Vinder af Verdensmålsprisen: ”Det er værd at knokle for, at Verdensmålene lykkes”
Verdens Bedste Nyheder var med på Folkemødet på Bornholm, da vinderne af Verdensmålsprisen blev fundet. Vi har talt med en af vinderne.
I Verdensmålsteltet er der fyldt på alle siddepladserne, og scenen er proppet med farverige Verdensmål-papkasser, så der ingen tvivl om, at det er dem, der er i fokus her. Igen i år bliver vinderne af Verdensmålsprisen, der hædrer projekter, personer og initiativer, som går et ekstra skridt for at brede målene ud, fundet på Folkemødet på Bornholm. Og det er vigtigt, at der er nogle, der går forrest, fordi tiden er ved at rinde ud, hvis vi skal nå i mål med Verdensmålene inden 2030.
Fødevareministeren, Rasmus Prehn, der også er medlem af Folketingets 2030-netværk, som arbejder med Verdensmålene på Christiansborg, står på scenen og er klar til at uddele inkluderings-, ildsjæls- og forandringsprisen, der er de tre kategorier, som man kan vinde en Verdensmålspris for.
”Det er meget rørende at se, at der er folk, der bruger alt deres tid for at gøre livet bedre for andre,” siger han.
Et kæmpe skulderklap
Rasmus Prehn åbner guldkonvolutterne med et ”svush” og lader spændingen kulminere før, han fortæller, hvem vinderen i hver kategori er. Vinderen af Ildsjælsprisen er Rune Sandholdt og organisationen NGUVU, der hjælper kvindelige kaffebønder i Kenya med at få bedre arbejdsvilkår. Vinderen af Inkluderingsprisen er Signe Hartvig Daugaard, som har stiftet Great Minority, der er en dansk virksomhed, som kæmper for at få større repræsentation af minoriteter i medierne.
Og vinderen af Forandringsprisen er Charlotte Hedevang Nielsen fra Efterskoleforeningen, der er projektleder på Fælles Forandring, der tager afsæt i Verdensmålene. Projektet engagerer efterskoleelever i samfundets og verdens udvikling ved at sætte FN’s 17 Verdensmål på dagsordenen i undervisning og hverdagen på danske efterskoler. Fælles Forandring kulminerer hvert forår i en Verdensmålsfestival hvor eleverne deler deres viden om og engagement i Verdensmålene.
De tre vindere bliver tildelt et trofæ af glas, der er støbt af gamle bilruder. Trofæerne er håndlavede af en studerende fra Det Kongelige Akademi. Det ligner en vanddråbe, der bevæger sig opad, fordi, som kunstneren siger, skal det vise, at prisvinderne fører verden mod en mere bæredygtig fremtid. Derudover er idéen, at vinderne skal kunne spejle sig i glasset og dermed kunne se sig selv i prisen.
Charlotte Hedevang Nielsen er meget glad for prisen og den omvendte dråbe.
”Mest af alt kan jeg bruge prisen som et kæmpe skulderklap til, at den her mission er vigtig. Det er værd at arbejde og knokle for, at Verdensmålene lykkes. Jeg vil bruge den til at dele med det fællesskab, der har gjort, at det er muligt at klæde unge på til at forandre verden”.
Hun husker tilbage til, da hun fandt ud af, at hun var nomineret. Og det var et ret særligt øjeblik. Hun fik nemlig beskeden til Verdensmålsfestivalen, hvor nogle efterskoleelever lige havde været værter i et Tv-studie og sendt live til deres kammerater.
”Jeg sad ved min computer, og så tikkede beskeden ind. Så tænkte jeg bare ’YES’. Det er en kæmpe opbakning og anerkendelse af en vigtig dagsorden. Jeg arbejder for Efterskoleforeningen og ikke mindst de 30.000 unge efterskoleelever, så det betyder meget, at den indsats, og det vi har arbejdet med gennem de sidste par år, bliver set og hørt og anerkendt”.
Unge skal ikke stå alene med ansvaret
Charlotte Hedevang Nielsen synes, at det er virkelig inspirerende at arbejde med Verdensmålene og efterskoleeleverne, fordi de er i en alder, hvor de bare suger identitet til sig og lader sig inspirere af hinanden. Efterskoler er et ideelt minisamfund, siger hun, hvor der er folk med masser forskellige baggrunde og evner, og som i alle andre samfund skal de sørge for, at der bliver talt ordentligt til hinanden, samt forbruge og indkøbe og træffe beslutninger med bæredygtighed og Verdensmålene i ryggen.
Hun mener, at der er mange, som peger på de unge som dem, der står med ansvaret og løsningerne for at skabe en mere bæredygtig verden. Og det er forkert.
”Det er vigtigt at understrege, at det ikke er unges ansvar at løse Verdensmålene og klimapolitiske problemstillinger - men unge fortjener i høj grad at blive klædt på med bæredygtig dannelse og til at være kritiske medborgere. De skal have handlekompetencer og deres idéer, tiltag og opråb skal vandes og blomstre,” siger hun.
Hun forklarer, at en efterskole er det perfekte rum til at lære om Verdensmålene på en sjov, inddragende, interagerende og hverdagsnær måde. Her er der alle muligheder for at springe lidt væk fra de lange skrifter og bøger om FN, og springe direkte ind i de naturskønne omgivelser, der tit er omkring en efterskole. Eleverne kan lære om bæredygtighed, og hvorfor vi skal passe på vores klode, mens eleverne står midt i naturen og kigger på en bille eller et træ.
”Et andet konkret eksempel er, at efterskolerne tilsammen bruger en million kroner på mad hver dag. Her er det jo en kæmpe mulighed for at tale om en mere bæredygtig kost med eleverne, og diskutere, hvilke vegetarretter de bedst kan lide. Det rykker rigtig meget, fordi de fleste elever også har forældre, som de kan påvirke”.
Verdensmålene i de unges hænder
For Charlotte Hedevang Nielsen er Verdensmålene en inspirerende genistreg, og hun er meget beæret og stolt over at være en del af at få Verdensmålene ud og leve i samfundet.
”Verdensmålene er vigtige, fordi vi på kryds og tværs af landegrænser, politiske overbevisninger, køn og alder har fået et fælles sprog og en fælles referenceramme for hele verden”.
Hun kan se en stor udvikling fra 2015, da hun begyndte at arbejde med Verdensmålene, da målene lige var landet, til nu. Dengang var der nemlig behov for, at de greb det an på en humoristisk måde og udbredte kendskabet til, at Verdensmålene overhovedet eksisterer.
”Nu tager vi udgangspunkt i, at efterskoleeleverne kender Verdensmålene. Jeg oplever virkelig en gruppe af unge, der har behov for at få målene i deres hænder og få noget ansvar, og som har behov for at få deres stemmer sat i spil og hørt,” siger hun.
”Den ramme, som Fælles Forandring skaber, er, at eleverne kan dykke ned i og blive små eksperter på et bestemt tema eller en bestemt problemstilling og arbejde med den. Når de mødes på festivalen, kan de videreformidle det, de brænder for, til nogle andre unge og dermed få ejerskab over Verdensmålene”.