Saltvand i håret og muslinger i maven: Havoplevelser skal give danskerne trangen til at kæmpe for livet under overfladen
Det danske havmiljø har det dårligt. Vi hører det igen og igen. Det kan være nemt at skubbe de dårlige nyheder til side, når man ikke ved super meget om havet, men den manglende erfaring skal der gøres noget ved.
Hejsesystemet knirker højlydt. De lange tynde muslingenet går fra at ligne to mørke ligposer i vandet, til at man i den friske luft ser, at det langtfra er tilfældet. Nettene er nemlig tunge, fordi de er fyldt med liv. Store mængder blåmuslinger hænger overalt.
“Når man putter nettet i et kar med vand, kan man se alle de små dyr, der bor mellem skallerne pibler frem,” forklarer Jonathan Khan samtidig med, at han kontrolleret hejser de propfyldte net tilbage ned i dybet, hvor de hører til.
Normalt er hans tilhørere folkeskoleelever og ikke en enkelt journalist, som har insisteret på at se muslingerne med egne øjne. Han underviser skoleklasser to gange om ugen for NGO’en Havhøst, der med 30 nyttehaver rundt om i Danmark forsøger at dele deres viden om tang og muslingedyrkning. I København har de undervist børn de sidste 9 år, og når børnene spiser de friskt høstede muslinger, tror Havhøst på, at de ubevidst bliver klogere på det danske havmiljø.
Og at oplevelserne giver viden, er Havhøst ikke alene om at tro på.
“Der er mange danskere, der kan gå en tur langs stranden og tænke - Nej hvor ser her flot ud, men det er de færreste, som tænker over, hvordan det er under spejlfladen,” siger biolog og projektleder Signe Brokjær fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
Og det, der gemmer sig under den spejlblanke overflade, er ikke altid lige kønt. Havmiljøet er virkelig presset. Sidste år oplevede vi det værste iltsvind i 20 år. Det gør, at flere og flere dyr forsvinder fra vores tidligere grønne og sprudlende havområder, der nu ligger grumsede og gispende tilbage.
Signe Brokjær er projektleder ved Kend Dit Hav-projektet fra Aarhus Universitet, og de arbejder for, at danskerne skal vide, hvad der gemmer sig under havoverfladen. Projektet skal få danskerne ud til det vand, det hele handler om. De skal sejle med skibe på overfladen, fiske dyr fra dybet og mærke på egen krop, hvad havet og dets liv kan. Oplevelserne vil gøre, at flere forstår og får lyst til at passe på havet. Det mener både Havhøst og Kend Dit Hav.
"Kun ved at opleve livet under havets overflade forstår man, hvor vigtigt det marine økosystem er," sagde Peter Bondo Christensen, som er biolog, seniorforsker og en af drivkræfterne bag Kend Dit Hav, om projektet, da det blev søsat:
“Vi tror på, at det er afgørende for en varig forbedring af havets natur.”
Spis dig klog
Det kan nemt komme til at ligne ét stort dommedagsscenarie. For ja, iltsvindet hærger som aldrig før, og der er ikke længere den samme mængde fisk i havene. Men heldigvis er der en masse andre fantastiske ting, som man kan finde i havets dyb.
Hos Havhøst dyrker de for eksempel muslinger og tang, som man kan spise. Det bliver dyrket på små tømmerflåde-lignende platforme, der bliver kaldt nyttehaver. På de fleste nyttehaver er det fast kutyme, at skoleelever kommer og er med til at plante, høste og spise.
“Børn er bare så nysgerrige og modige - de kan virkelig være med til at bryde vaner i hjemmene.”
Sådan siger Joachim Hjerl, som er stifter af Havhøst. De mener, at det er vigtigt, at børn får en forståelse for havet. Især når det kommer til de madvarer, som vi kan høste fra havet. For mange tænker nok primært på fisk, men tangsalater og muslingesupper er helt klart også en mulighed. Det kræver bare, at vi har mod på at eksperimentere mere.
“Det tager så lang tid at få lavet de her skift i madkultur, og du skal starte ekstremt tidlig,” siger Joachim Hjerl og fortsætter: “Du skal allerede som barn begynde at have glædesfulde oplevelser med fødevarer, som du kan tage med dig ind i dit voksenliv.”
Det er de oplevelser, som Havhøst håber, de kan være med til at give børnene. Både så de kan blive mere eksperimenterende i forhold til mad, men også så de får bedre forståelse for, hvordan vi hjælper det danske havmiljø.
Gode oplevelser sætter sig fast
For Signe Brokjær fra Kend Dit Hav er det vigtigt, at vi ikke maler fanden på væggen helt endnu. Selvfølgelig er det vigtigt at vide noget om, hvordan det er gået galt, men vi skal også se på, hvad vi stadig har af skøn natur i de danske have og fjorde:
“Vi skal være med til at oplyse om udfordringer naturligvis, men det hele er jo ikke tabt.”
Og det er det, som danskerne skal ud og se. Kend Dit Hav-forskerne fra Aarhus Universitet trækker derfor i waders og udendørstøj, så de kan vise og fortælle om alt det, de konkluderer på deres kontorer. Både hvor det går godt, og hvor det går dårligt.
“Der er rigtig meget god forskning, men det skal jo ud i et sprog, så alle kan forstå det,” siger Signe Brokjær.
Kend Dit Hav skal implementeres som en fast del af alle de danske læreruddannelser, så kommende lærere kan blive trygge i at undervise om det danske hav.
Ambitionerne er langt fra små. Både Havhøst og Kend Dit Hav vil ud til danskerne og sørge for, at de lærer så meget som muligt om havet.
Danskerne skal kunne se mulighederne i en musling. Forstå hvordan vi har skadet havet tidligere, og hvorfor det er vigtigt at beskytte det fremadrettet. Men for at forstå det ordentligt, skal de ud og mærke det.
“Ting bliver ofte endnu mere fantastiske, når man virkelig oplever dem,” siger Signe Brokjær.