Skolemad: Alle taler om det, men på 12 skoler er de allerede i gang

Klassen bliver en lille myretue at børn, der myldrer mellem hinanden for at hente bestik og tallerkener med mad ned til bordene. Andre leverer skolemælk, før de til sidst sætter sig til rette sammen, fire og fire.

”2.B!” Siger læreren højt for at skære igennem larmen. ”Alexander, vil du præsentere maden vi skal have?”

Eleven stiller sig op ved rullebordet. ”Vi skal have pastasalat med tun, ærter og majs… og de der bønner.”

”Edamamebønner!” Hjælper en klassekammerat.

”Ja, edamame!” Lyder det, og Alexander sætter sig på sin plads.

Der er pyntet op med børneklippet julepynt og gran i loftet, og der går ikke længe fra, at børnene sidder stille, til at læreren sætter første afsnit af Krummernes Jul på, og der falder ro over klassen.

Højere, sundere og rigere

I langt de fleste danske klasseværelser består frokosten af hjemmesmurte madpakker. Andre steder er der kantiner, hvor eleverne kan købe mad. Det er kun på Læsø, at eleverne fast får serveret gratis skolemad.

Til gengæld er det noget, flere og flere børn på verdensplan nyder godt af. Blandt andet i vores nordiske nabolande Sverige og Finland har skolebørnene længe fået serveret mad.

Og det tyder på, at skolemad har mange fordele. Eksempelvis viste et norsk studie i 2019, at sund, gratis mad i skolerne især betyder, at børn, der kommer fra lavere socioøkonomiske baggrunde, spiser sundere. I Sverige viser et studie, at børnene, der i 1970’erne gik over til at få skolemad, blev op til en hel centimeter højere og fik en højere indkomst senere hen i livet. Også på Læsø tyder det på, at skolemaden har givet mere ro, energi og koncentration og færre konflikter hos børnene.

Skolemad skal prøves på landsplan

For nylig er skolemad kommet på den politiske dagsorden herhjemme. Da regeringen, SF og Radikale Venstre præsenterede finansloven for 2025 i november, var 854 millioner kroner sat af til en forsøgsordning med skolemad.

Det vakte glæde hos Øjn.

”Det overgik mine vildeste fantasier, at man satte 850 millioner af de næste tre år til potentielt at udbrede det til hele Danmark. Det er nærmest tarveligt, hvis vi ikke sikrer os, at de børn får noget godt at spise,” lyder det fra Søren Ejlersen, der er medstifter af Øjn.

Sammen med sin tidligere kollega fra måltidskassefirmaet Aarstiderne, Thomas Hess Nielsen, står Søren Ejlersen bag skolemaden, der følger Fødevarestyrelsens officielle kostråd, er 80 procent plantebaseret og 100 procent økologisk, som bliver leveret til de mindste elever i 12 forskellige skoler i forbindelse med projektet Generation Sunde Børn.

”Øjn-mad er ikke perfekt, det er typisk industrielt produceret mad, men det er lavet af ægte råvarer. Falaflerne er lavet af fede, økologiske ingredienser, de er bare stegt på et bånd, der kører i stedet for at blive lavet i et dyrt skolekøkken. Og vi har selv lavet opskriften. Ambitionen er, at vi skal lave mad til rigtig mange til en relativt billig pris, ellers kommer det aldrig til at ske,” fortæller han.

Men egentlig er skolemad i sig selv ikke ideelt, mener Søren Ejlersen.

”Det er et slags nederlag at lave skolemad, for det ville være mere konstruktivt, at man som familie stod op om morgenen, og at man, imens ens børn spiste havregryn, stod og smurte en fed rubber med hvad end, ens børn har lært at holde af, og at de så fik kærligheden ned i skoletasken,” siger han.

Men han peger samtidig på, at mange familier kan have svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Ifølge en rapport fra vidensinstituttet Madkulturen fra 2023 lever 136.000 danske børn i en familie med et hårdt presset madbudget – og så er det svært at have råd til den gode frokost.

”Det er sultne børn, som alternativt går i sharwarmabar, pizzeriaet eller 7-Eleven og køber frokost, og vi ser søde, kærlige familier falde for mælkesnitterne i supermarkedet. Så det er nødvendigt,” siger han.

Madmodige børn

I klasselokalet på modsatte side af gangen på Taastrup Realskole hører 2.C hjemme. Her bliver der ikke vist julekalender, i stedet er en af de lærerne i gang med at læse op af en bog, imens børnene lyttende skovler pasta op til munden.

Her hører Tina Therkildsen til som dansk- og klasselærer. Hun har været med til at se skolemadsordningen folde sig ud på skolen.

Hun fortæller, at skolemaden har givet lidt mere uro i klassen under frokosten, og så kan det være sværere at overskue, om børnene spiser op, end da de havde madpakker med, siger hun. Det er heller ikke hendes indtryk, at børnene spiser langt sundere mad nu, for det er hendes indtryk, at de fleste madpakker allerede var sunde. Men Tina Therkildsen er positivt indstillet over for skolemaden.

”Jeg synes, det gode er fællesskabet og et fælles udgangspunkt. Det er blevet et samlingspunkt, fordi de spiser den samme mad,” siger hun og fortæller, at ’madmod’ er et udtryk, der er blevet mere normalt i klassen – altså eleverne snakker om at turde at prøve nye madvarer.

Og det er netop en af fordelene, hvis man spørger Josefine på 8 år fra 2.B. Hun kan både lide madpakker – hvor hun tit får toastbrød med æg, gulerødder, agurker og bær – men hun kan også lide maden, de får serveret i skolen.

”Jeg kan godt lide, at man får mange forskellige ting,” siger hun, og fortæller, at hun har prøvet at spise ny mad, hun ellers ikke havde prøvet før – for eksempel fiskenuggets.

Tilbage i køkkenet er rullebordene kommet retur, og oprydningen er i fuld gang.