Flere og flere børn med ikke-vestlig baggrund har forældre i arbejde
Fortsat flere indvandrere og efterkommere kommer i arbejde. Det er ikke kun vigtigt for deres eget liv, men også for deres børn, som spejler sig i de voksnes hverdagsliv. “Vi kan godt begynde at snakke om integrationssucces,” mener ekspert.
Siden foråret 2019 er andelen af 0-18-årige børn og unge med ikke-vestlig baggrund, det vil sige enten indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, som har mindst én forælder i arbejde, steget med 18,8 procent. Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der fortæller om en stigning fra 55,1 til 66,3 procent.
“Det er rigtig glædeligt, at vi ser, at flere børn med ikke-vestlig baggrund nu har forældre i job, fordi vi ved, forældrenes situation på arbejdsmarkedet betyder meget for, hvordan børnene klarer sig til hverdag,” siger Mie Dalskov Pihl, som er chef for registeranalyse i AE. Hun har stået i spidsen for undersøgelsen og forklarer, at fremgangen især skyldes den gode udvikling på arbejdsmarkedet.
“Det vi normalt ser, når der er økonomisk vækst, er, at flere grupper, som måske før har haft sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, nu har nemmere ved at komme i arbejde,” fortæller hun.
“Er det ikke bare normalt”
33-årige Mona Hejazi arbejder til daglig som familiekonsulent i et familiecenter i Gentofte. Hun er født og opvokset i Danmark, men har palæstinensisk og algerisk afstamning.
Hun griner lidt lavmælt ved spørgsmålet om, hvad hendes reaktion på stigningen er.
“Er det ikke bare normalt,” spørger hun retorisk.
“Når man er opvokset her i landet og har fået sig en uddannelse, er det lidt en selvfølge, at man også kommer i arbejde,” fortæller hun.
Mona Hejazi har selv to små børn. Den yngste fylder snart to år, og den ældste har for nyligt rundet de fire. Men selvom arbejdslivet er en selvfølge for den unge familiekonsulent, lægger hun ikke skjul på vigtigheden af, at hendes børn vokser op med deres forældre i arbejde.
“Jo mere mine børn kan se, hvordan vi lever med vores arbejdsstruktur i dagligdagen, jo mere vil det automatisk give dem et indblik i, hvordan man er medborger i samfundet,” siger hun.
Forældres hverdag har betydning for børns karakterer
“Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer,” lyder det i en rapport fra AE i november 2018.
I rapporten konkluderer tænketanken, at der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Her scorer børn, som ikke har forældre i arbejde, i gennemsnit markant lavere karakterer end børn, hvis forældre er i beskæftigelse.
“Det handler om negativ social arv. Ud over penge, handler det jo også om at give barnet et blik for, hvordan et voksenliv fungerer, og hvordan hverdagen hænger sammen. Det er med til at lære barnet at være en aktiv del af det danske samfund,” siger Mie Dalskov Pihl.
Mona Hejazi er i store træk enig, men fortæller samtidig, at det er vigtigt at kunne balancere arbejdet med sit familieliv.
“Jeg synes, at vi løber for stærkt til hverdag. Man skal finde en balance, hvor familielivet og karrierelivet kan harmonere med hinanden. Det er det, som gavner børnene mest,” understreger hun.
Vellykket integration
I 2012 præsenterede den daværende regering et integrationsbarometer, der skulle fungere som en målestok for integrationssucces af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Og udover den stigende beskæftigelse er det værd at bemærke, at der de seneste ti år er sket flere fremskridt på diverse områder.
Barometeret viser således, at unge danskere med anden etnisk baggrund uddanner sig som aldrig før, færre ryger ud i kriminalitet og flere føler, at de har mere selvbestemmelse.
Læs ogsåUnge fra udsatte boligområder uddanner sig i uset omfang
Stigningen er især markant for kvinder med anden etnisk baggrund. Hjælp til fritidsjob og lektier…
På den anden side er der en negativ udvikling, når det gælder danskkundskaber og medborgerskab – det sidste er betegnet som at føle sig inkluderet i det danske samfund og deltage i samfundslivet.
Men i det store billede viser barometeret, at integrationen langt hen ad vejen går bedre, end vi tror, og AE’s tal bakker da også op om, at der er fremgang på uddannelse og beskæftigelse.
“Man kan godt begynde at snakke om integrationssucces,” siger Mie Dalskov Pihl.
“Vi skal huske på, at integrationen i Danmark er lykkedes på rigtig mange parametre. Så det er vigtigt, at vi snakker nuanceret om de her emner,” understreger chefanalytikeren.
“Og det er vigtigt, fordi børn også spejler sig selv i det samfundsbillede, som bliver tegnet af dem,” underbygger familiekonsulenten Mona Hejazi.
“Vi skal holde fast”
Med et arbejdsmarked i vækst har flere og flere børn med ikke-vestlig baggrund således fået forældre i arbejde. Men med de nuværende kriser er det langt fra sikkert, at det økonomiske opsving vil fortsætte, og derfor er det ifølge Mie Dalskov Pihl vigtigt, at vi holder fast:
“Vi skal glæde os over, at det er gået rigtig godt, men vi skal også være opmærksomme på, hvordan vi sikrer, at de her grupper bevarer den bedst mulige tilknytning til arbejdsmarkedet i den lidt mørkere tid, vi kigger ind i,” siger hun.
Læs også