Verdensmålene til debat: Vi må beslutte, om vi vil have bøffer eller børnebørn
Da Landstinget på Christiansborg udgjorde rammerne for debat om Verdensmålene, stod det klart, at det er svært at være modstander af de 17 Verdensmål.De samler os på tværs af generationer, men alligevel er der en kløft mellem den unge og ældre generation, som blev debatteret i anledningen af Verdensmålsugen.
Det er svært at være uenig i, at hvis vi nåede Verdensmålene, ville det gøre verden til et bedre sted. Men nu er vi halvvejs og spørgsmålet er, hvordan når vi målene før 2030?
Det spørgsmål blev sat under spot, da netværket af Verdensmålsambassadører inviterede både unge og gamle til debat på Christiansborg onsdag den 8. november.
”Den ældre generation sidder på deres velerhvervede rettigheder, som de unge ikke har endnu, og den skal de have hjælp til at give slip på,” lød det fra scenen til debatten under Verdensmålsugen, som ville bygge bro mellem generationerne.
For Verdensmålsambassadørerne - der er mellem 16 og 30 år - mener, at det er de unge, der trækker det store læs i kampen for at realisere Verdensmålene.
Og formanden for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær, var klar i spyttet. ”Vi må i vores generation beslutte, om vi vil have bøffer eller børnebørn.” Med andre ord, hvis vi bliver ved med at leve på den måde, vi gør nu, så ser fremtiden ikke god ud for børnebørnene.
Der blev ikke lagt skjul på, at mange mente, at den ældre generation ikke har erkendt alvoret når det kommer til klimakrisen.
Hvordan ser verden ud efter 2030
Fordi Verdensmålene spænder over alt fra sult, til klima og økonomisk vækst, havde Verdensmålsambassadørerne udvalgt tre emner til dagens debat. Først natur og klima, derefter uddannelse og til sidst ligestilling.
Og der var flere konkrete forslag på bordet: Lad os belønne virksomheder, der arbejder bæredygtigt. Lad os få mere beskyttet natur i Danmark, plante flere træer og sikre mere biodiversitet. Det var alle sådan set enige i, men hvordan bliver det til virkelighed?
I debatten om uddannelse kom vi et spadestik dybere, da Lene Dammand Lund, der er rektor på Det Kongelige Akademi, foreslog, at vi skulle prøve at forestille os, hvordan verden kunne se ud i 2030 – og så regne baglæns.
Med andre ord mener hun, at der er brug for en ny måde at undersøge, hvordan vi kommer i mål. Der er brug for en vision. For hvordan ser verden egentlig ud i Danmark i 2030, hvis vi lever op til de 17 Verdensmål? Vi er nødt til at vide, hvad vi arbejder hen imod, mente Lene Dammand Lund.
Og det samme blev konkluderet i debatten om ligestilling. Vi synes alle sammen, det er godt med ligestilling, men i virkeligheden er der stor uenighed om, hvordan vi kommer derhen – og om vi egentlig ikke allerede har ligestilling i Danmark.
”Først skal vi anerkende, at vi ikke har ligestilling i Danmark,” lød det fra Ella Yar, der er Verdensmålsambassadør. Og både forkvinden for Kvinderådet, Maria Jose Landeira Østergård, og Henriette Laursen, der er direktør for ligestillingsorganisationen Kvinfo, nikkede enigt.
I årevis har Kvinfo eksempelvis advokeret for, at mænd skal have øremærket barsel for at skabe mere ligestilling, men først når EU kommer og siger, at mænd skal tage en del af barslen, kommer der lovgivning om det, forklarede Henriette Larsen. Hun mente altså, at de danske politikere faktisk ikke har erkendt, at der ikke er ligestilling i Danmark endnu.
Så igen ender løsningen på Christiansborg hos vores politikere. For selvom der er meget, vi kan gøre som individer, hvis vi ændrer vores adfærd, er det i høj grad politisk opbakning, der skal til, hvis vi skal nå Verdensmålene før 2030.
Og selvom debatten fandt sted på Christiansborg, var der ikke mange politikere at finde i Landstinget under Verdensmålsambassadørernes debat onsdag. Men de unge Verdensmålsambassadørers energi og engagement i vores fælles fremtid var ikke til at overse.