Antallet af indvandrere i job har aldrig været højere

På under 10 år er antallet af ikke-vestlige indvandrere i job steget markant, og forskellen mellem danskere og indvandrere i job har aldrig været mindre. Det er en positiv udvikling, der særligt gavner landkommunerne.

Der har aldrig været så mange ikke-vestlige indvandrere i job som nu. Det viser nye tal fra SMVdanmark.

Antallet af ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse er steget fra 36,1 procent i 2015 til 52,3 procent i 2024. Altså en stigning på 16,2 procentpoint på under 10 år.

Stigningen skyldes flere årsager, men seniorøkonom i SMVdanmark Thomas Gress, der står bag analysen, peger særligt på to ting:

”Det ene er, at der generelt er kommet flere ikke-vestlige indvandrere til Danmark. Det andet er, at de nytilkomne indvandrere har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger han.

Derudover har de ikke-vestlige indvandrere, der i forvejen boede i Danmark, fået en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvorfor, det forholder sig sådan, er svært at sige, men Thomas Gress spår, at den lave ledighed og høje efterspørgsel efter arbejdskraft spiller en stor rolle.

”Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er meget høj i øjeblikket. Derfor ansætter virksomhederne i højere grad nogle kandidater, som de nok ikke ville ansætte til en start, hvis der var andre mere oplagte kandidater,” siger han.

Sygeplejersker og buschauffører

Der er et stort spænd, når det kommer til hvilke typer af jobs borgere med ikke-vestlig baggrund tager. Den afgørende forskel er, om folk har fået ophold i Danmark som flygtninge eller som arbejdskraft

”Vi har for eksempel fået mange iranske kvinder til Danmark som er kommet for at arbejde som sygeplejersker,” siger Thomas Gress.

Seniorøkonomen forklarer, at flygtningenes forudsætninger for at opholde sig i Danmark ikke er, at de har nogle bestemte færdigheder. Derfor har de jobs, som flygtninge med ikke-vestlig baggrund tager, færre krav til uddannelse og sproglige færdigheder.

”Det er typisk ufaglært arbejde eller jobs, hvor du skal tage en relativt kort uddannelse for at kunne varetage jobbet som for eksempel buschauffør. Det er et job, hvor du ikke nødvendigvis skal kunne tale dansk på et højt niveau for at kunne varetage det,” siger Thomas Gress.

Godt for landkommunerne

Det er særligt i landkommunerne, at den her udvikling har en positiv effekt. Thomas Gress peger selv på Nordjylland som et område, hvor antallet af personer med dansk oprindelse er faldende, mens antallet af personer med ikke-vestlig baggrund er stigende.

”De er med til at sørge for, at der i det hele taget er en beskæftigelsesfremgang i de nordjyske kommuner, og hvis de ikke havde været der, så havde kommunerne haft en tilbagegang i beskæftigelsen,” siger Thomas Gress.

Der er dog forskel på hvilke indvandrere, der bosætter sig hvor.

I landkommunerne bor der særligt indvandrere fra Ukraine, Indien og Nepal. Beskæftigelsen blandt ukrainske indvandrere er lavere end tidligere, eftersom mange kommer til Danmark som flygtninge frem for arbejdsindvandrere.

I storbyerne som København, Aarhus, Odense og Aalborg, er der flest flygtninge fra Syrien og Somalia, og det er også de grupper, der, trods en positiv fremgang, har den sværeste tilknytning til arbejdsmarkedet.

”De kom til Danmark i midten af 2010’erne fra et meget svagt udgangspunkt, men de har fået en god forbedring i deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er dog meget at komme efter, men det er vigtigt at understøtte den positive udvikling, der er sket,” siger Thomas Gress.