Tegn min pærfekte krop: Usædvanlig nøgentegning skal gøre oprør mod perfekthedskulturen
Flere unge mennesker kæmper for at passe ind og er kede af deres kroppe. Derfor har Muskelsvindfonden skabt konceptet ’Pærfekt Croquis’, som nu turnerer på landets ungdomsuddannelser. Her skal de unge tegne nøgne kroppe, der skiller sig ud fra normen.
Der bliver bomstille hos 1.g’erne, når de nøgne mennesker træder ind på scenen. De unge studerende skal til at tegne nøgne mennesker, som alle har kroppe, der skiller sig ud. Nogle er kroppe, der sidder i kørestol, kroppe, der er forbrændte, og kroppe, der er overvægtige. Andre har mistet et bryst til kræft.
Perfekthedskulturen hersker i Danmark, og den knækker mange børn og unge. I 2022 kunne Børns Vilkår fortælle, at hver anden pige i 8. klasse ikke er glad for, hvem hun er. Og en ny undersøgelse fra organisationen Sex og Samfund viser, at hver anden ung mellem 15 og 29 år får lyst til at tabe sig af at være på sociale medier, og én ud af tre får lyst til at lave om på deres krop med kosmetiske indgreb.
I dag er der meget fokus på sociale medier og det pres, mange unge mennesker oplever ved dagligt at sammenligne sig med andre online.
Muskelsvindfonden har derfor skabt konceptet ’Pærfekt Croquis’, hvor man netop søger at gøre op med perfekthedskulturen. Her skal man nemlig tegne nøgne mennesker, som mennesker i virkeligheden er.
“Her tegner du de mennesker, man ikke ser på instagram,” siger Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindsfonden og talsperson for ’Pærfekt Croquis’. Simon Toftgaard Jespersen forklarer, at ingen jo er perfekte med e, derfor staver de ’pærfekt’ med æ.
Det er på skolerne, det brænder
’Pærfekt Croquis’, som ellers er at finde på danske teatre og på Folkemødet, er nu på ungdomsturné i samarbejde med organisationen Børns Vilkår. Ungdomsturnéen, som startede i foråret 2024, vil besøge ungdomsuddannelser rundt om i Danmark i løbet af i år og er skabt for at give de unge et indblik i, hvordan nøgne kroppe kan se meget forskellige ud.
“Alle, der har en krop, har krop issues,” siger Simon Toftgaard Jespersen, og fortsætter, “det er derfor, vi håber på at kunne vise, at ingen er perfekte, og at der er plads til alle forskellene”.
’Pærfekt Croquis’ blev udbredt til ungdomsuddannelser, fordi alle undersøgelser viser, at unge i teenageårene er den gruppe, der rammes hårdest, det er her, perfekthedskulturen rammer de unge hårdest. “Vi vil ud og ændre på tingene lige der, hvor det brænder,” forklarer Simon Toftgaard Jespersen.
Derfor er initiativet rykket fra teatrene til skolerne i år, og her er Muskelsvindsfonden blevet positivt overraskede.
“De unge er meget mere fokuserede, end jeg havde turdet håbe på, når de sidder der og tegner,” siger Simon Toftgaard Jespersen.
“Jeg havde forestillet mig, at det ville blive et større problem, men det er det bare ikke,” siger han, “ingen af dem finder mobilen frem, de er fuldstændig koncentrerede, og jeg kan se, at der foregår meget i hovederne på dem,” forklarer han.
Croquisen har også haft indflydelse på elever som Freja Bang Dyring-Olsen, en 19-årig studerende på Viborg Gymnasium. “Jeg synes, man gik derfra med et mere afslappet forhold til, at en krop bare er en krop,” fortæller hun til Muskelsvindsfonden.
Læs ogsåJa. Vi har en trivselsudfordring. Men nej. Vi er ikke ved at tabe en hel generation af børn og unge på gulvet.
Medierne maler et billede af en hel ungdom i knæ. Men spørger man forskerne, har langt de fleste…
Læs også
Læs også