Simon har genbrugt sin kaffekop 314 gange - og Aarhus Kommunes nye pantsystem for genbrugskopper har sat ryk i Danmarks cirkulære omstilling

For et år siden lancerede Aarhus et pantsystem for takeaway-kopper i forsøg på at skabe en renere by. Efter kun et år har resultaterne sat et grønt aftryk ikke kun på Aarhus’ gader, men også på den nationale dagsorden.

Udgivet den 23 marts, 2025 – Af Selma Solbjørg Corry

Afkastede kaffekopper er efterhånden blevet et fast indslag i det danske bybillede. Dem der ikke ryger i skraldespanden – og udleder tonsvis af CO2 i forbrænding - pynter vores bænke, dørtrin, græsplæner, venteværelser, og den offentlige transport i alle tænkelige farver og mønstre; kopperne vælter ud af skraldespande, de hvirvler i vinden, og flyder i vandvejene.

En rapport fra 2021 af den internationale interesseorganisation for havbevaring, Oceana, estimerer, at vi i Danmark langer cirka 130 millioner engangs-kaffekopper over disken om året. Lagt på linje er det nok til at nå fra København til Cape Town. Og det efterlader en sur smag i munden.

Men i januar 2024 fik Aarhus Kommune nok. I et forsøg på at ændre aarhusianernes forbrugsvaner lancerede de “Reusable” - et treårigt pilotprojekt med et automatisk pantsystem for engangskopper, det første af sin slags i verden.

Aarhusianerne har taget rigtig godt imod det: På et år har de sparet 750.000 kopper, altså 2.500 om dagen.

Senere i år bliver konceptet udvidet til mademballage, fortæller leder på projektet Simon Rossau. Men for ham er Reusable også et “proof of concept” for et meget større projekt: En national omstilling af vores forbrug og produktion, i hvert fald af engangsemballage. Og omstilling i den skala kalder selvfølgelig på lovgivning, afgifter og investering fra regeringens side.

Ifølge Lars Midtiby, direktør for Danmarks Naturfredningsforening, har “hele den måde vi forbruger og producerer på, alt for voldsomme træk på naturressourcer og udledning af CO2.” Derfor skal vi “kigge rundt, sektor for sektor” – fra byggeri, til tekstiler, til maskiner, og ikke mindst emballage – “og se, hvor der er områder, hvor vi kan blive bedre til at genbruge, i stedet for at bruge,” mener han.

Men Reusable har pustet de politiske vinde i den rigtige retning – for regeringen har nemlig afsat 15 millioner kroner af til at rulle et landsdækkende pantsystem for alt takeaway-emballage ud.

Det er en sejr, for engangskopper er bare en brøkdel af et langt mere omfattende problem, der rækker ud over alle sektorer i Danmark.

“Når det gælder om at være en cirkulær nation, så er vi ikke langt fremme,” siger Lars Midtiby - og det har han ret i. En rapport fra 2023 af Circular Economy, en hollandsk organisation som arbejder for at øge cirkulære systemer verden over, viste, at Danmarks økonomi kun er fire procent cirkulært. Næsten alle materialer, der tilføres den danske økonomi, stammer fra nye råmaterialer, og meget få bliver genanvendt.

Kaffe-kredsløbet

Det skal der laves om på - og Reusable er et meget håndgribeligt eksempel på hvordan. På de 53 deltagende caféer i Aarhus, kan man vælge at betale 5 kroner i pant for en vaskbar genbrugskop i stedet for engangsudgaven. Når man har drukket sin kaffe, afleverer man koppen i en af de mange pantautomater i byen, og panten bliver tilbagebetalt direkte på dankortet. De beskidte kopper bliver hentet, vasket og leveret til caféerne igen.

For Simon Rossau handler Reusable om at “skifte til emballage, der kan bruges igen, igen og igen, i stedet for at vi har forbrugsgoder, som er designet til at blive brugt i 15 minutter.”

