Udkantselever vil være Verdensmålsambassadører
Globale mål motiverer sønderjyske elever. ”Med Verdensmålene kan vi give eleverne en bevidsthed om, at selvom de bor i lillebitte Gram, så kan de have indflydelse på verden”, siger lærer.
7A og 7B på den lokale skole i Gram, en lille by i den vestlige yderkant i Haderslev Kommune i Sønderjylland, er blevet mestre i Verdensmål.
Deres to klasselærere bruger nemlig målene i undervisningen hver dag.
”Verdensmålene er jo vigtige i sig selv, men vi ser dem især som en måde at få vores unge i Gram til at blive motiveret i undervisningen og til at tilvælge skolen”, siger klasselærer Janni Krath, der underviser i håndværk og design, matematik og idræt.
Eleverne i de to klasser formidler selv deres viden om Verdensmålene videre til de andre elever på skolen, og de skal snart uddannes til klima- og Verdensmålsambassadører, der skal rundt på andre skoler i området for at fortælle om målene. Og så arbejder de også på at gøre skolen til den mest bæredygtige i kommunen, blandt andet ved at lave nye forslag til affaldssortering for hele Gram Skole.
”Vores skole er den lille skole i udkanten af kommunen, der tit bliver glemt. Det ville vi gerne lave om på ved at være first movers hernede på de store globale spørgsmål”, forklarer Janni Krath.
Janni Krath og hendes kollega Jakob Denning, der underviser i dansk og kulturfag, bruger Verdensmålene til at vise eleverne, at de er en del af noget større.
”For nogle af vores elever er det eksotisk at komme til Kolding eller Haderslev. Men med Verdensmålene kan vi give dem en bevidsthed om, at selvom de bor i lillebitte Gram, så kan de have indflydelse på verden”, siger Jakob Denning. ”De forstår, at de har ansvar for den”
Og 7A og 7B er blevet belønnet for deres store engagement. I november blev de inviteret ind på rådhuset i Haderslev af borgmesteren for at blive hædret foran byrådet. Lokalpolitikerne skulle nemlig diskutere, om Haderslev Kommune selv kunne inddrage Verdensmålene i kommunestrategien, men eleverne er med deres arbejde allerede foran kommunen, forklarede borgmesteren, der overrakte hver elev en nål med Verdensmålene.
Det var en stor oplevelse, fortæller Janni Krath. ”De var pavestolte”, siger hun.
Verdensmålene i undervisningen
Det var egentlig lidt af et tilfælde, at de to skolelærere stødte ind i Verdensmålene. Da skoleåret startede, kendte de ikke til dem, men da de mødte Verdensmålene gennem JP/Politikens Hus og Verdens Bedste Nyheders mediekonkurrence, blev de fanget af ideen. Men hvor mediekonkurrencen er et tidsbestemt projekt, hvor skoleklasser landet skulle skrive aviser om Verdensmålene, valgte Jakob Denning og Janni Krath at bruge Verdensmålene i undervisningen hver dag.
”Vi ville lave mere end bare end temauge. Intentionen var fra starten, at det skulle integreres fuldt ud i klassen. Nu er det vores ambition, at det skal være en del af hele skolens DNA”, siger Janni Krath.
Verdensmålene er nemlig ikke bare gode til at motivere og inspirere. De er også gode værktøjer i undervisningen, der kan gøre svære emner som fx slaveri eller folkedrab nærværende, synes de to klasselærere. Samtidig kan Verdensmålene også rumme og forklare mange problematikker, deres elever møder i det moderne samfund.
”Vi tænkte meget over, hvordan vi skulle introducere målene i klasseværelset, for de kan virke meget abstrakte med alt det med FN. Det hele er så stort og globalt”, siger Jakob Denning. ”Men eleverne var helt med på det. De bekymrer sig om klimaforandringer, plastindustrien og forurening fra tekstiler. Det er noget, der fylder i deres hverdag, og det er alt sammen emner, vi kan binde Verdensmålene op på. Det giver dem håb, at vi kan vise, at der bliver gjort noget”.