Ungdomspartier på Folkemødet: ”Danmark skal ikke bare være verdens bedste land, men det bedste land for verden”
Kvoter er kun for fisk, og EU er som en god forlovet. Ungdomspartilederne lagde ikke skjul på, hvor de står i forhold klima, ligestilling og Verdensmålene.
Folkemødet på Bornholm er i fuld gang. Folk vandrer fra scene til scene for at høre debatter, musik, oplæg og talks. Foran ungdommens og spejdernes scene, som ligger på Verdensmålenes Plads, begynder der langsomt at blive fyldt op. Verdens Bedste Nyheder og Dansk Ungdoms Fællesråd faciliterer en debat for ti ungdomspartiledere, blandt andet Rød-Grøn Ungdom, Ny Borgerliges Ungdom, Radikal Ungdom og Venstres Ungdom. De skal debattere Verdensmålene foran det voksende publikum.
Mens ungdomspolitikkerne møver sig op på scenen, så småsnakker, spiser og drikker publikum på trætrapper eller på jorden foran scenen.
Thomas Ravn-Pedersen, der til hverdag er direktør på Verdens Bedste Nyheder, er i dag ordstyrer for debatten. Han venter til, at ungdomspolitikkerne står pænt på rad og række, før han byder velkommen.
”Det plejer at være et af mine personlige højdepunkter, fordi jeg så mange gange har oplevet en rigtig rar, ansvarlig og konstruktiv debat,” siger han.
Alle ungdomspolitikerne på scenen har halvandet minut til at svare på hvert spørgsmål, og det første spørgsmål er:
”Hvilken rolle kan I og ungdommen spille for at indfri Verdensmålene i 2030?”
Alle ti svarer noget forskelligt. Blandt andet, at unge har et ansvar, og at de er villige til at tage det ansvar, men ikke har nok muligheder for at pege på de løsninger, der findes.
”Danmark skal ikke bare være verdens bedste land, men det bedste land for verden,” siger Jacob Robsøe, der er formand for Radikal Ungdom. Han synes, at vi skal arbejde med Verdensmålene ikke kun herhjemme, men i hele verden.
Andre partiledere er dog bekymrede for, at Verdensmålene kun er gode intentioner, og målene mangler konkretisering. Og ungdomspartilederne fra Dansk Folkepartis Ungdom og Ny Borgerliges Ungdom stiller endda spørgsmål til om, vi overhovedet skal have Verdensmål.
En ting er de dog alle enige om. Unge mennesker skal engagere sig og råbe op for, hvad de håber for fremtiden.
Ungdommen skal og vil involveres
Thomas Ravn-Pedersen fortæller, at da FN i 2020 fejrede 75-års jubilæum, så var der særligt tre emner, som blev fremhævet som helt centrale for at løse de kæmpe udfordringer, verden står overfor. En halvering af klodens CO2-udledninger inden 2030, at ungdommen for alvor bliver involveret i de globale beslutningsprocesser og ikke mindst mere ligestilling.
Og alle tre ting får lov til at udfolde sig på scenen i dag.
Han trækker tre farvede plader med Verdensmål på frem: Verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene, Verdensmål 13 om klimaindsats og Verdensmål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner.
De tre Verdensmål er rammen for ungdomspolitikernes debat, som publikum opmærksomt følger med i. De unge politikere rykker sig lige nu, som brikkerne på et skakbræt, oppe på scenen. For de skal enten stille sig hos ordstyren, hvis de er enige med et spørgsmål eller i den anden side af scenen, hvis de er uenige.
”Det bliver meget tydeligt, hvor de forskellige fløje placerer sig i forhold til nogle store emner som klimapolitik og ligestilling. Især nu, hvor de skal stille sig fysisk i ja-siden eller nej-siden, og da de skulle tage et farvet stykke papir op i luften,” siger 23-årige Botilla Vejlebo, der sidder blandt publikum.
God stemning og klapsalver
Debatten er ikke kun om nu her, men også om fremtiden. Hvordan håber ungdomspolitikkerne, at verden ser ud i 2030? Et af de spørgsmål, som ordstyren stiller, er om, vi har meldt os ud af EU til den tid?
Mitchel Ede, der er næstformand for Ny Borgerliges Ungdom, mener, at EU er ligesom en ekskæreste, der både tager alle hans penge og bestemmer over ham. Derfor håber han, at Danmark har meldt sig ud, når vi kommer til 2030.
Jacob Robsøe, der er partileder for Radikal Ungdom, mener i stedet, at EU er ligesom en god forlovet, hvor der stadig er meget at bygge videre på, men det giver håb for fremtiden, fordi der er mulighed for samarbejde om de allerstørste emner som klima.
Og sådan går debatten lystigt frem og tilbage. Skal Danmark bruge atomkraft som klimaløsning? Skal der være en klimaskat på landbruget? Eller kvoter for at sikre ligestilling?
Især i spørgsmålet om kvoter er der uenigheder. Christian Bülow fra Dansk Folkepartis Ungdom, mener at kvoter kun er for fisk. Derimod mener Marie Madsen fra Rød-Grøn Ungdom, at det er en nødvendighed, hvis flere kvinder skal sidde med i bestyrelserne.
Debatten slutter med klapsalver, og Botilla Vejlebo, der så den hele, er bekymret, men håbefuld.
”Der var virkelig god stemning, og det var meget spændende. Men jeg er meget chokeret over, at vi ikke når Parisaftalen, hvor temperaturstigningen skulle begrænses til 1,5 grader. Det troede jeg virkelig, at vi ville nå. Jeg håber, at vi unge og fremtidens politikere kan finde løsninger, der mindsker klimakrisen”.