Tusindvis af danskere handler ind med en kæmpe klimadatabase i lommen
For et år siden kom en ny klimaspiller på banen. Den sætter fokus på klimavenlige fødevarer og gøre det lettere for danskere at reducere vores klimaaftryk.
De fleste danskere vil gerne være klimavenlige forbrugere. Men hvad er mest klimavenligt? En tomat eller en peberfrugt? Oksespegepølse eller rullepølse? Det kan virke uoverskueligt at prøve at finde ud af midt i aftensmadsindkøbet i en overfyldt Netto eller Føtex. Men det behøver det faktisk ikke at være.
Danmarks grønne tænketank CONCITO har gjort de oplysninger tilgængelige for alle interesserede. For et år siden udviklede de Den store Klimadatabase, der giver virksomheder, myndigheder og borgere et kærligt skub i en mere grøn retning. Med databasen kan forbrugeren se CO2-aftrykket på 500 fødevarer, hvilket gør det meget lettere at træffe klimavenlige beslutninger om sin kost.
Siden databasen blev lanceret den 1. februar 2021, har den på hjemmesiden haft 80.000 brugere og 300.000 sidevisninger, og download-versionen af databasen er hentet 3.000 gange.
”Vi har haft gode erfaringer det første år, hvor folk har udvist stor interesse, og mange anvender den. Udover de mere end 80.000, der har besøgt hjemmesiden, er der flere vigtige fødevareaktører, der bruger klimadatabasens resultater,” siger Michael Minter, der er programchef for CONCITO.
En undersøgelse fra 2020 viste, at to ud af tre danskere gerne vil spise mindre kød, og lige så mange forventer at spise mere grønt. Og klimadatabasen er et godt redskab til at udskifte bestemte fødevarer med mere klimavenlige alternativer.
”Brugerne siger, at det er enormt lærerigt og rykker fokus hen på, hvad der er mest væsentligt. Nemlig fødevaretypernes klimaaftryk og effekten af at udskifte en fødevare med en anden,” siger Michael Minter.
For når du står nede i frugt- og grøntafdelingen, kan databasen vise, at for eksempel avocado har et større klimaaftryk end agurken. Du vil dog ikke kunne finde ud af via databasen, om det er en økologisk, importeret agurk eller en sprøjtebehandlet, dansk agurk, der er bedst for klimaet.
Læs ogsåSnart bliver det nemmere at spise mere klimavenligt
Med en kommende database kan du fremover tjekke klimabelastningen på 500 forskellige madvarer. …
Supermarkederne vil også gerne være grønnere
Det er dog ikke kun de handlende, der kan få gavn af klimadatabasen, men også supermarkederne. Netto har for eksempel brugt klimadatabasen til at undersøge, om klimamærkning på fødevarer kan nudge folk til at vælge et mere klimavenligt alternativ. Der blev sat en klimasky på de fødevarer, der var klimavenlige. Forsøget blev gennemført i to butikker i København og i Horsens. Formålet med testen var at høste erfaringer, der kan indgå i arbejdet for en fælles national klimamærkning på tværs af dagligvarehandlen.
"Forsøget med klimamærkning i de to nettobutikker viste, hvordan resultaterne fra klimadatabasen kan udnyttes til at gøre det nemmere for kunderne at vælge klimavenlige fødevarer,” siger Michael Minter.
Der var tydelige resultater i de to Nettobutikker især på fødevarer med stort klimaaftryk. Der var sket et fald af salg på 4,1 procent af oksekød, 6,3 procent af pålæg uden klimaskyen og 5,5 procent på avocadosalg.
86 procent af forbrugerne synes, at klimamærkning er en god idé, og næsten en femtedel af de forbrugere, der så klimamærkningen, siger, at den ændrede deres købsadfærd.
Udover forsøget med klimamærkning i Netto, er klimadatabasen også blevet brugt til at udvikle undervisning til udskolingselever, og Føtex har brugt databasen som udgangspunkt til at lave klimavenlige opskrifter til deres kunder.
En fjer i hatten
CONCITO er blevet tildelt Nordisk Råds miljøpris 2021 for klimadatabasens adfærdsændrende potentiale. Og prisen er en fjer i hatten, mener Michael Minter.
”Vi håber, at klimadatabasen snart bliver anerkendt af de danske fødevaremyndigheder og eventuelt videreudviklet i offentligt regi,” siger han.
”Og forhåbentligt en dag bliver den brugt i udlandet. Der er potentiale for at udbrede det til flere lande for en overkommelig indsats og relativt få ressourcer”.