To ud af tre løsladte laver ny kriminalitet. Men frivillige mentorer, der hjælper med stort og småt, kan halvere det tal

Samtidig er det også en rigtig god forretning for samfundet, at løsladte ikke falder tilbage til kriminalitet – for kriminalitet er dyrt i sig selv. Der bruges nemlig mange ressourcer på blandt andet politi, anklagere og fængsel. Faktisk er det meget billigere for os alle sammen at investere i, at tidligere kriminelle ikke falder tilbage – og for hver krone, der bliver brugt på Primus Motor, sparer samfundet otte kroner.

Hvad er Primus Motor?

Hver deltager i Primus Motor bliver knyttet til to mentorer, tre måneder før de skal løslades, og følges i op til et år. Mentorerne agerer som en slags tillidsfuld sparringspartner, forklarer Jacob Ernstved-Rasmussen, der er frivillig aktivitetsleder på projektet og ansvarlig for mentorer på Fyn og i Sydjylland. Mentorerne besøger de indsatte i fængslet jævnligt, og støtter dem i at genopbygge livet uden for murene. Nogle får hjælp med bolig- og jobsøgning. For andre gælder det om at styrke den indsattes tro på sig selv.  Er man vant til nul frihedsgrader, kan det nemlig være svært pludseligt at være handlekraftig. De skal afvænnes fra den tillærte hjælpeløshed, som et fængselsophold kan medføre, forklarer han.

Samtidig betyder et udfordret og svært gennemskueligt offentligt velfærdssystem, at løsladelsen er en svær proces for mange. De løsladte oplever at blive kastet rundt mellem jobcentret, psykiatrien, kommunens boligafdeling og andre offentlige instanser.

”Det er en sårbar målgruppe, der har oplevet mange svigt, mødt så mange professionelle - psykologer, terapeuter, betjente, alt muligt - og de har fået nej, nej, nej, og krav,” siger Jacob Ernstved-Rasmussen og fortsætter:

“De indsatte er fra det rå fængselsmiljø vant til, at de skal passe meget på, hvad de siger og hele tiden overveje deres ord - sådan er det ikke i mentorprogrammet,” siger Jacob Ernstved-Rasmussen.

Programmet har succes, dels fordi de anerkender, at det oftest ikke er mangel på vilje, der står i vejen for at genopbygge et lovlydigt og værdigt liv. Derimod er det de mange udfordringer, som de løsladte står overfor – og det er de problemer, Primus Motor hjælper med.

Frivillighed: en vindersag for alle

Primus Motors styrke er de frivillige mentorer. Det handler om at arbejde gennem tillid og frivillighed, som Sidsel Faurholt udtrykker det.

“Det er blandt andet fordi, vi kan noget helt særligt via frivilligheden, at de indsatte og løsladte vælger os til.”

På den måde bakker de frivillige - eller civilsamfundet mere generelt - ikke bare op omkring velfærdssamfundets eksisterende arbejde. Frivillige initiativer som Primus Motor giver noget, myndighederne ikke selv altid formår.

“Det, som de frivillige kan tilbyde, er en autentisk relation, hvor man oplever, at der er nogen, der gerne oprigtigt vil én, nogen der virkelig vælger én til og hepper på én,” mener Sidsel Faurholt.

Omvendt kan civilsamfundets initiativer også være givende for de frivillige, der deltager.

“Der er ikke nogen forløb der kører snorlige", erkender Jacob Ernstved-Rasmussen.

Der kan være udfordringer, tilbagefald, brudte aftaler, problemer med den løsladtes samarbejde med myndighederne og så videre. Men hans frivillige melder tilbage, at der er stor værdi i at bruge deres kompetencer på en ny måde. At se et andet menneske vokse og udvikle sig - og at have bidraget til det - giver rigtig god mening.

Samarbejde er vejen frem

Primus Motor er flere gange blevet hædret for sin effektivitet.

Programmet vandt både Den Kriminalpræventive Rådspris i 2023, og i december 2024 blev programmet kåret som en af EU's bedste kriminalpræventive indsatser af det Kriminalpræventive Netværk.

Det viser, at Primus Motor gør noget rigtigt, mener Jacob Ernstved-Rasmussen.

“Det illustrerer helt klart, at der er stort behov for civile aktører inden for det her område,” siger han.

Og samtidig peger det på, at det forebyggende arbejde med at hjælpe folk til at lande i samfundet efter en fængselsstraf er ekstremt vigtigt for at undgå ny kriminalitet. Men i Danmark er der også meget fokus på straf – og at øge straffen – selvom fx Det Kriminalpræventive Råd slår fast, at omfattende forskning viser, at længere straffe ikke virker forebyggende på fx personfarlig kriminalitet.

Men på bare 10 år sørgede de folkevalgte for 100 strafskærpelser, og det betyder flere indsatte med flere behov.

Tendensen ser ud til at fortsætte. I 2023 bedyrede justitsminister Peter Hummelgaard (S), at længere straffe og hårdere fængselsvilkår er vejen frem. Retsfølelsen får førsteprioritet, imens resocialisering af indsatte konsekvent kommer i anden række. Det tynger arbejdsbyrden for Kriminalforsorgen, da forskning viser, at hårdere straffe skaber mest af alt mistrivsel og øget tilbagefald.

Derfor sætter Kriminalforsorgen stor pris på hjælp fra civilsamfundet, og omvendt, og Kriminalforsorgen skriver selv, at de ikke “på egen hånd [kan] sikre et trygt samfund med en lav grad af kriminalitet. Den gode løsladelse afhænger i høj grad også af kommunerne og samarbejdet med civilsamfundet, der ligger inde med vigtig viden og kompetencer.”

Det er også derfor, at Kriminalforsorgen har samarbejdet med Røde Kors i 40 år.

”Det er grundlæggende for, at Primus Motor kan lykkedes”, siger Sidsel Faurholt. “De kender os, og de bakkede op omkring Primus Motor fra starten.”

Men resocialiseringen af de løsladte er ikke en umulig opgave - og Primus Motors succes viser, at det kan lade sig gøre gennem samarbejde mellem Kriminalforsorgen og civilsamfundet.