Han erklærer stolt, at han selv har brugt sin personlige Reusable kop 314 gange. Projektet har nu opnået et gennemsnit af 7,9 genbrug per kop, og det er godt, for kopperne skal bruges mindst seks gange, før de er klimamæssigt bedre end engangsudgaven. Derudover er der også mange, der genbruger kopperne uden at aflevere dem i en automat, fortæller Simon Rossau, så genbrugsgraden er faktisk højere end den officielle opgørelse, siger han.

Systemet giver mening, for det at “smide noget væk” er egentlig en myte: Helt “væk” findes nemlig ikke. Engangskopperne forsvinder ikke, når turen er gået, sladderen sladret, og kaffen drukket. De, der ikke bliver brændt af til skadelige gasser, fortsætter eksistensen i vores naturområder, og når de nedbrydes over 30 år, bliver de til mikroplastik, som hober sig op i næsten alle slags naturkredsløb og organismer.

Grønne valgmuligheder for individet er ikke nok

Jumbo Bageri er en af caféerne i Aarhus, der deltager i Reusable. Amalie Brendholdt, der er daglig leder, forklarer: “Bæredygtighed er et af firmaets kerneværdier, og derfor føler vi et ansvar for den påvirkning, vores virksomhed har på miljøet.”

Jumbo Bageris kunder har taget rigtig godt imod Reusable, siger hun. “I starten havde folk ikke kendskab til projektet, og det tog lidt længere tid at få solgt konceptet. Men nu har idéen bredt sig i byen,” fortæller hun.

Kopperne returneres i 87 procent af gangene – tæt på niveauet for pantsystemet for dåser og flasker, som ligger på 92 procent. Så systemet fungerer tydeligvis, når først Reusable-koppen er blevet tilvalgt.

“Men når du står ved disken som forbruger, og skal forholde dig til alle mulige valg, skal du være meget engageret for at sige ‘Jeg vil have det i en vaskbar kop’,” siger Simon Rossau.

Hvis vi skal have den bredere befolkning med på bølgen - og ikke kun de kaffedrikkere, der i forvejen går op i bæredygtighed, som på Jumbo Bageri – skal ny lovgivning og regler støtte op om et nationalt system, der “sikre, at de produkter, der kommer fra markedet, har længere holdbarhed. De meget flygtige varer skal ikke kunne betale sig,” understreger Lars Midtiby fra Danmarks Naturfredningsforening.

“Derfor er den skala, vi har her i Aarhus, et startskud mod forandring, fordi det skal kunne udbredes,” siger Simon Rossau. “Der er jo ikke nogen, der siger, 'Jeg vil ikke betale pant på min sodavandsdåse!’ Det skal du. Og det er alle glade for – at vi har en af verdens bedste fungerende systemer.”

“Så det er jo bare der, vi skal hen med det her system for emballage også,” siger Simon Rossau forhåbningsfuldt.

Skridt i den rigtige retning

Det tyder på, at hans forhåbning bliver en realitet. Politikerne er nemlig ved at få øjnene op for, at der både er klima- og økonomiske gevinster at høste i den cirkulære omstilling.

I 2020 udgav Miljøstyrelsen en handlingsplan for cirkulær økonomi, som satte et mål om, at Danmarks affaldssektor skal være klimaneutral i 2030. Dansk Erhverv estimerer, at en omstilling til en cirkulær økonomi i 2035 kan øge vores BNP med op til 45 milliarder kroner. I oktober stiger afgiften på engangsemballage også, og dyrere emballage kommer til at gøre genbrugsalternativer mere attraktive for forbrugeren.

Reusables succes er for Simon Rossau tegn på, at vi ikke længere sidder fast i spørgsmålet om, hvorvidt en national cirkulær økonomi overhovedet kan lade sig gøre. For ham er det “ufattelig dejligt,” at det har været med til at skubbe regeringen i gang med et nationalt pantsystem for takeaway-emballage:

“Det skaber nogle konturer ude i horisonten, af at det her kan lade sig gøre,” siger han.