Vi ved for lidt om kvindekroppen. Det vil Linda og 1.700 andre kvinder hjælpe med at ændre

Mærket konsekvenser på egen krop

Linda Henriksen har selv mærket konsekvenserne af den manglende viden om kvindekroppen. Da hun var 26 år, fik hun en blodprop i sit ene ben som følge af mangeårig brug af p-piller. En konsekvens, som hun stadig mærker til i dag, hvor hun går rundt på et ømt og hævet ben, der dagligt skal aflastes ved hjælp af en støttestrømpe.

”Venerne i mit ene ben er ødelagt på grund af blodproppen. Jeg kunne godt have ønsket, at der var nogen, der havde fortalt mig om risikoen ved at tage p-piller. Jeg sidder tilbage med en følelse af, at vi opdager ting i kvindekroppen ved tilfældigheder,” siger Linda Henriksen.

Og det er der god grund til at føle, mener Lone Kjeld Petersen, der også forklarer, at læger generelt ikke ved så meget om konsekvenserne ved hormonel prævention som p-piller.

Et andet eksempel, hvor forskningen halter, er lægernes viden om kvinders overgangsalder. Selvom alle kvinder går igennem overgangsalderen på den ene eller anden måde, og halvdelen af verdens befolkning består af kvinder, er lægernes viden om blandt andet sygdomme i forbindelse med overgangsalderen meget begrænset.

”Det er emner som disse, Kvindepanelet kan hjælpe os med at blive klogere på og prioritere, hvad der er vigtigt at forske i,” siger Lone Kjeld Petersen.

Det er meningen, at Kvindepanelet også skal udfordre lægernes blik for, hvad der er vigtigt at forske i og selv komme med idéer til forskningsområder via onlinemøder, der foregår i såkaldte brugerråd. Hvor, hvordan og hvor ofte mødernes afholdes kommer helt an på det enkelte forskningsprojekt.

Manglende viden

Men hvorfor er kvinder overhovedet underprioriteret i forskningen? Det er der flere årsager til, forklarer Lone Kjeld Petersen.

”Det skyldes blandt andet, at de fleste forskere tidligere har været mænd, og det har haft en betydning for, hvilke områder, der er blevet prioriteret at forske i. Derudover bliver mænd også generelt betragtet som bedre forsøgspersoner, fordi de ikke har nogen menstruationscyklus, som går ind og forstyrrer forskningen,” forklarer hun.

Derfor er det ikke kun indenfor rene kvindesygdomme, at kvinder er underprioriteret, men også i forskning af sygdomme, der rammer begge køn.

”Stort set alt medicinsk forskning er lavet på mænd, og det giver også problematikker i forhold til dosering af medicin. Vi ved, at kvinder ofte bliver overmedicineret,” forklarer Lone Kjeld Petersen.

Men det kan det nye Kvindepanel med en bred pallette af forskellige kvinder forhåbentlig være med til at lave om på.

Bred diversitet

For at sikre diversitet opfordrer OUH og Dansk Kvindesamfund alle kvinder til at melde sig til Kvindepanelet, uanset alder, etnicitet, seksualitet, kroppe, økonomi osv. Det eneste krav er, at kvinderne er over 18 år.

”Styrken ved at have et kvindepanel, hvor vi ikke har stramme kriterier, er, at det giver os en mulighed for at komme i snak med mange slags kvinder,” siger Lone Kjeld Petersen.

Forskningslederen er dog opmærksom på, at der godt kan ske en skævvridning i, hvem der melder sig til Kvindepanelet. Det kræver både tid og ressourcer.

Med en travl hverdag med familie og arbejde som sygeplejerske i socialpsykiatrien, vil Linda Henriksen gøre, hvad hun kan, for at hjælpe til.

”Jeg har vel en lille time, som jeg nogle gange kan bruge på et spørgeskema,” siger hun.

Linda Henriksen er dog også frisk på at deltage i større forskningsprojekter og håber, at hun kan danne sig et netværk af kvinder, der kan udveksle forskellige erfaringer.

Forskningslederen er opmærksom på, at det ikke er alle kvinder, der har samme overskud som Linda Henriksen. Men det er også helt okay.

”Vi løser ikke hele problemet med det her Kvindepanel. Og vi forsøger også at rekruttere i mindre ressourcestærke kvinder,” siger Lone Kjeld Petersen.

OUH har for eksempel flere samarbejder med etniske minoritetsgrupper, som er en af de befolkningsgrupper, der også er underprioriteret i forskningen.

”Det er dog godt, at vi har nogle ressourcestærke kvinder med, der måske kan formidle forskningen videre og tale for nogle kvinder, der ikke har lige så meget overskud,” siger Lone Kjeld Petersen.

Et andet formål med panelet er nemlig, at forskningen skal videreformidles på Dansk Kvindesamfunds platforme, og at panelet selv skal hjælpe med at udbrede kendskabet til arbejdet.

Ny kræftforskning

Det første projekt, som Kvindepanelet kan bidrage til, er lige på trapperne. Til et nyt forskningsprojekt, ledes der efter kvinder, der har haft æggestokkræft, og deres mænd. En forsker fra OUH har haft svært ved at finde forsøgspersoner internt på OUH, og derfor vil hun gerne forsøge sig gennem Kvindepanelet.

”Hun vil gerne spørge ind til deres erfaringer med deres seksualitet efter kræft, fordi vi ved, at alvorlig sygdom rammer seksualiteten,” siger Lone Kjeld Petersen.

Linda Henriksen har ikke selv nogen personlige erfaringer med æggestokkræft, men hun står klar til næste projekt.

”Jeg er også bruger af sundhedssystemet, og hvis jeg kan være med til at aftabuisere kvindekroppen og påvirke forskningen i den rigtige retning, så vil jeg gøre det,”siger Linda Henriksen.

Du kan tilmelde dig Kvindepanelet på Dansk Kvindesamfunds hjemmeside.