivet

”Samtykke er ikke længere noget, man laver sjov med. Det er blevet mainstream”

Danmark har nu haft en ny voldtægtslov i et år. Den har budt på positive overraskelser, men også…